Godmorgen.
Årets første efterårsweekend nærmer sig, og her er, hvad man kan tage med fra nyhedsoverblikket i dag.
Den russiske påvirkning er rykket tættere på, faktisk ind midt i København på den russiske skole på den russiske ambassade, hvor børnene skal lære at forsvare Rusland. En undersøgelse viser, at en uforholdsmæssig stor del af voldsmistænkte børn har ikkevestlig baggrund. Volkswagen vil fyre yderligere 50.000 medarbejdere, og så vil Argentina have Falklandsøerne tilbage.
Velkommen til, og god læselyst!
Midt i København ligger en skole, hvor det »i sidste ende handler det om at gøre børnene klar til krig«
Børnene, der går på den russiske skole på den russiske ambassade i København, skal udvikle en »følelse af stolthed over sit fædreland og en ansvarlig holdning til opfyldelsen af den forfatningsmæssige pligt – at forsvare fædrelandet«. Det skal de lære i faget ’Grundlæggende principper for hjemlandets sikkerhed og forsvar’ ifølge en arbejdsplan, Politiken har fundet på skolens hjemmeside. Planen er udstukket af Ruslands undervisningsministerium og underskrevet af skolens rektor.
Eleverne skal blandt andet lære at bruge gasmaske, at træne militære kommandoer, at stille sig i formation – og vigtigst af alt: at forsvare »fædrelandet«, Rusland. Det har et klart formål, mener Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS): »At gøre børn klar til krig«.
Faget og den patriotiske undervisning er obligatorisk for alle klassetrin og blev indført lidt over et halvt år efter Ukrainekrigens start i februar 2022. Politiets Efterretningstjeneste (PET) skriver om sagen: »PET har ingen kommentarer til interne forhold på den russiske ambassade, men vi kan generelt oplyse, at vi følger russiske aktiviteter i Danmark, der udgør en trussel mod Danmarks sikkerhed, tæt«.
- Leder: Lad os kalde en spade for en spade: Europa er i krig med Rusland
- Sabotageplaner: Putin-styret taler truslen mod Danmark op efter PET-udmelding
- Ekspert: Splidsboel: Jeg har advaret om, at det ville ske. Nu er Europa tvunget til at reagere
- Kommentar:Putin har brug for at ændre krigens dynamik, og han har gennemskuet et af EU’s ømme punkter
Børn med ikkevestlig baggrund er overrepræsenteret i voldsopgørelse
Børn med ikkevestlig baggrund er markant overrepræsenteret blandt de voldsmistænkte i samme aldersgruppe. Det viser en ny afdækning, Berlingske har fået lavet af Danmarks Statistik. Den viser en markant stigning i antallet af sager, hvor børn mistænkes for vold og trusler. Her viser tallene, at en overvægt af de voldsmistænkte børn har ikkevestlig baggrund, ca. 35 procent i 10-14-årsalderen over en periode fra 2014-2024. Det på trods af at gruppen af ikkevestlige børn kun udgør ca. 12 procent af samtlige 10-14-årige i Danmark.
Ifølge forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen, der forsker i indvandring og kriminalitet, er det »desværre« ikke overraskende, for han mener ikke, at man kan lukke øjnene for kulturelle forskelle: »Selv når man skræller indkomst, uddannelse og boligforhold fra, er der tilsyneladende nogle kulturelle forhold, der gør, at børn med ikkevestlig baggrund i større omfang udøver vold,« siger han.
Professoren mener, at der kan være flere faktorer på spil, blandt andet opvækstvilkår og ressourcer, men også hvordan man opdrager sine børn. Tallene viser dog også en positiv udvikling i ikkevestlige indvandrere og efterkommeres vold. For ikkevestlige børn og unge fyldte i 2024 mindre i voldsstatistikken end i 2014.
Dyk længere ned i debatten med følgende debatindlæg:
- Jeg havde brugt år på at bekæmpe præcis det, jeg nu blev udsat for
- Blandt muslimer kalder vi det social kontrol. Blandt etniske danskere kalder vi det ’fredagsbar’
- Jeg kender en slave i Danmark. Hvis hun afslører sin identitet, risikerer hun at blive slået ihjel af sin familie
- 28-årig muslim: Jeg holder af Danmark. Men lige nu er det ikke et sted, min hustru og jeg vil sætte et barn i verden
Volkswagen vil fyre 50.000 medarbejdere mere
Ud over de 50.000 stillinger, den tyske bilfabrikant Volkswagen i forvejen planlagde at nedlægge, skal yderligere 50.000 ansatte afskediges inden årtiets udgang. Det har Volkswagen torsdag meddelt ifølge nyhedsbureauet AFP, der omtaler beslutningen som den største omstrukturering i den globale bilindustri nogensinde, herunder lignende masseafskedigelser under finanskrisen i 2009, hvor den amerikanske bilkoncern General Motors nedlagde 50.000 stillinger.
Om beslutningen udtaler Volkswagen: »Det er afgørende på systematisk vis at tilpasse antallet af medarbejdere til de økonomiske realiteter«, siger koncernen, der omfatter ti bilmærker, herunder Audi og Porsche. Det er de amerikanske toldsatser, svingende efterspørgsel efter elbiler og frem for alt hård konkurrence i og fra Kina, der har bragt den tyske bilkæmpe i knæ og tvunget den til at afskedige, hvad der svarer til omkring 15 procent af bilproducentens medarbejdere på verdensplan. Desuden er der usikkerhed om fremtiden for de fire tyske fabrikker i Hannover, Emden, Zwickau og Neckarsulm, hvor man undersøger mulige alternative anvendelser af fabrikkerne.
Hvis fabrikkerne lukker, vil det være første gang, Volkswagen lukker såkaldte fuldskalafabrikker i producentens hjemland. »Hvis denne fabrik virkelig skulle blive lukket, kan man sætte en stor sort plet på kortet«, sagde Martin Lehmann, som har arbejdet på fabrikken i Zwickau siden 2012, til AFP.
- Tendens: Volkswagen har i generationer været Tysklands industrielle flagskib. Men det er stødt på grund
- Økonomi:»Volkswagen er ikke længere en bil for folket«
Argentinas præsident vil have Falklandsøerne tilbage: »De er en del af det argentinske territorium«
Den argentinske præsident, Javier Milei, vil have Falklandsøerne tilbage på argentinske hænder. Det slog han fast i en tale til nationen i går aftes dansk tid: »Falklandsøerne er argentinske. Historisk og juridisk. Der kan ikke være nogen diskussion. De er en del af det argentinske territorium«, sagde Milei ifølge Sky News. Falklandsøerne ligger ud for Argentina i Sydamerika og er et britisk oversøisk territorium, hvilket de har været, siden de kom under britisk administration i 1833.
Det er ikke første gang, Argentina har gjort krav på øerne. Det skete også i 1982 og førte til Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien. I en lækket mail fra USA’s forsvarsministerium tidligere på året står der, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status. Efterfølgende har den argentinske præsident sagt, at der i øjeblikket blæser ’vinde af forandring’, som er gunstige for Argentinas krav på Falklandsøerne.
Han henviser ifølge nyhedsbureauet AFP til, at USA angiveligt genovervejer sin neutralitet i den territoriale strid mellem Argentina og Storbritannien. Formålet skulle være at straffe Storbritannien på grund af manglende støtte fra landet i forbindelse med USA’s krig mod Iran. Donald Trump selv har sagt, at det bare er en af mange holdninger, han genovervejer.
- Fodbold:200 år efter tabet af øerne er de argentinske sår ikke helet: »De spiller for Falklandsøerne, for Maradona og for Messi«
- Arbejdsmarked:Argentinere har foretaget en mindre invasion af Danmark og især København
Det bedste fra Politiken
Hun var ulykkeligt forelsket og stoppede med at spise, da hun så en reklame for et videnskabeligt forsøg
Har han skrevet? Ginnie Brøchner stod i foråret 2024 flere gange dagligt i depotrummet i vuggestuen, hvor hun arbejdede, og tjekkede mobilen.
Hun var på vej mod et brud med kæresten tilbage fra teenagetiden, og som hun havde to børn med. Hun skulle skilles, flytte, der var uro i hjemmet, og samtidig havde hun rodet sig ud i en flirt med den her »enormt spændende fyr«. »Alt handlede om, hvorvidt han havde skrevet eller ej. Og om han ville ses. Jeg higede efter hans opmærksomhed. Så jeg glemte helt at spise«.
En efterårsaften, et halvt år inde i et forstyrret spisemønster, slog hun tiden ihjel på Facebook, da hun så en reklame for et videnskabeligt forsøg, der skulle afhjælpe bulimi og anoreksi. Læs videre om, hvordan Ginnie Brøchner kom ud af sit mønster ved hjælp af vr-briller.
Almodóvars nye film vækker mindelser om et andet mesterværk
Jeg troede ikke, Pedro Almodóvar stadig havde så god og typisk en film i sig.
Og efterhånden som den spanske auteurs film nummer 24 skrider frem, går det op for mig, at det har han også selv været i tvivl om!
Læs Kim Skottes anmeldelse af Pedro Almodóvars film ’Autofiktion’ (’Amarga Navidad’ på spansk, ’Bitter jul’) her.
’Du lytter til Politiken’: Er Putins hybridkrig ved at ændre ansigt?
Hvor går grænsen mellem hybridkrig og ...ja, krig?
For en måned siden blev der fanget en drone i en lufthavn i Leipzig, som akkurat ikke var eksploderet ved et ukrainsk transportfly.
Så kom det frem, at tyskerne er helt sikre på, at det er russerne, der stod bag. Og nu hører vi så, at der har været planlagt helt konkrete russiske sabotageaktioner imod navngivne danske virksomheder.
Så er russerne i krig mod os? Og hvordan skal vi gribe en russisk aggression an – uden at komme til at eskalere det hele?
Det fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker i dag:
- Karen Blixen Museum har 4.-6. september premiere på Blixenord, der er en festival for nordisk litteratur og kultur, hvor nordiske forfattere, kunstnere og samfundsdebattører mødes til samtaler over tre dage.
- Papiravisen Verdens Bedste Nyheder uddeles på tværs af landet. Det er 17. gang, avisen uddeles.
- Musikhusparken i Aarhus omdøbes til Thorkild Simonsens Park for at markere hans rolle i opførelsen af Musikhuset.
- Bandet Blæst spiller til Fredagsrock på Plænen i Tivoli i København.
- Højesteret behandler en sag om ytringsfrihed og ophavsret, hvor grafikeren bag en bogforside i byretten og i landsretten har fået medhold i, at en internetblogger overtrådte grafikerens ophavsret ved at gengive dele af en bogforside, som grafikeren havde udformet. Dommen afsiges ikke denne dag.
- Retten i Hjørring ventes at afsige dom i en sag mod en 71-årig kvinde, der er tiltalt for at have mishandlet sin mand. Manden døde i 2024, og først blev kvinden sigtet for drab, men det endte med en tiltale for grov vold og mishandling.
- Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) mødes i København med ministerkolleger fra Tyskland, Nederlandene, Østrig og Grækenland i København. Landene skal på mødet drøfte videre skridt for at etablere udrejsecentre uden for EU.
- Diamond League-sæsoneni atletik afsluttes med en todages finale i Bruxelles i Belgien.
Dagens tegning
Der findes dage i livet ...
... hvor det føles, som om regnen aldrig nogensinde vil stoppe, og verden bare er gået i stå ...