Kære læser.
Denne morgens nyhedsbrev har været plaget af tekniske problemer, så det ser en kende anderledes ud.
Men ud kommer det. Med nyheden om, at Iran-USA-krigen atter er blusset op, fortællingen om et brudt løfte til en afghaner, der blev hentet til Danmark, politiets teorier om årsagen til et skudangreb på en ravefestival i Schweiz og om den juniormesterlære, som skal hjælpe skoletrætte unge – hvis ordningen overhovedet benyttes ude i kommunerne.
Så er krigen mellem USA og Iran blusset op igen
Amerikanske styrker har angrebet to iranske raketaffyringsramper på den iranske ø Larak. Det skete ifølge amerikanerne, da medlemmer af Irans Revolutionsgarde blev set i færd med at forberede affyring af raketter med søminer ud mod Hormuzstrædet: »Styrker fra Den Islamiske Revolutionsgarde blev observeret, mens de forberedte sig på at affyre raketter med søminer ind i Hormuzstrædet«, udtaler flådekaptajn Tim Hawkins.
Flere soldater og civile er dræbt, meddeler Revolutionsgarden, der er Irans mest magtfulde militære enhed, uden at give nærmere oplysninger om antallet af ofre.
Iran har besvaret ilden ved at sende ballistiske missiler mod to amerikanske baser i Jordan, Kong Hussein-flyvestationen og det tilsvarende anlæg Al Azraq. Ifølge iranerne er der rettet angreb mod »teknisk infrastruktur, vedligeholdelsesfaciliteter og positioner for fjendtlige kampfly. Også mål i Emiraterne meldes ramt.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om krigen i Mellemøsten
Afghaner har ikke fået lovet repatrieringsydelse fra Danmark
Ahmed arbejdede før Talebans sejr for en afghansk ngo, der leverede oplysninger om Afghanistan til det danske Udenrigsministerium. Da Taleban 15. august 2021 rykkede ind i Kabul, og præsidenten flygtede ud af landet, begyndte Ahmed for alvor at frygte for sin egen og sin families sikkerhed.
Derfor tog han ud til lufthavnen, hvor han kom med til et af forsvarets Hercules-fly, der dengang i august 2021 fragtede ham og hans familie til København. Efter knap et halvt år på asylcentre fik Ahmed og hans familie opholdstilladelse og blev placeret i Skanderborg Kommune. De fik et gult rækkehus i en lille landsby på landet. Men de faldt ikke til og knap halvandet år efter ankomsten til Danmark begyndte Ahmed og hans kone at tale om, hvorvidt de skulle rejse tilbage til Afghanistan.
Derfor tog han i 2023 imod den såkaldte repatrieringsydelse: Familien fik penge til rejsen og til at etablere sig i Afghanistan. Danmark ville dække udgifter til skolegang for deres fem børn, indtil de blev 15 år, og Ahmed ville få et engangsbeløb til at købe udstyr til et nyt firma i Afghanistan. Men pengene kommer ikke. Ifølge kommunen kan den ikke overføre penge til landet, da det er underlagt internationale sanktioner. »Jeg er meget skuffet. Hvis man lover noget, skal man da holde det«, siger Ahmed. Kommunen forsøger at finde andre måder at få pengene frem på.
- Evakuerede afghanere dropper Danmark og masseudvandrer: Minister ønsker dem »held og lykke«
Var skyderi mod ravefest i Schweiz terror?
I Schweiz har man fundet ammunition fra to forskellige våben efter et skyderi natten til søndag ved en rave-fest i byen Aarau i den nordlige del af landet, meddeler politiinspektør Michael Leupold.
Ammunitionen ser ud til at stamme fra dels en pistol og dels fra et større våben, som muligvis er et maskingevær. Der var tilsyneladende også to gerningssteder, idet der blev affyret skud både i nærheden af scenen ved rave-festen og i området ved en parkeringsplads. En 22-årig italiensk kvinde blev dræbt af skud, mens fem andre blev såret.
Politiinspektør Leupold vil endnu ikke udelukke, at der kan være tale om et terrorangreb.
»Når en gerningsmand skyder ind i en menneskemængde på tusindvis af mennesker, der er samlet til et arrangement, er det klart, at vi overvejer terror som et muligt motiv«, siger han, men tilføjer:
»Det kan også være et masseskyderi eller et opgør blandt kriminelle. Vi betragter alle tre muligheder som lige sandsynlige«.
Får skoletrætte elever den mulighed for at komme videre, som de skal?
En ordning, der skal hjælpe skoletrætte, benyttes ikke i alle kommuner Juniormesterlære skulle være et redskab, der gav skoletrætte elever en mulighed for at kombinere skolegang med noget praktisk ude på arbejdspladserne. En til to dage om ugen skal de arbejde ude på virksomheder eller være på erhvervsskoler.
Men ordningen bliver stort set ikke anvendt. I en kommune som Glostrup er der overhovedet ikke nogen unge, der er sendt i juniormesterlære. Og det bekymrer Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef hos erhvervsorganisationen SMVdanmark:
»Vi synes, at kommunerne har svigtet deres opgave, når politikerne giver dem et værktøj i hånden, og det så ikke bliver brugt«, siger han til Berlingske.
At ordningen ikke rigtigt anvendes, får undervisningsminister Magnus Heunicke til at reagere:
»Det skal ikke afhænge af, hvilken kommune man bor i. Det skal kommunerne have styr på. De er allerede forpligtede til at vejlede om muligheden for juniormesterlære i 7. klasse. Hvis kommunerne ikke lever op til deres ansvar, må vi gribe ind, så vi sikrer, at eleverne får den mulighed, de har krav på«.
Det bedste fra Politiken
Fødselslægen har et meget enkelt råd til sine egne svigerdøtre
Marianne Johansen er ledende overlæge på fødeafdelingen på Herlev Hospital. Hun har været med til tusinder af fødsler og er en af dem, der ved mest om sygdomme hos gravide.
Hun elsker de i dag markant sikrere fødsler, men har det svært med at tale om fødsler som smertefri, for det er det rene vås. Hun har selv født tre børn og er glad for, at hun tog imod smertelindring den ene af gangene.
Der er også kun ét sted, kvinder bør søge information om graviditet og fødsler. Og det er hverken på Instagram eller TikTok.
»Den transformation, kvinden og hendes krop undergår både under graviditeten og selve fødslen, er jo vildt fascinerende. Jeg elsker det tværfaglige samarbejde med jordemødrene«.
Hun faldt ned fra Dronning Louises Bro og blev lam. Nu står hendes metalskelet på ulykkesstedet
Frida Lisa Carstensen Jersø smiler, når hun kigger på computeren. Hun kan se sig selv. Både udenpå og indeni. Hendes mørke hår og blege ansigt spejler sig i skærmen. Bag det bevæger skanninger af ryg, hjerne, nerver og organer sig hurtigt mellem hinanden som levende organismer, der glider sammen.
Skanningerne er taget før, under og efter de mere end 100 operationer, hun har været igennem.
Det rækværk, hun sammen med en veninde lænede sig op ad, var rustent. Det knækkede. Fire og en halv meter længere nede ramte de asfalten. Frida Lisa Carstensen Jersø bevægede aldrig benene igen.
Hun brækkede ryggen og røg direkte på intensivafdelingen på Rigshospitalet.
Efterfølgende ventede operationer og et forandret liv.
Det var blandt andet i et interview med Oprah Winfrey i 2021, at parret fortalte om striden med det britiske kongehus.
De flygtede fra kongehuset til Hollywood. Nu er Harry og Meghan tilbage
Få har fået det britiske kongehus til at ryste som dem. Prins Harry og hans hustru Meghan Markle.
Eller the Duke and Duchess of Sussex, som er de formelle titler på parret, der først strøede en skefuld hollywoodmagi ud over den royale familie, men siden kastede bombe efter bombe ned over kongehuset. Indtil de helt forlod det.
Men nu er Harry og Meghan altså vendt tilbage til Storbritannien.
Spørgsmålet er bare, om de er kommet for at blive, og hvad deres rolle bliver i et kriseramt kongehus, hvor de selv har bidraget med deres andel af skandalerne?
Kulturjournalist Lars Eriksen har fulgt parret, fra partyprinsen mødte sin hollywoodstjerne, til de sammen blev royale kaosagenter. I dagens episode af ’Du lytter til Politiken’ forklarer han, hvad deres historie fortæller om verdens mest berømte familie.
Det sker
- Naturens uge begynder
- Danmarks Konge Frederik holder offentlig audiens
- Årets sidste sommerdag
Dagens tegning
Big Mother is watching you
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, foreslår ’betinget statsborgerskab’. Det går ud på, at udlændinge, der tildeles statsborgerskab, i de første fem år kun skal have det betinget, således at de kan miste det igen ved lovovertrædelser.