Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

I denne uge dykker vi ned i den 70'er-nostalgiske Paul Thomas Anderson-film 'Licorice Pizza', som er nomineret til tre Oscars, og taler om filmens eminente hoved- og biroller, om HAIM-familien, om kritikken af filmen og dens potentielle vinderchancer.

Oscar-opvarmning: Er den 70'er-nostalgiske 'Licorice Pizza' for nuttet til løbe med en statuette?

Framegrab SF Studios
Framegrab SF Studios

Den premiereaktuelle Paul Thomas Anderson-film 'Licorice Pizza' er en 70'er-nostalgisk, finurlig og drøncharmerende filmperle, som er nomineret til tre Oscars. Den foregår i Los Angeles-forstaden Encino, hvor vi møder den 15-årige lidt fallerede barneskuespiller Gary Valentine, som prøver at score den 10 år ældre, temperamentsfulde Alana Kane, der røvkeder sig som skolefotograf-assistent, og som spilles af den forrygende Alana Haim fra søsterbandet HAIM.

Herfra udfolder sig en anderledes kærlighedshistorie, der på komisk og hjertevarm vis tegner et skvulpende, California Dreamin-agtigt portræt af kedsomhed, længsler og store drømme i Los Angeles’ evigtvarme nætter fyldt med hotpants og hustlere, flippermaskiner og hvide polyester-suits.

I ugens afsnit af Poptillægget laver vi en kollektiv anmeldelse af filmen, taler om filmens vibes oghvordan den føles, om filmens eminente hoved- og biroller, og om HAIM-familien, som alle er med i filmen.

Vi bruger også filmen som anledning til at varme op til året Oscar-uddeling, som er tilbage med levende publikum og levende værter efter et par dødssyge år, hvor corona, diverse værtskriser og politisk legitimitetskrise har hængt over den store filmbegivenhed som en stor, trist sky.

Kathrine Eggert Wadsholt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her