Den lange rejse snyder din hjerne

Grafik: Claus Nørregaard
Grafik: Claus Nørregaard
Lyt til artiklen

Vi mennesker har et bemærkelsesværdigt præcist indre ur. Vores døgnrytme har tilpasset sig sol og lys, mørke og nat og de forskellige årstider. Det er så præcist, at hvis vores dagsrytme er nogenlunde ens i en periode, vågner vi stort set på samme tid hver dag.

Når det hele nu kører som et schweizerur, hvad sker der så, når vi sætter os ind i et fly og krydser Jorden? Ja, så er det ikke så underligt, at vi i dagene efter føler os rent ud sagt som udskidt æblegrød.

»I virkeligheden er mennesket ikke bygget til at flyve om på den anden side af Jorden«, fortæller Mads Klokker. Han er klinikchef på Rigshospitalets afdeling for militær flyvemedicin og har beskæftiget sig med jetlag i 25-30 år og har bl.a. undervist i det på luftfartsskolen og i forsvaret.

Fire berejste danskere: Her er vores tricks til at klare jetlag

Men vi gør det jo alligevel, altså rejser – og rejser langt. Og når så døgnet pludselig ikke passer med vores døgnrytme, er det, at symptomerne på jetlag kommer. Oftest tager det nogle dage eller en lille uge, før man er ovre det, alt afhængigt af hvor mange af verdens 24 tidszoner, vi har krydset, og hvilken vej vi er fløjet.

Døgnrytme på over 24 timer

Rejsen fra vest til øst er den, der for de flestes vedkommende gør hjernen mest rundtosset. Altså rejsen fra f.eks. USA til Danmark eller fra Danmark og til Asien. Det skyldes, at når vi rejser den vej, forkorter vi døgnet. Men for de fleste mennesker er det nemmere at gøre det modsatte og strække døgnrytmen. Det er netop det, man gør, hvis man har en aften i festligt lag og kommer senere i seng end normalt.

»I virkeligheden har de fleste en døgnrytme på lidt over 24 timer. Interessante studier har vist, at hvis man satte mennesker i et sort rum helt uden dagslys eller andet, der kunne røbe tidspunktet, indstillede forsøgspersonerne sig på en døgnrytme, der var en halv til en hel timere længere end 24 timer«, forklarer Mads Klokker.

Topmoderne fly åbner for hurtigere og billigere rejser til fjerne verdenshjørner

Han tilføjer, at man generelt skal forvente, at det efter en flyvning fra USA’s østkyst til Danmark tager tre til fire dage at komme jetlaggen til livs, mens det tager lidt længere tid, hvis man har befundet sig på Vestkysten.

Tidligere i år publicerede forskere fra Stanford University School of Medicine i USA resultater af deres forskning i jetlag. Ved at behandle med lysglimt i en time, mens man sover om natten, kan man korrigere døgnrytmen med to timer per døgn, viste forskningen.

Lysbehandlingen kunne ikke helt afhjælpe jetlag fuldstændig, men ’speede’ processen med at komme ind i den nye døgnrytme op. I forvejen er lysterapi et middel, nogle bruger til hurtigere at komme sig over jetlag.

De amerikanske forskere udsatte 39 forsøgspersoner for en times ’blinkeri’, som fandt sted hver tiende sekund. Lysglimtet, som de fleste af forsøgspersonerne sov fra uden problemer, rammer nethinden, og på den måde ’hackes’ det biologiske ur til at tro, at dagen er længere, mens man i virkeligheden sover.

Jetlag kan minimeres

Jamie Zeitzer, ph.d. og ledende forsker af undersøgelsen, beskriver, hvordan det kan gøre en tur fra eksempelvis den amerikanske vestkyst til østkysten nemmere. Forestiller man sig, at man skal flyve fra San Francisco til New York, skal man bruge lysterapien natten op til afrejsen.

»Hvis du normalt vågner klokken 8, skal du indstille det blinkende lys til klokken 5 (der er en tidsforskel på tre timer, red.). Når du kommer til New York, er dit biologiske system allerede i gang med at skifte til østkysttid«, lyder det fra forskeren på Stanford University of Medicines hjemmeside.

Lavprisflyselskab lover at skrue op for ruterne til USA

Andre forsøg er også kommet frem til resultater, der rykker videnskaben et skridt nærmere mod at snyde hjernen, så vi helt kan slippe for jetlag. Men ingen forskere har fundet de »vises sten«, som Mads Klokker formulerer det.

Han tøver først lidt på spørgsmålet om, hvorvidt han tror, at forskning vil lede os frem til, at man i fremtiden helt kan undgå jetlag, uanset hvor mange tidszoner man krydser. Men siger så:

»Nej, det tror jeg faktisk ikke. Den menneskelige begrænsning er en faktor inden for mange ting, og det tror jeg også er tilfældet her. Men jetlag kan minimeres rigtig meget«

Anne Louise Leth

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her