Slutter i morgen: Få fuld digital adgang for 149 kr./md.

Line Knutzon fortæller om tøjets intime lag i ny podcast.

Line Knutzon: »I 1970’erne får man at vide, at det er det indre, der tæller. Okay, sagde I og løj!«

Da forfatter og dramatiker Line Knutzon var ung, kunne man være punker, flipper, disker – eller ’ingen’. Og hun blev ingen. Stod lidt udenfor og kiggede ind på de andre.

Som voksen har hun fundet sit sæt. En form for uniform, hun føler sig tryg i – gerne i ens, mørkeblå farver, så det hele bliver dæmpet lidt ned. Så der ikke er noget ved tøjet, der peger på noget. Der er en ensomhed i at stå udenfor ’dameklubben’, som hun kalder dem, der shopper sammen og fletter hår og piller i hinanden, lidt som aber.

På den anden side har hun også bare truffet et valg: Hun har meldt sig lidt ud af selvhadskulturen. Det taler portrætjournalist Gudrun Marie Schmidt med hende om i andet afsnit af Politikens nye podcast ’Under tøjet’.

Hver uge banker hun på hjemme hos et fascinerende menneske for at tale om tøjets intime lag – og undersøge alt fra identitet, traumer, seksualitet og familiehistorie til lyst og skam.

For tøj er stof og syninger, men det er også fortællinger om, hvem vi er. Tanker og forestillinger, vi tit ikke deler med nogen.

Og måske er vi allermest blottede, når vi tager tøj på?

------

Du kan lytte til ’Under tøjet’ med Line Knutzon i playeren nedenfor. Men vi anbefaler, at du henter appen Politiken Lydpå din iPhone eller Android-telefon og lytter til hele serien der.

Politiken Lyd-redaktionen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her