0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Politiken og Jyllands-Posten stod bag Ukraine-arrangementerne i København og Aarhus.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Zelenskyj: Den russiske stat drømmer stadig om, at friheden i Europa vil forsvinde

Ukraines præsident advarede i tale, transmitteret til København og Aarhus, mod Putinregimets ønsker om at få andre til at underkaste sig Rusland.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

»Den russiske stat er ikke indstillet på at standse krigen. Den drømmer stadig om, at friheden i Europa vil forsvinde«.

Sådan sagde præsident Volodomyr Zelenskyj onsdag aften til de fremmødte ved Politikens og Jyllands-Postens Ukraine-demonstrationer i København og Aarhus.

Han advarede mod russernes fremmarch, der ikke vil standse ved Ukraine, medmindre de standses: »Den drømmer om at erobre Ukraine og andre europæiske lande«.

»Det er lige nu i Ukraine, at fremtiden for vores kontinent afgøres. Hvorvidt ikke bare vi, men også vores naboer, os alle sammen, skal leve i fred. Ondskaben kender ikke til landegrænser, tyranniet nøjes ikke med at indtage et enkelt land«, fremhævede præsidenten i sin tale.

Han håber, at det hele snart kan få en ende og at det lykkes for Ukraine og omverdenen at få standset russernes aggression.

»Ingen ved, hvor mange dage denne krig, som den russiske aggression udløste, vil fortsætte, men jeg tror, at vores befrielsesdag nærmer sig«, lød det i hans videotransmitterede tale til de fremmødte på Rådhuspladsen i København og på Bispetorvet i Aarhus.

I København trådte også statsminister Mette Frederiksen op på talerstolen med et budskab om, at: »Ukraine tilhører ingen andre end ukrainerne«.

Deltagerne var enige.

En af dem var Svend Jacobsen, der deltog i Aarhus: »Jeg kommer for at vise solidaritet med Ukraine, ene og alene«, forklarede han og lagde ikke skjul på sit syn på russernes leder, Vladimir Putin: »Han er en leder i Rusland, som får mig til at tænke på Hitler og Stalin«.

I København deltog Maj Brit Have og hendes søn Asker: »Vi har talt meget om derhjemme, at selv om der er ufred, er der heldigvis mange, mange flere der vil freden«.

Ved arrangementerne sang kor Ukraines nationalsang, ’Endnu er Ukraines ære og frihed ikke død’, lige som der holdt et minuts stilhed for ofrene for russernes angreb. De fortsætter. Desværre.


Paven angriber Vesten

Vladimir Putin er vred. Og det kan pave Frans så udmærket forstå: »Nato har længe stået og gøet ved porten til Rusland. Jeg kan ikke sige, om denne vrede bevidst er blevet fremprovokeret, men den er formentlig blevet hjulpet på vej«, erklærer han ifølge Berlingske i et interview med den italienske avis Corriere della Sera.

Han tilføjer skyndsomt, at han har bedt Putin om at standse sine angreb på Ukrainerne:»Stop nu dig selv. Stop nu al denne brutalitet«. Frans har forgæves forsøgt at få Putin i tale og må også konstatere, at der ikke er megen hjælp at hente hos sin trosfælle, patriark Kirill, lederen af den russiskortodokse kirke: »Da jeg forleden talte med Kirill, brugte han halvdelen af tiden på at oplæse argumenter for krigen. Så sagde jeg til ham: Broder, vi er præster, vi må ikke bruge politikernes sprog, vi skal tale Jesus ord«.

I et af Europas mest katolske lande, Polen, har pavens ord udløst hård kritik. En kommentator ser i dem en »dramatisk naivitet og verdensfjernhed«.

Med til billedet hører, at Kirill nu står til at blive ramt af EU’s sanktioner. Han er tidligere KGB-mand, tilsyneladende rig med en anslået formue på 28 mia. kr., skriver TV2. Og så har han ganske opsigtsvækkende opfattelser, for eksempel den, at man i Vesten tester folks loyalitet ved at lade dem overvære homoparader.


Alexei Alexandrov/Ritzau Scanpix
Foto: Alexei Alexandrov/Ritzau Scanpix

Angrebet på teateret i Mariupol kostede 600 livet

Måske var det ukrainernes forsøg på at få russerne til at lade være med at angribe ved med meget store bogstaver at skrive ’Børn’ ud for teateret i den belejrede by, der fik russerne til at bombardere bygningen. Nu er nyhedsbureauet AP nået frem til, at russerne den dag slog tæt på 600 ofre ihjel, skriver DR.

»Alle de mennesker ligger stadig under murbrokkerne, og murbrokkerne er der stadig. Det er én stor massegrav«, siger et øjenvidne til nyhedsbureauet. Russerne siger selv, at det var ukrainerne, der beskød deres egen bygning, men vidnet, maria Kutnjakova så selv de russike fly komme mod teateret: »Det var tydeligt, at de ikke var i krig med hæren. De var i krig med de civile ukrainere i Mariupol«.


Det danske pensionssystem kan kollapse

Det antyder tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor ved Københavns Universitet ifølge Politiken. Pensionskommissionen har netop fremlagt en rapport, hvor den anbefaler at sænke farten, hvormed pensionsalderens stiger. Det kan, frygter professoren, koste en god bid af den økonomiske holdbarhed i fremtiden.

»Den model, vi har i dag, risikerer at bryde sammen. Den gør, at de fremtidige generationer får færre og færre år på pension, og deres andel af livet på pension falder endnu hurtigere«, siger han og nævner en forudsætning, nemlig at de kommende generationer ikke kommer til at lave ballade over, at de får så meget mindre i pension end generationerne før dem.


Historien om den lille havfrue og arvingerne

Arvingerne efter billedhuggeren Edvard Eriksen vil have en statue fjernet fra havnen i den lille nordjyske by Asaa, eller sagt på en anden måde: have den destrueret. Statuen forestiller en havfrue, og arvingerne mener, at skulpturen er et plagiat af Den Lille Havfrue, Edvard Eriksens verdensberømte værk.

I dagens afsnit fortæller kulturjournalist på Politiken Lars Eriksen historien om Den Lille Havfrue og om de arvinger, der nidkært vogter over deres ophavsret, og som sender en regning, hver gang nogen formaster sig til at vise et billede af damen med fiskehalen.

Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Dagens program:

  • Det er officiel flagdag i anledning af Befrielsen.
  • Robotbrag - en konference og robotudstilling - afholdes i Odense.
  • FødevaretopmødetWorld FoodSummitindledes i København.
  • Retten i Kolding ventes af afgøre en sag mod en mor, der dræbte sin seksårige søn med knivstik i marts sidste år.
  • Folketinget holder åbent samråd om bl.a. den vestafrikanske sørøver, myndighederne har hetet til Danmark for at stille ham for retten og om de miljømæssige konsekvenser af Lynetteholm-projektet.


Årsdage:

  • 1912: Sovjetunionens kommunistiske partis dagblad, Pravda, udkommer for første gang.
  • 1987: Skjern Å blev i 1960’erne rettet ud, men Folketinget beslutter, at åen igen skal forsynes med slyngninger.

NÅR AMBULANCEFOLK BOMBARDERES:


MEN IN BLACK-RETSSAG:


POLITIKEN FOR FEM ÅR SIDEN:


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7.