I Netflix-serien ’Mindhunter’ går en gruppe af nytænkende FBI-agenter sammen for at undersøge, hvad der foregår i hovedet på seriemordere. De udvikler en række psykologiske metoder og begreber til at beskrive deres rituelle mønstre og de drifter, der får dem til at dræbe.

Men hvorfor sidder vi klistret til skærmen, når FBI-agenterne i Mindhunter interviewer seriemorderne i jagten på at forstå dem? Hvorfor er vi så draget af det onde?

I ugens Politikens Poptillæg kan du lytte til en snak om, hvad der gør ’Mindhunter’ så fængende og hvordan dens skildring af virkelige seriemordere samtidig er et billede på et kaotisk samfund i USA sidst i 70’erne. Det fortæller paneldeltager og filmanmelder på Information, Christian Monggaard:

»Man har et rodløst, forvirret og fremmedgjort samfund, og så kan man se seriemordere som en eller anden form for sygdomstegn eller symptom på det syge samfund«.

I podcasten kan du også komme en tur med på Politimuseet, hvor museumsleder, Frederik Strand, fortæller om virkelighedens seriemordere og om seriens skildring af de psykologiske metoder, og så giver han derudover tre bud på årsager til fascinationen af seriemordere.