0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA lover at passe på grønlandsk natur i ny aftale

Godmorgen.

Dagens nyhedsoverblik tager dig til Grønland, hvor de håber, at den nye sikkerhedsaftale sikrer, at amerikanerne ikke efterlader affald i den grønlandske natur. I nat er USA og Kina blevet enige om at forlænge pausen i handelskrigen op til deres møde torsdag. Pisa-målingerne viser, at lidt skærme i skolen måske kan hjælpe eleverne fagligt. Og så har Meta lanceret briller uden kamera.


Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Ny aftale med USA giver Grønland håb om bedre kontrol med affald fra militærbaser

I den nye sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA står der, at parterne »anerkender behovet for at beskytte Grønlands enestående miljø«. Lige den sætning giver grønlandske politikere et håb om, at USA denne gang ikke vil efterlade miljøfarligt affald, som da de forlod alle militære installationer bortset fra Pituffik-basen i Thule efter Anden Verdenskrig.

Det forurenede og farlige affald bestod blandt andet af op imod 100.000 rustne og tærede olietønder og flere tons batterier og asbest, ligesom der er blevet målt forhøjede forekomster af tungmetaller og miljøgiftene PCB og PFAS. Qarsoq Høegh-Dam, der sidder i Folketinget for det nationalistiske selvstændighedsparti Naleraq, kalder det »en god aftale«, men med mange uklare detaljer.

Han glæder sig over formuleringerne om respekt for Grønlands natur og samfund, men peger også på, at der ikke er en eneste af de gamle baser, der er færdigopryddet, selv om Danmark i 2018 påtog sig forpligtelsen. »Så selvfølgelig er det med et vist forbehold, men at det står der, og det er blevet juridisk bindende, det giver i hvert fald noget«, siger Qarsoq Høegh-Dam.


Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Skærmen er gjort til skurk, men en slukket skærm kan gøre skolen endnu dårligere

Selv om debatten om telefoner og skærme efter den sidste Pisa-undersøgelse er blusset op igen, fordi undersøgelsen har vist et markant fald i danske elevers evner i læsning, matematik og naturfag, giver dansklærer Anders Sanjeeva Hørlück Engelbrecht alligevel skærmene fri midt i timen. Det gør han, fordi han vurderer, at det giver eleverne noget fagligt. »De tænker over og analyserer det, de har læst, uanset om de sidder i Minecraft eller med en mere klassisk analysemodel på et stykke papir. Det er måske bare lidt mere motiverende for dem og skaber flere muligheder for at deltage«, siger han.

Og selv om det ikke er nogen mirakelkur, viser Pisa-undersøgelsen, at de elever, der ofte bruger digitale apparater til at finde informationer online, får et markant bedre resultat i læsning. Det samme gælder, hvis de ofte vurderer teksters kvalitet på nettet, eller hvis de ofte skriver og redigerer tekster digitalt. Faktisk kan eleverne bruge en skærm til faglige formål i omkring fire-fem timer om dagen og opnå en højere score i læsning.

»Fire-fem timer lader til at være forbundet med de bedste resultater i læsning, og det gælder både drenge og piger«, siger Stig Toke Gissel, der er docent på professionshøjskolen UCL og en af forfatterne til den danske Pisa-rapport.

Det står i kontrast til regeringens udtalelser om, at det var en kæmpe fejl, »at hele Danmark jublede, dengang vi gav ipads til alle vores elever og smed bøgerne på forbrændingen«, som Magnus Heunicke (S) sagde til Politiken. Som konsekvens af Pisa-resultaterne har regeringen relanceret et forslag om et mobilforbud i grundskolen, ligesom den vil forbyde sociale medier for børn under 15 år.


Kenny Holston/Ritzau Scanpix
Foto: Kenny Holston/Ritzau Scanpix

USA og Kina er enige om at forlænge pause i handelskonflikt op til møde torsdag

I nat bød Donald Trump den kinesiske leder Xi Jinping velkommen, da den kinesiske præsident med sin hustru, Peng Liyuan, landede på Joint Base Andrews. Det er første gang i 11 år, at en amerikansk præsident har taget imod en udenlandsk leder på militærbasen. Sidste gang tog den daværende præsident, Barack Obama, imod pave Frans. Hele seancen har Trump delt på Truth Social.

Den kinesiske leder skal være på besøg i Washington indtil fredag. Senere i dag mødes han med Trump i Det Hvide Hus. Det er Xi’s første besøg i USA siden 2015 og hans tredje møde med Donald Trump. Før mødet er USA og Kina blevet enige om at forlænge en aftale om en såkaldt våbenhvile i handelskonflikten mellem de to lande med to måneder ifølge USA’s finansminister, Scott Bessent, der natten til torsdag udtalte sig til Fox News.

Meldingen kom få timer efter, at Bessent havde afsluttet et møde med Kinas vicepremierminister, He Lifeng. Aftalen om en pause i handelskonflikten blev oprindeligt indgået i den sydkoreanske by Busan i oktober sidste år og stod til at udløbe 10. november i år, og det giver de to lande mere tid til at arbejde på en mulig større handelsaftale.

»Vi mødtes i dag for at se, om vi kunne indgå en større aftale frem for blot en række mindre aftaler«, sagde Bessent.


Marcus Grønbech. Foto: Carlos Barria/Reuters
Kollage: : Marcus Grønbech. Foto: Carlos Barria/Reuters

Meta lancerer briller uden kamera efter bred kritik

Efter megen kritik, også i Politikens spalter, har techgiganten Meta nu præsenteret en ny version af selskabets såkaldte intelligente briller, som modsat en tidligere version ikke har indbygget kamera. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Præsentationen skete under den årlige Meta-konference ved navn Connect i byen Menlo Park i Californien, hvor Meta har hovedkvarter.

Med såkaldte intelligente briller kan man, når en person har dem på, tage billeder, optage videoer, lytte til musik, foretage telefonopkald, oversætte tekst eller interagere med en ai-assistent, men i den nye model har Meta fjernet de kameradrevne funktioner.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at de nye briller dog stadig vil kunne optage lyd, og at de ikke giver forbipasserende noget tydeligt signal om, at der optages, hvilket står i kontrast til kameraversionen af brillerne, som blinker med et lys, når de filmer. Netop det at filme eller aflytte andre, uden at de opdager det, har organisationen HateAid været ude at sige, overtræder blandt andet tysk lov om, at man ikke må markedsføre kommunikationsudstyr, der er forklædt som en almindelig genstand.

Brillerne kommer på markedet fra 13. oktober til en startpris, der er 100 dollar billigere end den seneste kameraversion af brillerne. AFP har tidligere skrevet, at Meta i 2025 solgte syv millioner par briller, og at flere andre virksomheder - herunder techgiganterne Google og Snap - også er ved at gøre ai-drevne briller klar til markedet.



Det bedste fra Politiken

Tomas Østergren. Foto: Peter Hove Olesen/Texturelabs
Fotocollage:: Tomas Østergren. Foto: Peter Hove Olesen/Texturelabs

De indførte et forbud mod abort. Nu vil de ikke udlevere tallene for dødsfald blandt gravide kvinder

Texas’ rapport om mødredødelighed er sædvanligvis udkommet hvert andet år omkring 1. september. Men den seneste rapport, der skulle være kommet i år, og som skulle have data fra perioden efter omstødelsen af Roe v. Wade-dommen i 2022, er blevet forsinket og offentliggøres først efter det amerikanske midtvejsvalg 3. november. Og det udløser skarp kritik af delstatens sundhedsstyrelse, for forsinkelsen betyder, at offentligheden ikke inden valget får oplysninger om graviditetsrelaterede dødsfald, som – mener kritikerne – måske kunne være undgået, hvis ikke abortreglerne havde været så restriktive og dermed gjort lægerne bange for at gribe ind.


Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Magnus ligger i sin seng 90 procent af tiden: »Der står ikke noget i min kalender. Den er helt blank«

Onsdag havde 31-årige Magnus næsten 20 timers skærmtid. Sammen med en kat har han boet to og et halvt år på bostedet Thorupgården. »Det er lidt som om, jeg bliver glemt her«, siger han og fortsætter: »Jeg kan ikke kende forskel på, hvornår det er hverdag og weekend, og jeg har vendt rundt på mit døgn, så jeg går i seng midt på dagen«. Magnus er en af de tre unge fra det socialpsykiatriske bosted Thorupgården på Nørrebro i København, som Politiken tegner et portræt af.


Du lytter til Politiken

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I denne uge underskrev Donald Trump, Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen den store Grønlandsaftale med venlige smil og pæne ord.

Men det er kun få måneder siden, situationen var en helt anden. Hvor truslerne fra Trump ifølge DR fik Danmark til at sende både sprængstoffer og blod fra danske blodbanker til Grønland. Alt det i tilfælde af, at præsidenten faktisk mente det han sagde. Og ikke mindst tog det, han ville have.

I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ ser Politikens Jesper Thobo-Carlsen tilbage på de seneste ni måneders dramatiske Grønlandskrise. Og så forklarer han, hvordan vi endte i en samtale, der tilsyneladende er fryd og gammen for alle, når det kunne være gået helt galt.



Det sker:



Dagens tegning

Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Tegning:: Per Marquard Otzen/POLITIKEN

Forurening betaler sig – bare spørg landbruget

Det blev fejret med pomp og pragt, at olieselskabet Ineos nu kan lagre lidt af den CO2, som det tjener milliarder på at lukke ud.


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7. Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet Politiken Morgen.