Godmorgen.
Ugens første nyhedsoverblik tager os med til et opsigtsvækkende og et knapt så opsigtsvækkende valg i henholdsvis Tyskland og Rusland. De danske have inviterer flere arter ind, jo varmere det bliver, men kvæler torsken. Og så ser Mogens Lykketoft en stor udfordring for den nye generalsekretær, der skal vælges til FN’s 81. Generalforsamling.
God læselyst.
Kanslerparti klarer ikke spærregrænsen i ny valgkatastrofe. I Rusland er der ingen overraskelser
De tyske delstatsvalg i Mecklenburg-Vorpommern og Berlin blev en mareridtslignende gentagelse af valget i Sachsen-Anhalt for det borgerlige regeringsparti CDU. I Mecklenburg-Vorpommern røg den tyske kansler, Friedrich Merz’, parti med 4,9 procent under spærregrænsen og kommer dermed ikke til at blive repræsenteret i delstatsparlamentet. Det er første gang, at CDU ryger under spærregrænsen ved et valg, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Ved det seneste valg i delstaten fik CDU 13,3 procent af stemmerne.
Det stærkt højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD) blev til sammenligning den østtyske delstats største parti med 38,2 procent. I Berlin tabte CDU ’kun’ næsten hver tredje stemme, hvilket gjorde partiet til Berlins næststørste parti med omkring hver femte stemme, alt imens partiet på den yderste venstrefløj, Die Linke, næsten fordoblede sine stemmer i Berlin og blev størst. Friedrich Merz har selv kaldt resultatet i Mecklenburg-Vorpommern for en »katastrofe«, men han agter dog at fortsætte som kansler.
Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, skriver i sin analyse af valget, at den tyske kansler reelt lever på lånt tid:
»For det kan da godt være, at de østtyske delstater Sachsen-Anhalt, Mecklenburg-Vorpommern og Berlin hverken er særlig befolkningstunge eller repræsentative for det samlede Tyskland, men de sender et signal: At kansleren indtil videre har stået magtesløs over for en fortsat polarisering af tysk politik. Derfor ser stadig flere netop ham, kansleren selv, som problemet. Hans redning kan ligge i, at ingen andre lige nu ønsker jobbet. Det siger de selv... i al fald officielt«.
De tyske delstatsvalg skal ses i lyset af de enorme omstillinger, Tyskland står over for, og som har påvirket den tyske økonomi. Tabet af Rusland som sikker leverandør af billig gas, det såkaldte ’Kina-chok 2:0’, der har påvirket den tyske solcelle- og bilindustri, en de-industrialisering af Tyskland, der skønnes at miste 15.000 job hver måned som følge af høje energipriser, svag indenlandsk efterspørgsel og konkurrencen fra bl.a. statsstøttede kinesiske elbiler.
Ved valget i Rusland var der ingen, der bed negle i spænding over udfaldet. Partiet Forenet Rusland, som støtter præsident Vladimir Putin, står ikke overraskende til at blive det største parti ved parlamentsvalget med omkring 58 procent af stemmerne ifølge det statslige russiske nyhedsbureau RIA på baggrund af de foreløbige officielle resultater.
Til valget skulle russerne vælge 450 medlemmer til Statsdumaen, som er underhuset i den russiske nationalforsamling. Det var forventet, at valget ville være omgærdet af svindel, skrev vi på Politiken i fredags, og partiet Jabloko, der er modstander af krigen i Ukraine, har ikke fået lov at stille op.
- Skæbnedag:Tysklands kansler Merz ser ind i tre nye chok
- Ekstremer:Villy Søvndal: I Danmark forstår vi ikke brandmuren
- Debat:Enhedslisten: AfD’s jordskredssejr er et arbejderoprør, som venstrefløjen skal lære af. Hurtigt
- Læs opdateringer på livebloggen
Varmere havvand kommer til at vende op og ned på, hvilke fisk der dominerer de danske have
De danske have vil på grund af klimaforandringer komme til at minde mere om Middelhavet, og det vil forandre livet i havene. Det forudser havforskere, efter at DMI forleden i sit nye Klimaatlas fastslog, at temperaturen i de danske farvande vil fortsætte med at stige på grund af udslippet af drivhusgasser.
»Det kommer til at få meget store konsekvenser og føre til forskydninger i, hvilke arter der dominerer«, siger Peter Rask Møller, der er en af drivkræfterne bag et fiskeatlas, som samler alle de arter, der er observeret i danske farvande.
De varmere temperaturer skaber dog problemer for torsken, der stort set er forsvundet fra de indre farvande, fordi den ifølge seniorforsker Stefan Neuenfeldt fra DTU Aqua får store sundhedsproblemer, når vandtemperaturen overstiger 16 grader. Det sker tit i kystnære områder, og torsken har hidtil klaret sig ved at dykke ned til 15 meter, hvor vandet var koldere. Men allerede i dag er der ofte 17-18 grader på den dybde, foruden at en stor del af havbunden ofte lider af iltsvind.
»Østersøen er ikke længere torskens hav«, siger Stefan Neuenfeldt, der er pessimistisk i forhold til torskens genkomst, fordi den allerede i visse perioder svømmer rundt og ikke kan trække vejret. Derimod har pelagiske fisk gode muligheder for at slå sig ned. Mange af dem, eksempelvis ansjoser, sardiner og de tun, som springer ud for Helsingør, svømmede også tidligere af og til ind i danske farvande, men er blevet meget mere udbredte.
- Beregninger:»Det er alligevel lidt chokerende«, siger ekspert om ny prognose for vandmiljøet i Danmark
- Klimaforandringer:Danske have er blevet 2,2 grader varmere. Nu slår forskere alarm for vandmiljøet
- Sammenligning:To billeder fortæller, hvor slemt det står til med torsken
Lykketoft: »Den næste generalsekretær arver et FN, der er nede i en dal«
FN’s Generalforsamling indleder sin 81. samling i dag og skal blandt andet diskutere, hvem der skal være FN’s næste generalsekretær, der om få måneder skal afløse António Guterres 1. januar 2027. Det vil dog blive en generalsekretær, der står over for en stor opgave, blandt andet med et svækket samarbejde i FN og direkte sabotage fra magtfulde medlemmer som USA og Rusland. Det mener Mogens Lykketoft, der som den eneste dansker nogensinde har været formand for FN’s Generalforsamling.
»Den næste generalsekretær arver et FN, der er nede i en dal. Hans eller hendes opgave bliver at føre en udholdenhedskrig, indtil der sidder en ny person i Det Hvide Hus. Generalsekretæren skal – med medlemmernes hjælp – koncentrere sig om, at de vigtige og dagsordensættende institutioner i FN ikke nedbrydes yderligere«, siger han.
Lykketoft er ikke optimistisk på FN’s vegne, i hvert fald ikke på kort sigt, men på længere sigt ser Lykketoft dog FN som uomgængeligt:
»FN har ikke skabt fred. Men det er første gang i historien, at vi har et sted, hvor alle lande er nødt til at tale med hinanden, og den gode nyhed er, at langt de fleste af verdens nationer gerne vil FN. De vil gerne have regler og rettesnore. Det er der, vi kan sætte fælles dagsordener. De fleste ved heldigvis, at vi kun kan løse de rigtig store problemer gennem en samlet indsats«.
- Verdensorden: FN vedtager nyt verdenskort – med et mindre USA og større Afrika
- Miljøprogram:Dansk FN-chef efter plastikfiasko: »Folk vil ikke leve med det svineri mere«
Det bedste fra Politiken
Skomagerens Hus nægter at stille træskoene
»Jeg er her tre til fire gange om ugen. Når lokummet brænder, så kommer jeg her.
Jeg har en meget, meget stor bagage med mig.
Men jeg vil ikke give op. Jeg vil gerne kæmpe. Jeg vil finde vejen til at have et godt liv igen. Men det er hårdt«, siger Fatma Andersen, en 54-årig førtidspensionist, der bor i Rødby Havn på Lolland.
Politiken tog til Lolland for at undersøge konsekvenserne af kommunens underskud. På det lukningstruede værested Skomagerens Hus, der er et kommunalt værested for psykisk sårbare, fandt vi menneskeligt overskud.
Operasanger Laura Helene Hansen efterlyser klare grænser på operascenen efter grænseoverskridende oplevelser
»Mens jeg gik på Operaakademiet, havde jeg en koncertrække med en medstuderende. Vi havde lavet den samme scenegang hver gang, hvor vi i slutningen af scenen havde et lille kys. Til den sidste koncert valgte han at bruge tungen. Dér var der rigtig meget tillid, der blev brudt.
Jeg kunne ikke reagere i øjeblikket, fordi det var foran publikum. Det var klaustrofobisk. Også fordi min karakter står og er forelsket – og jeg skal ligesom blive i det.
Så snart vi havde bukket færdigt, vendte jeg om på hælen og sagde: »Hvad var det?«.
Laura Helene Hansen er ikke et fintfølende menneske. Men en kollega overskred hendes grænser, fortæller hun i Politikens interviewserie om de mest smertefulde øjeblikke på scenen.
Du lytter til Politiken
Simone, Magnus og Sofia er gemt af vejen midt i København. Med psykisk sygdom, stoffer og store drømme
På bostedet Thorupgården på Nørrebro bor 38 unge, som har nogle helt andre betingelser for at få et godt liv end langt de fleste andre unge i Danmark. Og en gruppe unge, som eksperter peger på, at samfundet har gemt af vejen. Og glemt.
Politiken-journalisterne Anders Legarth Schmidt og Ida Herskind har interviewet tre af beboerne, Simone, Magnus og Sofía i ’Du lytter til Politiken’. De fortæller om at tilbringe op til 90 procent af døgnet i sengen, om at drømme om et lille hus og en familie. Og om gerne at ville forsvinde fra denne verden på en rus af ketamin.
Det sker
- Den Europæiske Revisionsret offentliggør i dag en særberetning om EU’s evne til at opdage og reagere på cybersikkerhedshændelser.
- Kong Frederik afholder offentlig audiens på Christiansborg Slot.
- Auktionshuset Millon sætter i dag 285 personlige genstande fra den franske skuespiller Brigitte Bardot, der døde i en alder af 91 år sidste år, til salg i Paris. Blandt genstandene er smykker, tøj og andre genstande fra hendes hjem i Saint-Tropez og Paris.
- Naturvidenskabsfestival afholdes i denne uge, der har som mål at engagere børn og unge i videnskabelige fag. Her deltager cirka en tredjedel af landets grundskoler og mere end halvdelen af de gymnasiale ungdomsuddannelser.
- Finansminister Peter Hummelgaard (S) besøger Nakskov, hvor de skal mødes med lokale virksomheder, politikere, organisationer og borgere som led i regeringens arbejde med en helhedsplan for bedre en geografisk balance.
- Tingrätten (byretten) i Nacka indleder retssagen mod politiker Katja Nyberg, der er tidligere medlem af Sverigedemokraterna (SD). Hun er tiltalt for farlig kørsel, kørsel uden kørekort, narkotikamisbrug og besiddelse af narkotika.
- Fagforbundet IG Metall har varslet landsdækkende aktionsdag i den tyske bilindustri. Titusindvis af ansatte hos bilproducenter og underleverandører ventes at deltage i demonstrationer og andre protestaktioner mod jobnedskæringer og forringede arbejdsvilkår. IG Metall kræver blandt andet flere investeringer i tyske fabrikker og fremtidsteknologi samt beskyttelse af 35-timers arbejdsuge og arbejdspladserne i sektoren.
Dagens tegning
Post til tiden
USA’s højesteret har afvist Trumps ønske om at forbyde brevstemmer.