Godmorgen.
På de hjemlige himmelstrøg er det stormen Boelo, der har hærget og rykket gamle træer med dybe rødder op. I Brasilien er et af de gamle træer dog blevet stående. Her har den siddende præsident Lula da Silva slået sin udfordrer Flávio Bolsonaro, der dog ikke anerkender valget. Boelo har heller ikke rusket op i det rodfæstede problem hos især unge kvinder, der er dybt afhængige af sociale medier. I Venstre prøver de at stå imod stormen ved at samle sig om en fælles linje, der kan betyde, at udbrydere nu kan blive ekskluderet fra partiet. Og så haren studenterledet protestbevægelse fældet den serbiske leder, Aleksandar Vucic, ved søndagens valg i Serbien.
God læselyst.
Lula får genvalg som præsident i Brasilien. Bolsonaro nægter at erkende valgnederlag
Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, får fire år mere som leder af Sydamerikas største land med mere end 200 millioner indbyggere. Det sker, efter den 80-årige kandidat har slået udfordreren Flávio Bolsonaro og sikret sig genvalg i anden valgrunde af præsidentvalget i Brasilien. Det oplyser landets valgmyndighed ifølge nyhedsbureauet Reuters.
»Kampen fortsætter i morgen. Det bliver min fjerde periode, og det bliver den, hvor jeg lytter mest til det brasilianske folk«, sagde Lula efter valget. Lula fik 51,8 procent af stemmerne, mens Bolsonaro fik 48,2 procent. Det er ifølge Reuters første gang i Brasiliens historie, at en politiker får en fjerde præsidentperiode.
Lula var første gang leder af landet fra 2003 til 2010. Han vendte tilbage på posten i 2023, efter at han året forinden havde slået Flávio Bolsonaros far, Jair Bolsonaro, ved præsidentvalget i 2022. Og ligesom sin far, der ad flere gange, da han selv stillede op, udtrykte mistro over for valgsystemet, nægter Bolsonaro jr. at anerkende sit nederlag og vil bede om at få valgresultatet annulleret. Det siger Bolsonaro ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP i en tale i hovedstaden Brasilia efter valgnederlaget.
»Det er umuligt at anerkende resultatet. Jeg vil anmode om, at valget annulleres«, siger Bolsonaro ifølge AFP. Den 45-årige senator for delstaten Rio de Janeiro betegner det ifølge Reuters som uacceptabelt, at landets højesteret søndag forlængede muligheden for at stemme med to timer. Det skete på anmodning fra begge lejre, fordi flere byer begrænsede vælgeres muligheder for at nå frem.
- Aggressiv:Med kort tid tilbage af valgkampen ændrede han sin taktik og lavede et overraskende comeback
- Afgørende:»Hvad tænker I om valget?«: En akavet stilhed sænker sig, indtil en vred kvinde bryder tavsheden
»Det er rent tidsfordriv«. Alligevel er mange teenagepiger afhængige
En ny undersøgelse blandt flere end 8.300 unge fra Rockwool Fonden viser, at piger mellem 15 og 21 år »i høj grad« viser tegn på, at sociale medier giver dem problemer i dagligdagen. 22 procent af dem har ligefrem et »problematisk brug af sociale medier«, der også indikerer afhængighed. 24 procent har brugt sociale medier for at glemme personlige problemer. Og 25 procent har forgæves forsøgt at skære ned på deres forbrug.
Til sammenligning er det kun 10 procent af de unge drenge, der er afhængige af sociale medier, vurderer undersøgelsen. »Vores fund komplementerer andre undersøgelser og understreger endnu en gang, at tegn på afhængighed af sociale medier er udbredt blandt unge. Det er dybt bekymrende, og det bør vi have fokus på«, siger Nadja Eifler, ph.d.-studerende ved Rockwool Fonden.
Og selv om alle er sårbare for uendeligt scroll, personaliserede algoritmer, likes og reels, der alle er uforudsigelige belønninger, der aktiverer hjernens belønningssystem, så kan det for de unge være særligt problematisk. »Vi ved, at børns hjerner helt fysiologisk har meget sværere ved at administrere de her kræfter«, siger Aida Bikic, der er psykolog og forsker.
»Nogle studier har vist, at de, der har et højt forbrug af sociale medier i 14-årsalderen, drikker mere, når de er 17 år. Teenagere bliver hurtigere afhængige end voksne, fordi deres hjerne er mere modtagelig på det her tidspunkt. Der skal simpelthen færre cigaretter til«, siger hun.
- Regler:Snart bliver de store techplatforme forbudt for børn
- Udspil:»Historisk« beskyttelseslov for børn og unge vender bevisbyrden mod techgiganterne
- SoMe:Stressen eksploderer på jobbet. En ny komponent spiller ind
Venstre-ledelse ude med kniven: Nu kan der komme eksklusion på menuen
Søndag var der indkaldt til ’ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde’ i Venstre, afholdt på Hotel Nyborg Strand, hvilket var et forsøg fra Venstres ledelse på at opnå et vendepunkt i den krise, partiet befinder sig i. Og det kom i form af en udtalelse fra Venstres hovedbestyrelse, hvori de bakker »fuldt og helt op om Venstres ledelse og den politiske retning, som ledelsen har lagt«.
»Hovedbestyrelsen forventer, at Venstres folketingsgruppe fremover står og stemmer sammen om de beslutninger, der opnås flertal for i folketingsgruppen«, står der i udtalelsen.
»Jeg vil ikke lede en folketingsgruppe, der stemmer i øst og vest«, sagde Troels Lund Poulsen og cementerede, at der var opbakning til den linje, han havde udstukket i forhold til at tage partiet i en grønnere retning, og at han er klar til at ekskludere medlemmer fra gruppen, hvis de ikke indordner sig partilinjen. »Nu skal Venstre videre, og det skal vi have ro til«, sagde Troels Lund Poulsen på et pressemøde, hvor han var flankeret af næstformand Stephanie Lose (V).
Det er en stor sejr for partiets ledelse, mener Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane. »Troels Lund Poulsen tager stikket hjem. Han får opbakning fra hovedbestyrelsen på en dag, hvor han sætter sig selv på spil ved at slå fast, at partiet er på en grøn rejse, og at han ikke vil være formand for et parti, der stemmer i øst og vest«, siger Elisabet Svane.
Venstres Amanda Heitmann oplyste da også i går på sin egen Facebook-side, at hun loyalt vil følge de beslutninger og den politiske linje, som partiet lægger. Amanda Heitmann var en af fem V-politikere, der stemte imod partilinjen i forbindelse med vedtagelsen af gødskningsloven.
- Sejr:Elisabet Svane: »Troels Lund tager stikket hjem«
- Krisemøde:Troels Lund melder sig klar til at ekskludere medlemmer, der fremover ikke følger partilinjen
- Garanti:Amanda Heitmann lover at følge V-ledelsens linje
Serbiens stærke mand erkender nederlag til studenter uden leder
Serbiens leder, Aleksandar Vucic, erkendte søndag aften nederlag til den studenterledede protestbevægelse ved søndagens parlamentsvalg i landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Vucic har som leder af det nationalkonservative parti Serbiens Progressive Parti siddet tungt på magten i Serbien i mere end et årti.
»Det står klart, at vi har tabt dette valg. Studenterbevægelsen har vundet. De får mellem 135 og 140 pladser, og vi får 105. Ingen andre er blevet valgt ind i parlamentet«, sagde Aleksandar Vucic, der trådte tilbage som præsident og opløste parlamentet, da han udskrev valg tidligere i år. Han var ministerpræsident fra 2014 til 2017 og siden præsident, indtil han 27. september trådte tilbage for igen at stille op som ministerpræsidentkandidat.
Der har tidligere været store protester mod Aleksandar Vucic med korruption og magtmisbrug som gennemgående temaer, blandt andet efter præsidentvalget i 2017, i forbindelse med mineselskabet Rio Tintos litiumprojekt i Jadar-dalen og efter et skoleskyderi samt anklager om valgsvindel i 2023. Men denne gang er der opstået en folkebevægelse drevet frem af studentergrupper, som har formået at mobilisere en kraftfuld opposition, der nu har vundet valget.
Det bedste fra Politiken
Den bliver kaldt verdens vigtigste klimarapport
På topmøde efter topmøde, fra Paris i 2015 over Glasgow i 2021 til Dubai i 2023, har verdens ledere gentaget budskabet: Vi skal holde den globale opvarmning under 1,5 grader. »Keeping 1,5 alive«, lød budskabet.
I alle årene har det set umådeligt og tiltagende svært ud, og i verdens vigtigste klimarapport bliver målet fra Parisaftalen nu endegyldigt lagt i graven. Verdens ledere har handlet alt for langsomt, og det er nu umuligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader.
I aller-, allerbedste fald kan vi nu gøre os håb om, at temperaturen kun stiger med 1,7-1,8 grader i løbet af dette århundrede, og at vi derefter kan bringe den ned igen ved indgangen til det næste.
Konklusionen står i den årlige Emissions Gap Report fra FN’s miljøorganisation UNEP. Den er blevet et afgørende redskab til at vurdere verdens klimapolitik, fordi FN’s klimapanel IPCC kun sjældent opdaterer sine rapporter.
Læs hele artiklen her.
Guide: Her får du byens bedste pasta
København er en pastaby. Byen har nu et udvalg, der overgår den mest sultne fantasi. Nu kan du få pasta med kaviar, tre døgns nedkogt kødsauce eller bare en hurtig, men helt rigtig cacio e pepe. Den ene italienske restaurant efter den anden er skudt op rundt om i byen, befolket af kokke fra verdensberømte restauranter i både Italien og andre steder, og i mellemtiden er de danske råvarer blevet så gode, at det ofte er dem, der bruges til retterne – bortset selvfølgelig fra parmigiano og andre ikoniske enere. Men hvilke retter er de bedste – og hvor kan du få dem? Læs oversigten over de vigtigste pastasteder i byen lige nu.
’Du lytter til Politiken’
Sultne turister valfarter til København på jagt efter tre bogstaver
Det er jo bare en bolle med ost. Måske smør, hvis det går vildt for sig.
… skulle man tro.
For selv om serveringen ser simpel og – lad os være ærlige – ikke særlig banebrydende ud, er en bolle med ost ikke længere bare en bolle med ost.
Det er en BMO. En identitetsmarkør. Et københavnsk kendetegn. Et turistmål af gluten og laktose, der nu får nogle af verdens største medier til at rejse til den danske hovedstad for at dække fænomenet BMO.
Og der er endda nogle, der kalder det et stykke håndværk, som fortæller noget væsentligt om vores tid. En af dem er madanmelder David Dyrholm, der gennem flere måneder tyggede sig igennem mere end 50 BMO’er i København.
Mens han nidkært skrev noter om nøddepurpurhvede, hirsehummel og påskeliljegult smør.
I dag er han inviteret i studiet hos ’Du lytter til Politiken’ for at svare på, hvordan den ældgamle spise blev en hypermoderne trend. Og hvordan den gjorde bagerierne til en kampplads mellem dem, der dyrker den, og dem, der bare vil have brød og ost i fred.
Det sker:
- Vestre Landsret i Aarhus behandler en ankesag om tvang og vold mod tre børn. Deres somaliske far blev i april i år idømt fængsel i tre år af byretten i Aarhus for at have sendt døtrene på genopdragelse. Han har anket.
- Sø- og Handelsretten behandler en sag, hvor 13 sportsudøvere har sagsøgt HBO Max for samlet to millioner kroner, fordi de mener, at der uretmæssigt blev brugt billeder af dem til at reklamere for streamingtjenesten under OL i 2024.
- Foreningen Digitalt Kompas holder en national høring om, hvorvidt techgiganter bør have samme ansvar for indhold som traditionelle medier. Høringen sætter blandt andet fokus på misinformation, børn og unges trivsel på sociale medier og regulering af kunstig intelligens.
- Forum for Skolemad til Alle holder mandag 26. oktober Danmarks første skolemadstopmøde på Lundtofte Skole. Erhvervsminister Martin Lidegaard (R) og socialminister Monika Rubin (M) deltager og giver deres bud på arbejdet med skolemad i Danmark.
- Trygfonden holder en konference i Fællessalen på Christiansborg, hvor de blandt andet præsenterer en rapport om danskernes holdninger til kunstig intelligens.
Dagens tegning
Det største næsehorn på savannen
Søren Gade (V) har efterladt sig markante spor i dansk politik.