Godmorgen.
Nyhedsoverblikket handler i dag om PET’s afsløring af russisk planlægning af sabotage i Danmark gennem tilsyneladende uvidende danskere samt den voksende modstand mod datacentre i Europa. Derudover er 38 kolonihaveejere i Odense blevet politianmeldt. Og så har New York lukket ned for kunstig intelligens i offentlige skoler.
Velkommen til, og god læselyst.
PET afslører konkret planlægning af russisk sabotage via danske stedfortrædere
Efterretningstjenesten har afsløret Rusland i konkret planlægning og forberedelse af sabotage mod Danmark. Det siger Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos PET, i et interview med Berlingske.
»Det er en så konkret udpegning og forberedelse, at vi ser det nødvendigt at gå ud med beskeden om, at det er en trussel, man skal tage alvorligt«, siger Emil Græsholm, der også siger, at russerne aktivt forbereder sabotagehandlinger, der skal ramme Danmarks forsvarsindustri, særligt dem, der producerer militærhjælp til Ukraine.
Ifølge PET har de taget de russiske sikkerhedstjenester på fersk gerning i forberedelsen af operationer mod disse mål. Tjenesten peger ifølge Berlingske på, at Rusland har rekrutteret »helt almindelige danskere«, der ofte uden at vide, hvem de arbejder for, har taget billeder eller videoer af virksomheder eller installationer, der ifølge PET kan bruges til planlægningen af sabotage. Rekrutteringsforsøgene sker ofte via opslag på beskedtjenesten Telegram, gamingplatforme eller almindelige sociale medier, hvor modtagerne ofte ikke har nogen idé om, hvem bagmanden er, og i så små mængder, at det ikke virker mistænkeligt.
Afsløringen kommer efter gårsdagens sag, hvor Tyskland anklagede Rusland for at stå bag et hybridangreb i Leipzig, hvorefter den russiske præsident, Vladimir Putin, reagerede og beskyldte Tyskland for at have plantet beviserne. Ifølge PET vidner det om et skærpet trusselsbillede, ikke bare i Danmark, men i hele Europa.
- Ekspert: Splidsboel: Nu er Europa tvunget til at reagere
- Trusselsbillede:Ekspert: På russisk stats-tv er vi i Europa »udpeget som nogen, russerne skal i krig med«
- Liveblog: Følg med i hele Ruslands krig mod Ukraine på Politikens liveblog
Opførelse af et datacenter i Amsterdam har fået de lokale til at protestere. Og de er ikke alene i Europa
Dylan Bakker, eventmager og tidligere politisk konsulent, satte sig for at protestere mod opførelsen af et nyt datacenter i sin bydel, Amsterdam Zuidoost. Det gjorde han, fordi han mente, at man burde bruge pladsen, elnettet og det vand, datacenteret havde brug for til at nedkøle, på at opføre nye hjem til Amsterdams beboere frem for at opføre et kæmpe datacenter til en amerikansk virksomhed.
Og protesten i Amsterdam står ikke alene. Lige nu protesteres der mod datacentre i stort set hele Europa, hvor planen er at tredoble antallet af datacentre. Men mens datacentrene skyder op, vokser modstanden også. Det fortæller kilder i Irland, Tyskland, Holland, Spanien og Danmark til Politiken, ligesom det fremgår af lokal mediedækning. I Varde er der stor vrede over et Microsoft-datacenter, mens i alt fire datacenterprojekter er på vej til området. Et datacenter i Holbæk, der ifølge planerne skulle bruge seks gange så meget strøm som hele kommunen, er også blevet stærkt kritiseret.
Generelt går kritikken blandt andet på datacentrenes høje energiforbrug, mens elnettet i forvejen er presset, at et højt vandforbrug presser tørkeramte europæiske byer, og at de job, man troede centrene ville bringe til lokalsamfundet, aldrig kom.
- Modstand:Der er noget i luften over USA, og det kan være lyden af et nederlag til Trump
- Advarsel:Grøn tænketank advarer om et regulært dilemma med datacentre
38 kolonihaveejere politianmeldt i Odense Kommune
Odense Kommune har politianmeldt 38 kolonihaveejere i den omstridte kolonihaveforening Lilletoften, fordi de nægter at følge de kommunale påbud om at skrumpe, slanke og bygge deres alt for store kolonihavehuse mindre. Det største er målt til 369 kvadratmeter mod de maksimalt tilladte 60 kvadratmeter, og 79 af de i alt 223 kolonihaver i foreningen er registreret som ejernes faste folkeregisteradresser i vinterhalvåret, selv om husene slet ikke må bebos i vintermånederne.
»Vi skal huske, at når folk bor i en kolonihave hele året, så snyder de fællesskabet. De betaler ikke ejendomsskat, og de ødelægger hele kolonihavetankegangen, hvor en kolonihave er en grøn sommeroase«, siger Odense Kommunes ansvarlige rådmand, by- og kulturrådmand Lars Christian Lilleholt (V).
Kolonihaveejeren Loisa Bech Grahn har åbent erkendt, at kolonihaven er hendes hjem og bolig. Og det mener hun er helt lovligt og i orden: »Kommunen har vidst i årevis, hvad der foregår herude. At vi bor her. Det har vi aldrig lagt skjul på«.
- Lovhjemmel: Kolonihavekrig: Nu kan alle kommuner tjekke køleskabe og vaskekurve
- Kalvebod:De har boet ulovligt i årevis. Nu er de et stort skridt tættere på milliongevinster: »Man har jo udmærket vidst, at folk boede derude hele året«
New York lukker ned for kunstig intelligens i offentlige skoler
New York City forbyder elever at bruge kunstig intelligens i alle offentlige skoler til og med 8. klassetrin. Det skriver Ritzau. Det er omkring 600.000 elever, der fra næste år ikke må bruge ai i skolerne, og forbuddet gælder foreløbig i et år.
»Børn har brug for lærere og menneskelig kontakt for at lære og udvikle sig«, siger New York Citys borgmester, Zohran Mamdani, på et pressemøde, hvor ai-tiltaget blev præsenteret. Tiltaget er det hidtil mest restriktive i landet, men andre skoledistrikter i USA er også i gang med at gennemgå deres politik på området.
Elever på offentlige high schools får lov til at bruge kunstig intelligens i begrænsede pilotprojekter, og de vil få tilbudt ai-undervisning to gange om året, skriver nyhedsbureauet AFP. Lærere vil fortsat have lov til at bruge kunstig intelligens til planlægning af undervisningen og administrative opgaver.
De store ai-udviklere OpenAI, Google, Anthropic og Microsoft har ikke umiddelbart kommenteret på tiltaget i New York City.
- Læring:Kunstig intelligens har gjort kinesiske elever markant dårligere: »Det er vigtigt, at vi forstår, hvor meget man risikerer at tabe«
- Debat:Gymnasieelev: Kan det virkelig passe, at min lærer kan dumpe mig på en mavefornemmelse?
- Undervisning:Gymnasieelevers skærme skal overvåges i kamp mod ai-snyd
Det bedste fra Politiken
Er kvinder og mænd lige udfordrede af ekstrem varme? Førende australsk forsker gav svaret
Da jeg åbner døren, bliver jeg øjeblikkeligt ramt af en varm føn, som var jeg trådt ud af et fly i en italiensk lufthavn under en hedebølge med en temperatur på 35 grader og en luftfugtighed på 60 procent.
Døren, jeg åbner, er ikke en flydør. Det er døren ind til et klimakammer på Aarhus Universitet, som med stålvægge ligner noget, der er taget ud af en science fiction-film.
I et lille vindue ud til kontrolrummet står læge Torben Sigsgaard, som vil holde et vågent øje med, om jeg kan klare den ekstreme varme og ikke får et ildebefindende.
Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, har i et 35 grader varmt klimakammer testet, hvad der sker med kroppen i forbindelse med en hedebølge i Danmark eller i sydens ekstreme varme. Læs, hvordan det gik her.
Hvis hun afslører sin identitet, risikerer hun at blive slået ihjel af sin familie
’Aisha’ er vokset op i Danmark. Men hendes liv var alt andet end dansk. Hun beskriver et slaveliv fra morgen til aften. Hvordan hun har arbejdet som træl i sine forældres hjem, sit eget hjem og svigerforældrenes hjem. Ingen øjenkontakt med mænd, bøjet nakke hver eneste dag og vask af mændenes fødder. Måltiderne blev spist i køkkenet, og underholdning af enhver slags var bandlyst.
Tortur, vold og voldtægt var en integreret del af tilværelsen. Især gammeldags piskning. Mændene skiftedes til at være torturerende herskere i Aishas liv. Læs Frederik Vads (S) læserbrev om den unge kvinde, der nu kæmper for at slippe ud af det kulturelle miljø, hun var fanget i.
’Du lytter til Politiken’: Folk protesterer, mens datacentre skyder op overalt
Overalt breder protesterne sig. For de er grimme, de er store, de bruger ufattelig meget strøm og alt for meget vand.
Folk er rasende på datacentre. Gigantiske bygninger fyldt med den elektronik, der driver internettet og kunstig intelligens, og som vi ifølge de europæiske politikere er nødt til at bygge flere af.
Faktisk kan det ikke gå hurtigt nok. Ellers bliver vi alt for afhængige af USA og Kina.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens europæiske klimakorrespondent, Lea Wind Friis, hvorfor det er så vigtigt, om det er en amerikansk eller en europæisk chatbot, der svarer, når vi spørger, hvilken tørretumbler vi skal købe.
Det sker i dag:
- Folketinget tredjebehandler ti lovforslag, heriblandt den meget omtalte gødskningslov, hvor flere folketingsmedlemmer fra Venstre på forhånd har meddelt, at de vil stemme imod partilinjen.
- På Christiansborg er der også åbent samråd med socialminister Monika Rubin (M) om botilbud, omsorgssvigt og retssikkerhed for borgere med betydelige støttebehov.
- Københavns Kommune præsenterer budget for 2027 klokken 9:30, hvor partierne bag aftalen vil være til stede.
- Retten i Aalborg ventes at behandle endnu en straffesag om hvidvask i minkbranchen. Den er en af de sidste sager i et større kompleks, hvor en stribe mænd er blevet dømt. Den tiltalte er en mand fra Aars, der beskyldes for at have modtaget 3,1 millioner kroner i kontanter, som skulle være betaling for minkskind.
- Demokrativærnet holder demokratikonference i Nationalmuseets Festsal. Konferencen samler politikere, organisationer, kommuner, arbejdsmarkedets parter, medier og vidensmiljøer til drøftelser om demokratisk deltagelse og infrastruktur.
- Rued Langgaard Festival 2026 åbner dørene i Ribe til en fire dage lang festival med fokus på svensk musik og kultur med værker af blandt andre Elfrida Andrée, Ture Rangström og Rued Langgaard, der i tre af sine symfonier var inspireret af Sverige.
Dagens tegning
Sit! Dæk! Rul!