Godmorgen.
Hans Ø bliver vores ø.
Sådan da. For det forblæste klippeskær mellem Grønland og Canada har i årevis været centrum i en grænsestrid mellem kongeriget og Canada. En grænsestrid, der har udløst international omtale og fået navnet The Whiskey War. For det er ikke våbenild, men spritflasker, der har været et af midlerne i ’krigen’ om ejerskabet til øen.
Med uregelmæssige mellemrum har flådefartøjer fra de to lande besøgt øen for at markere ejerskabet. Canadierne har hver gang efterladt en flaske Canadian Club-whisky i en varde som symbol for, at øen er canadisk. Danskerne har byttet den ud med en god snaps.
Nu er krigen afblæst og freden kan atter sænke sig efter den noget aparte grænsestrid. Efter fire års forhandlinger mellem de to lande er man nu blevet enige om at trække en streg i vandet og tværs over Hans Ø. Ifølge Politiken skal landegrænser sædvanligvis følge naturlige linjer i det naturlige landskab så som floder eller bjergtoppe.
Hans Ø – der på Grønland kendes som Tartupaluk – glimrer ved at have en lille kløft, der strækker sig gennem øen. Så det er den, der kommer til at udgøre grænsemarkeringen mellem den danske del – 59 procent af øen, understreger avisen – og den noget mindre canadiske del.
Aftalen indebærer også, at der er enighed om grænsen i farvandet sydvest for Grønland i Labradorhavet, hvor kongeriget nu udvides med et havområde, der er på størrelse med Jylland, Fyn og Sjælland tilsammen.
Umiddelbart lyder det hele ganske finurligt, men det er ikke uden betydning. Skulle det på et tidspunkt vise sig, at der er ressourcer i undergrunden, så er det vigtigt at have styr på ejerforhold og grænsedragning, når og hvis de skal udnyttes. I givet fald bliver det relevant for Grønland, der har rettighederne til undergrunden.
Canada vil ikke kommentere aftalen førend den officielt indgås, men fra inuit-side i Nunavut-territoriet erklærer lederen Aluki Kotierk over for Canadian Broadcasting Corporation, at: »Striden over Tartupaluk eller Hans Ø har aldrig været noget problem for inuit. Men det er fint at se Canada og Danmark tage skridt til at løse den her grænsestrid«.
Evakuerede afghanere rejser videre
Da Kabul faldt til Taleban, hentede Danmark på linje med en række vestlige lande et stort antal afghanere ud af landet. Der blev vedtaget en særlov for gruppen, som kom efter at have bistået i de internationale styrkers indsats i landet. Den gav dem to års opholdstilladelse, hvorefter de kan søge asyl som andre flygtninge. 908 afghanere søgte ophold efter særloven. I maj havde 828 fået ophold efter lovens regler. Men nu rejser omkring 180 af dem videre. De er blevet inviteret til USA, hvor de kan få lov at blive permanent, skriver Politiken.
En af dem er Farhad Zakhilwal, der understreger, at han er glad for at have været her, men samtidig har haft en opfattelse af, at udlændingreglerne i Danmark er strenge for dermed at holde folk væk: »Oplevelsen var, at vi ikke var velkomne og ønskede«.
De skulle have indianerfest i børnehaven
Men så klagede en enkelt voksen gæst i Børnehuset ved Grøften i Næstved. Det var krænkende for det oprindelige folk i Nordamerika, at de danske børn på den sjællandske daginstitution opførte sig på den måde, fandt en klager. Derfor har daginstitutionen nu ifølge TV2 opgivet indianerlegen. I stedet afholder den festen til at være underlagt det, den kalder et »sommertema«. Flere forældre undrer sig: »Børnehuset havde sendt en fin sang hjem, som børnene skulle underholde forældrene med«, siger en af dem, Cecilie Panton, der finder det ærgerligt, at alt børnenes arbejde skal laves om med en uges varsel.
Sagen tages op i byrådet, hvor Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V) advarer mod krænkelsesparatheden: »Jeg synes, vi skal passe uhyre meget på, at vi ikke lader en meget lille minoritet af folk, som måske kan kaldes særligt sensitive, definere, hvad der skal være tilladt og ikke tilladt«.
Selvfølgelig bør Ukraine få en vej ind i EU
Det finder præsident Volodomyr Zelenskyjs udenrigspolitiske rådgiver, Ihor Zhovkva, der i øjeblikket er i København for at forsøge at påvirke den danske regering til at støtte den ukrainske ansøgning om EU-medlemskab.
»Folk i Ukraine vil ikke kunne forstå det, hvis man siger, at man først skal tænke mere over det. Vore soldater i skyttegravene vil ikke forstå det. De kæmper ikke blot mod den russiske aggression for Ukraine, men også for jeres land«, siger han ifølge Jyllands-Posten.
Ukrainerne vil, tilføjer han, være en del af Europas fremtid, ikke Ruslands fortid.
Et ansøgerland skal ud over at have en velfungerende markedsøkonomi blandt andet have institutioner, der sikrer demokrati, retsstaten og menneskerettigheder. Men allerede inden den russiske invasion den 24. februar blev Ukraine set som et af de mest korrupte lande i verden. »Intet land har opfyldt 100 pct. af kriterierne, når de har søgt,« siger Zhovkva, der understreger, at Ukraine med høj hastighed bevæger sig i den rigtige retning.
Fra businessclass til monkeyclass
Flyselskabet SAS er truet på livet, og en omfattende strejke er varslet i slutningen i juni. Akkurat som skoleferien begynder. Engang var SAS de nordiske landes stolthed, men først fik den norske regering nok, og nu siger den svenske også stop. Til gengæld har den danske regering nu kastet sig ud i endnu en redningsaktion.
Men hvordan endte SAS i frit fald? Og bør man være bekymret for sin sommerferie, hvis turen går med SAS?
De spørgsmål forsøger Politiken Rejser, Tina Krongaard, at besvare i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker:
- Der er finaler i Skole OL. De finder sted i Billund.
- Danmarks Statistik udgiver tal for fødselsårgangenes kriminalitet.
- Retten i Holstebro indleder 09.00 en sag mod en tidligere udvisningsdømt mand, der er tiltalt for forsøg på udvisning. En tidligere dom for voldtægtsforsøg førte til udvisning af manden i 2017.
- Storbritannien sender efter planerne et fly med asylansøgere af sted til Rwanda. Flyvningen forsøges hindret af flere private organisationer.
Årsdage:
- 1777: Den amerikanske kongres beslutter, at stjernebanneret kendt som ’Stars and Stripes’ skal være De Forenede Staters officielle flag. Dagen fejres som Flag Day.
- 1907: Norge indfører valgret for kvinder som det andet land i Europa. Finland indførte kvindernes valgret året før, og Danmark følger efter i 1915.
- 1982: Falklandskrigen afsluttes, da de argentinske styrker overgiver sig til briterne.