Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Delhi-belly. Risikoen for at få diarré på ferien er størst i Latinamerika og Afrika, Sydøstasien og Mellemøsten.
Foto: Geir Olav Lyngfjell/Geir Olav Lyngfjell

Delhi-belly. Risikoen for at få diarré på ferien er størst i Latinamerika og Afrika, Sydøstasien og Mellemøsten.

Få overlægens 10 råd til en ferie uden maveproblemer

Knap hver anden dansker får diarré på ferien. Få de bedste tip til at undgå det.

Rejser

Vi elsker at rejse, men det er tilsyneladende ikke godt for helbredet at rejse - i hvert fald hvis man slår op i 'Rejsemedicinsk Håndbog',  der er skrevet til læger og andre, der rådgiver og vaccinerer rejsende.

Når man bladrer i håndbogen, føler man næsten trang til at fastslå: At rejse er at blive syg. Der er stort set ikke et eneste land, hvor man ikke risikerer at blive dårlig af det ene eller andet, uanset hvilket kontinent man befinder sig på.

Heldigvis afholder sygdomsrisikoen os ikke fra at rejse.

En lidelse rammer dog mange af os rejsende. På ferien får op imod halvdelen af os rejsediarré. Det er sjældent farligt, men kan ødelægge ferien.

Den rejsende kan selv gøre en del for at undgå maveonde. Find ud af, hvorfor du godt må spise salat, men ikke skal drikke cola på ferien.

Specialist i rejsemedicin, overlæge Carsten Schade Larsen giver dig ti gode maveråd, før du rejser.

1. SPIS BARE SALAT

»Den hyppigste årsag til rejsediarré er fækalt forurenet føde. Altså mad med afføringsbakterier i. Et slogan lyder cook it, boil it, peel it or leave it (tilbered det, kog det, skræl det eller lad det være). Det er også rigtigt nok, at bakterier og vira ikke tåler at blive stegt eller kogt. Derfor tror mange også, at maden bare skal være gennemstegt og varm, og at man ikke skal spise frisk salat. Men det holder ikke«.

»Ikke én eneste undersøgelse viser, at du reducerer risikoen for at rejsediarré ved at følge diætetiske restriktioner. Det er jo lidt sjovt. For almindelig sund fornuft siger, at man bør passe på. Men det hjælper altså ikke. Selvfølgelig skal man ikke drikke vand fra vandhanen. Men man kan sagtens spise løs af salaten. Du reducerer ikke din risiko ved at lade være«.

2. PAS PÅ BESTEMTE LANDE

»Don’t get bit, don’t get hit, don’t get lit and don’t eat shit, siger man (undgå bid, pas på ikke at blive kørt ned, drik dig ikke fuld og spis ikke lort). Men det sidste er umuligt, for du er ikke selv herre over de sanitære forhold i køkkenet på den restaurant eller det hotel, du besøger. De forhold betyder meget mere, end hvad du lige spiser«.

»Et af de største risikolande er Indien. Det er nærmest umuligt at tage til Indien eller Nepal uden at få dårlig mave. Der er også risiko for at få dårlig mave ved rejser til Nordafrika og Syd- og Mellemamerika. På krydstogtskibe, hvor mange mennesker er tæt sammen i et lukket miljø, har der været udbrud af omgangssyge. Men f.eks. i Thailand er de sanitære forhold på mange turisthoteller nu så gode, at risikoen er faldet til 5-6 procent«.

3. I KØ VED HÅNDVASKEN

»Det, der for alvor betyder noget, er håndhygiejnen, især omkring måltider. Vask hænder ofte med vand og sæbe eller brug håndsprit, når du rejser. Du kan undgå rigtig mange af de bakterier, parasitter og vira, som giver rejsediarré, ved at holde dine egne hænder rene«.

»Når det er sagt, kan vand jo også være fyldt med bakterier. Nogle parasitter, f.eks. giardia og kryptosporidier, er enormt holdbare og tåler klor, og der skal ikke mere end 10-100 til, før man bliver syg. Hvis en person har dårlig mave og slår en prut i poolen, kan du blive smittet, hvis du sluger lidt vand, mens du svømmer. Det har man set selv i offentlige friluftsbade i Sverige. Også derfor giver det ikke den store mening med diætetiske restriktioner«.

4. OVERVEJ VACCINE

»Du kan til en vis grad forebygge rejsediarré ved at få en vaccine hjemmefra. Det er meget diskuteret, om man bør benytte sig af den, men muligheden er der, og den koster kun 3-400 kroner. Der er ingen bivirkninger, men vaccinen beskytter kun mod bakterier af typen enterotoksigen E. coli (ETEC). Den virker ikke mod f.eks. salmonella eller campylobacter. Etec er ret udbredt i Latinamerika, men der mindre idé i at give vaccinen til Thailand, hvor campylobacter er den hyppigste årsag til diarré«.

»Mange forsøger også at forebygge med probiotika, altså mælkesyrebakterier, f.eks. Paraghurt. Men der er lavet mange undersøgelser, og der er meget lille eller ingen effekt af probiotika. Så det er ikke noget, jeg anbefaler«.

5. KLAP HESTEN

»Rejsediarré opleves hyppigt og er med til at ødelægge ferier, men det er sjældent farligt. I de fleste tilfælde går det over efter 3-5 dage uden behandling«.

»Hvis man kigger på, hvad turister dør af, er den hyppigste årsag hjerte-kar-sygdomme – akkurat ligesom herhjemme. Den næsthyppigste årsag er ulykker. Der dør over 25.000 turister om året i trafik- og drukneulykker, når de er ude at rejse. Derimod er infektioner, herunder rejsediarré, kun årsag til 1-4 procent af alle dødsfald blandt turister«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6. DRIK FIRE LITER VAND

»Hvis man får dårlig mave på ferien, er det vigtigste at få væske nok. En typisk voksen skal drikke to liter væske i døgnet. Hvis du har diarré, skal du desuden drikke 200 ml per løs afføring. Hvis du er på toilettet ti gange, skal du altså drikke fire liter væske i døgnet«.

»De salte, du mister, kalder vi også elektrolytter. Juice indeholder elektrolytter. Men du kan nemt lave en blanding selv, der indeholder elektrolytter. Du blander en liter vand med en teskefuld salt og et otte teskefulde sukker og saft af to appelsiner. Et alternativ er bare at drikke vand og spise salte kiks til«.

7. DROP COLA

»Mange mennesker tror, at cola er godt, når man har diarré. Men cola er i bund og grund ikke det bedste valg. Når du har diarré, taber du jo salt, men når du drikker cola, får du meget sukker, men ingen salte«.

»Det er ikke det store problem for voksne at drikke cola, men vi fraråder det til børn med diarré. Meget sukker kan holde væske i tarmen, og det skal man ikke gøre. Er det så bedre med en light cola? Nej, for der får du ingenting ud over væske, heller ikke kulhydrater«.

8. MÆLKERÅD HOLDER

»I gamle dage fik man at vide, at man skulle spise ristet brød, hvis man havde dårlig mave. Men det har ingen betydning for, hvor hurtigt man bliver rask. Man kan spise, hvad man har lyst til, når man har diarré. Eventuelt i små portioner«.

»Til gengæld kan en diarré godt give forbigående laktoseintolerans, hvilket betyder, at du ikke kan spalte mælkesukkeret. Mælken virker derfor som et afføringsmiddel, og derfor kan det være en god idé at undgå mælkeprodukter. Men kun forbigående«.

9. STOP STRØMMEN

»Ved let til moderat diarré kan et stoppende middel som Imodium eller Imolope være glimrende, især hvis du skal med bus eller tog, hvor det er ret træls at skulle på toilettet hele tiden. Men har man høj feber og blodig diarré, skal man ikke tage dem, men søge læge. Man kan sagtens tage antibiotika med hjemmefra til selvbehandling. Det afkorter i mange tilfælde forløbet, hvis årsagen er bakterier, hvad den er i 80 procent af tilfældene«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men der er stor bekymring for resistente bakterier og for, om vi bruger for meget antibiotika. Og på rejser er det jo primært for ikke at ødelægge ferien. Man kan diskutere, om det er grund nok til at bruge antibiotika. Men et stoppende middel og en engangsdosis antibiotika, f.eks. azithromycin – så er de fleste klar næste dag«.

10. PAS PÅ MED PROTESEN

»Nogle mennesker skal være særligt opmærksomme på at have noget antibiotika med til selvbehandling. Det gælder især folk, der har sygdomme i forvejen, f.eks. diabetikere. De risikerer, at deres sukkersyge bliver dårligt reguleret af, at de har en maveinfektion. Men også, hvis man i forvejen har andre tarmsygdomme eller immundefekter«.

»Også folk med fremmedlegemer i kroppen, f.eks. en kunstig hofte eller karproteser, er udsat. Salmonella og andre bakterier har det med at slå sig ned omkring proteserne og er svære at komme af med igen. Har man en protese, er det en ekstra god idé at have antibiotika med hjemmefra«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden