Godmorgen.
I morgenens nyhedsbrev kan du læse om:
- Aarhusianer er anklaget for at operere som agent for iransk efterretningstjeneste på dansk jord
- SF vil straffe seriekrænkere hårdere med nyt lovforslag
- Et nyt studie peger på, at rekordsvag havstrøm stadig kan reddes fra kollaps
- Tre store udfordringer, der skal håndteres på EU-topmøde i dag og i morgen
PET har spillet nøglerolle i sag om agent for iransk efterretningstjeneste på dansk jord
Dokumenter, som Politiken har fået indsigt i, viser, at en 54-årig dansk statsborger bosiddende i Aarhus er anklaget for at arbejde som agent for den iranske efterretningstjeneste i Danmark og planlægge flere attentater. De tyske myndigheder mener, at han efter ordrer fra revolutionsgarden i Teheran og rekognoscering af flere lokaliteter i Berlin har forsøgt at arrangere et attentat mod Volker Beck, som tidligere har siddet i Forbundsdagen for partiet De Grønne, og lederen af Det Jødiske Centralråd i Tyskland, Josef Schuster. Det var også planen, at et jødisk supermarked i den tyske hovedstad skulle angribes med en molotovcocktail, mener myndighederne.
Både den hovedmistænkte A.S. og den mand, han forsøgte at hverve til at udføre et drabsattentat på Volker Beck, nægter sig skyldige i retssagen, som netop nu kører ved retten i Hamborg.
Men hvis de tyske myndigheder har ret, er sagen endnu et eksempel på, at den iranske efterretningstjeneste opererer i Europa. Historien giver samtidig et unikt indblik i, hvordan PET arbejder med overvågning og aflytning på dansk jord.
Om den danske statsborger har arbejdet for den iranske efterretningstjeneste, bliver vi klogere på torsdag, hvor retten venter, at der falder dom i sagen.
- Spionage:»Det iranske regime er åbenlyst ikke glad for os. De mener, vi er terrorister«
- Attentatforsøg: Tre ledende medlemmer af iransk bevægelse er sigtet for spionage til fordel for Saudi-Arabien
SF vil straffe seriekrænkere hårdere
Der er ifølge SF et hul i loven, når det kommer til personer, der chikanerer andre, men falder uden for stalkingparagraffen. Det vil partiet nu gøre noget ved med et nyt lovforslag, som skal gøre det muligt at straffe »skræmmende, plagsom eller anden hensynsløs adfærd, som krænker en andens fred – også når adfærden endnu ikke opfylder kravene til stalking« med to års fængsel.
Problemet med det nuværende system er ifølge Katrine Lorentzen, SF’s retsordfører, at krænkelser fordelt på forskellige ofre som udgangspunkt falder uden for stalkingbestemmelsen. Med andre ord: Chikanerer du én kvinde 100 gange, kan der være tale om stalking. Men chikanerer du 100 forskellige kvinder én gang hver, er det yderst svært at gribe ind, sådan som loven er skruet sammen i dag.
»Det kan jo ikke helt passe, vel?«, siger Lorentzen.
Lorentzen understreger, at målet med den nye lov ikke skal være, at man kan blive straffet for en enkelt hændelse, hvis man aldrig tidligere har gjort noget lignende. Målet er i stedet at stoppe adfærd, før det eskalerer.
SF’s forslag møder opbakning i Folketinget. Her lyder det blandt andet fra justitsminister Nicolai Wammen (S): »Jeg synes, at SF rejser en relevant problemstilling, som jeg gerne vil drøfte nærmere«. Også Moderaterne, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne ser et behov for mere lovgivning på området, men vil først have sagen undersøgt nærmere, før de lægger sig fast på en konkret model.
- Manden på børneværelset: Det er en rigtig væmmelig historie fra hverdagen
- Stalking: Chefredaktør om sit livs mareridt: »Hun skrev, at hun var forelsket i mig«
- Svigt: Selv om stalking er blevet kriminaliseret, får ofrene stadig ikke den nødvendige hjælp. Samfundet spiller ofte fallit
Rekordsvag havstrøm kan stadig reddes fra kollaps, hvis opvarmning vendes, viser nyt studie
Det store system af havstrømme i Atlanterhavet, Amoc, som spiller en afgørende rolle i det globale klimasystem ved at bringe opvarmet tropisk vand til Europa og Arktis, står som tidligere antaget ikke nødvendigvis over for et snarligt kollaps. Også selv om den på grund af klimakrisen er på sit svageste niveau i 1.600 år.
Det fremgår af et nyt studie fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som viser, at havstrømmene kan genvinde sin styrke, hvis den globale opvarmning vendes.
Klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI Chuncheng Guo er førsteforfatter til studiet og påpeger, at der i forskernes beregninger ikke er et ’tipping point’ med et kollaps – altså at der skulle være en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen. Det er derfor ikke så sort-hvidt, som medierne ofte omtaler det som, siger han.
»Amoc bliver gradvist mere svag, men vi finder, at den også straks genvinder styrken, hvis opvarmningen vendes«, tilføjer han ifølge Ritzau.
Selve genopretningen af Amoc afhænger dog af, hvor meget og hvor hurtigt klimaet efterfølgende afkøles, fremgår det. I den model, forskerne har lavet, foregår afkølingen med en hastighed, der er ud over, hvad der med den nuværende teknologi angiveligt anses for realistisk.
»Så selv om fysikken og potentialet for genopretning er klare, forbliver det et åbent spørgsmål, hvor hurtigt det vil ske i praksis«, forklarer Chuncheng Guo.
Det understreges, at der skal bruges flere modeller for at undersøge, hvor robust konklusionen, som forskerne er nået frem til, er.
- Opbremsning:Kollaps af vigtig havstrøm kan være tættere på end ventet
- Konsekvenser:»Vi taler om, at landbrugsproduktionen meget vel kan falde til en tredjedel i Nordeuropa«
Ledere skal løse tre vigtige udfordringer på EU-topmøde de næste to dage
Dagsordenen er tæt pakket, når 27 EU-ledere mødes til formiddag i Bruxelles til et todages EU-topmøde. Her er de tre største udfordringer, lederne skal håndtere på mødet.
Først og fremmest skal rammen for EU’s økonomiske prioriteter i de næste syv år besluttes. Den er som regel svær at få på plads, men denne gang forventes diskussionen at blive vanskeligere end nogensinde før. Det skyldes blandt andet Ukrainekrigens høje omkostninger, behovet for oprustning og en bedre konkurrenceevne i Europa, hvilket kræver flere investeringer i innovation og teknologi. Derudover skal lederne diskutere presset fra de høje energipriser, som ventes at stige yderligere over vinteren.
Ifølge EU’s energikommissær Dan Jørgensen har 47 millioner europæere svært ved at opvarme deres hjem »fordi de må vælge mellem at betale for varmen eller andre udgifter«. Det er ikke holdbart, understreger han. I denne forbindelse vil USA’s nylige energiaftale med Rusland fylde ligesom de mange russiske angreb, Ukraine lider under, når Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager på fredag. I øvrigt sagde Zelenskyj i et interview i aftes, at han føler sig forrådt af Trump, og at »det er smertefuldt, når præsident Trump vælger den ene side«.
Også det ulige handelsforhold mellem EU og Kina er højt på dagsordenen. Det tager udgangspunkt i det strukturelle problem, at europæiske industrier ikke kan konkurrere med billige kinesiske varer, hvilket koster tusindvis af europæiske arbejdspladser om måneden.
- Økonomi: Kæmpeslagsmål om EU’s budget rykker nærmere, og det er svært at få øje på en dommer
- EU’s handelsunderskud:Handelskrig skudt til hjørne. EU har fået overraskende indrømmelser af Kina
Det bedste fra Politiken
Kronprinsen om sin værnepligt, om festivaler og om forventninger
I et eksklusivt interview fortæller kronprins Christian nu om sine personlige erfaringer fra forsvaret: Om sit syn på værnepligten. Om kammeratskabet med andre unge. Om hvad tiden fremover kan bringe. Og så berører han også pressens opmærksomhed, som da han i sommer var på musikfestival. Kronprinsen afslører, at han efter en nervøs start – på vej til kasernen rystede han i hele kroppen – er blevet glad for at komme ind til militæret. Læs forsvarsredaktør Jakob Hvide Beims interview med kronprins Christian.
Mangler I et spil i sommerhuset?
Efterårsferien er i gang. Og med det er der fuld plade på fritiden og på at være sammen med familien og vennerne. Det giver mulighed for en aktivitet, der alt for sjældent er tid til i hverdagen: Brætspil. Men for dem, der ikke rigtigt har pakket spillene ud, siden Derby var nyt, og Matador allerede dengang var en klassiker, kommer her en håndsrækning. Politiken har spillet sig gennem fem nye brætspil til voksne. Vil I spille jer klogere på hinanden, dyste i paladserobring og fiskesamlinger eller bare klaske jer på lårene af grin?
Sådan købte Trump olie af Putin og røvrendte hele Vesten - igen
Det er ukrainernes skyld, at amerikanerne skal hive så mange penge op af lommerne, når de tanker benzin. Så længe Zelenskyj insisterer på at angribe russiske olieanlæg, vil priserne blive ved med at stige. Og måske burde han gå af, nu hvor han tydeligvis ikke ønsker fred.
Nogenlunde sådan lød meldingen fra Donald Trump, da han i weekenden forsvarede en mildest talt kontroversiel aftale med Vladimir Putin. Den amerikanske præsident har nemlig købt diesel i hundredtusindvis af liter af sin russiske kollega. Og med ét ændrede verdensordenen sig, som vi kender den.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller international kommentator Michael Jarlner om, hvorfor vi i et hav af kontroversielle udmeldinger fra Trump alligevel bør spærre øjnene op netop nu.
Det sker
- En domstol i Hamborg ventes at afsige dom over en dansk statsborger, der er tiltalt for at planlægge angreb mod jødiske organisationer i Tyskland på vegne af Iran.
- Et norsk regeringsudvalg overleverer en rapport med forslag til ændringer af de etiske retningslinjer for Norges oliefond, der er verdens største statslige investeringsfond.
- Riksdagen i Stockholm stemmer 12.00 om at udpege Socialdemokraternas leder, Magdalena Andersson, til statsminister i en ren socialdemokratisk regering.
Dagens tegning
Et horn i siden
Venstre har indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde for at lokke Søren Gade ind i folden.