Spaniens øde bjerge: Borge fra middelalderen, moderne arkitektur og byen uden biler

Det centrale torv i Albarracín, Plaza Mayor, hvor der er udsigt over den del af floddalen, romerne i sin tid boede i.
Det centrale torv i Albarracín, Plaza Mayor, hvor der er udsigt over den del af floddalen, romerne i sin tid boede i.
Lyt til artiklen

Med kilometer efter kilometer af sandstrande ved Costa Blanca og Costa Azahar samt over 300 solskinsdage om året lokker det østlige Spanien millioner af turister til hvert år.

De spændende storbyer Valencia og Alicante byder på fascinerende moderne arkitektur, middelalderborge og store kulinariske oplevelser.

Men få kilometer fra de livlige turistbyer langs kysten bliver der stille, og bjergene rejser sig med kølig, frisk bjergluft, dybe grønne dale med brusende floder og høje grå klippetinder.

I bjergene gemmer små og større byer sig i dalene eller sidder på toppen af knejsende klipper.

Politiken har fundet fem af de smukkeste byer og fortryllende landskaber mellem byerne.

Peñiscola: Fæstning og paveby

Som en luftspejling eller en kulisse fra ’Ringenes Herre’ rejser den befæstede by Peñiscola sig fra havet: På en høj klippe lige ud for kysten ligger byens tunge mure som en sikker ring om den gamle middelalderby.

Borgen har da også været kulisse i både ’Game of Thrones’ og klassikeren ’El Cid’ med Charlton Heston og Sophia Loren.

Grækere, romere og arabere havde fæstninger her – men den nuværende borg er tempelriddernes værk. Den er blandt Spaniens bedst bevarede middelalderborge med metertykke mure, skydeskår og betagende udsigt til både havet og bjergene i baglandet.

Gå i fodsporene på Don Quixote i hans kamp mod vindmøllerne

Pave Benedikt XIII – med tilnavnet ’Papa Luna’, Pave Måne – slog sig ned på borgen fra 1411 til 1423, og hans våbenskjold med en halvmåne ses overalt i Peñiscola. Dermed er Peñiscola sammen med Avignon og Rom en af blot tre byer, der har været pavesæde.

I de smalle, snoede og stejle gader ligger et virvar af butikker og små restauranter, hvor det myldrer med turister. Men ved muren ud mod havet, hævet 20 meter over bølgerne, kan man sætte sig sammen med de lokale fiskere, der lavmælt diskuterer fisk, fodbold, politik og mad – der alt sammen var bedre i gamle dage.

Eller tilbring aftenen med tapas på Restaurante el Chiki eller chill out på baren Samarucs, hvor bølgerne slår op i en høj, snæver klippeskakt fra havet under byen.

Læs mere på peniscola.org, castillodepeniscola.dipcas.es, restaurantechiki.es eller samarucs.com

Morella: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Baglandet ved Peñiscola er fladt de første kilometer – men i horisonten rejser bjergene sig, og et enkelt bjerg 70 km fra kysten stikker ud: Som en af aztekernes eller mayaernes pyramider i Mexico og Guatemala rejser Morella sig over de lave bjerge og marker.

Et skrånende bjerg med en kraftig ringmur halvvejs oppe, bag en enorm byport ligger middelalderbyen, og midt i mylderet af teglstensbelagte hustage skyder en klippe stejlt op som et offeralter, der krones af en borgruin.

USA's mest spanske by ligger i Caribien

Fra 1.072 meters højde ved borgen er der en fantastisk udsigt til både en 1300-tals akvædukt, der engang forsynede Morella med vand, til lavlandet og bjergene i vest.

Folk mødes i barer, butikker og restauranter i den smalle hovedgade Els Porxos, hvor søjlegange overdækker fortovene, og de middelalderlige bygninger næsten lukker sig over en. Delikatessebutikker byder på lufttørrede skinker, håndlavede pølser og gedeoste, og farvestrålende håndvævede tæpper og tørklæder er en specialitet fra Morella.

Middelalderen slår også igennem i byens gotiske kirke med et rigt dekoreret indgangsparti. Indenfor falder en kunstfærdigt dekoreret, bred vindeltrappe i øjnene. Den fører op til et kor, der hænger midt i kirken.

Læs mere på morellaturistica.com, mantamorellana.com eller guimeramorella.com

Teruel: Romeo og Julie på spansk

Fra Morella går turen 135 km over Maestrazgo-bjergene – med den smukke landsby Cantavieja – til den større by Teruel, der ligger i Aragonien.

Teruel er vidt berømmet for sin mudejar-arkitektur. Da de kristne spaniere fortrængte de muslimske herskere fra det sydlige, østlige og centrale Spanien, blev mange arkitekter, håndværkere og kunstnere boende. Dermed opstod en blanding af islamisk og kristen arkitektur og dekoration – kaldet mudejar.

Nordspansk by er Europas svar på Rio

Overalt i Teruel er der kirker og palæer bygget i gule sten med sirlige ornamenteringer og farvestrålende indsatte kakler. De flotteste eksempler er katedralen Santa María, tårnet El Salvador og trappen La Escalinata.

Men Teruels vartegn er – som Den Lille Havfrue – en lille statue. I Teruel er det en kamptyr, El Torico, der står på en søjle midt på Plaza del Torico.

Ellers er Teruel kendt i hele den spansktalende verden for en Romeo og Julie-legende. Den smukke datter af en af byens rigmænd, Isabel de Segura, ville giftes med den fattigere Diego Marcilla, der aftalte med Isabels far, at hvis han kunne opbygge en formue på seks år – som korsridder – kunne han gifte sig med Isabel. Efter fem år tvang faren Isabel til at gifte sig, og da Diego Marcilla kort tid efter kom hjem til Teruel, døde han af sorg over at have mistet Isabel – der så døde ved siden af hans kiste ved begravelsen. Legenden lever i et museum ved deres mausoleum.

Læs mere på turismo.teruel.es, dulcesdeteruel.es eller amantesdeteruel.es

Albarracín: Middelaldermure og stejle gyder

Kun 40 kilometer fra Teruel ligger en af de landsbyer, der altid er på top fem over Spaniens smukkeste: Albarracín.

Byens omkring 1.000 indbyggere bor i gamle stenhuse, der hænger på kanten af en klippe, hvor floden Guadalaviar slår et skarpt 180-graders sving. Mod nord er byen beskyttet af en høj bymur, der kravler op over en bjergtop. Og landevejen gennem byen går i virkeligheden gennem en tunnel under byen.

Vandrere valfarter til Caminoen

Man parkerer neden for byen og går så op til Albarracín ad stejle gyder og trapper. Her venter en tidsrejse som få andre steder i Europa: Ingen biler trænger ind i de smalle gyder i centrum. Mange huse er bygget af tunge granitsten og hænger ud over gaderne, så der i anden etages højde kun er halvanden meter mellem genboerne. Og gyderne følger de stejle stigninger op ad bjerget, så de færreste gader er lige mere end 10-15 meter ad gangen.

Butikker, barer og restauranter gemmer sig bag lave, tunge trædøre og tykke mure. Her serveres solid og nærende bjergmad, for i Albarracín er den årlige gennemsnitstemperatur kun to grader højere end i Danmark.

En spadseretur rundt i byen går omkring katedralen, rundt om byens arabiske borgruin og op ad bjerget til den lange og høje bymur, der gjorde byen uindtagelig. Albarracín er kun blevet erobret ved langvarige belejringer.

Turen slutter af med en skål varm suppe – eller en kølig øl alt efter årstiden – på byens centrale torv, Plaza Mayor, hvor der er udsigt over den del af floddalen, romerne i sin tid boede i. Heller ikke her er der lysreklamer eller biler. Kun stilhed på de toppede brosten mellem de tunge granitbygninger.

Læs mere på turismosierradealbarracin.com eller rincondelchorro.es

Cuenca: Den Fortryllede By og Djævelens lille vindue

Syd for Albarracín ligger de dramatiske bjerge Montes Universales. Bjergpassene minder mere om Alperne end Spanien, og trafikken er meget beskeden på de smalle, snoede bjergveje.

Læserne tipper: Her er de flotteste gadelamper

Efter 140 km – i 1.500 meters højde – gemmer naturfænomenet La Ciudad Encantada, Den Fortryllede By, sig: 90 millioner år gammel havbund, der har hævet sig og er eroderet, så der nu står mystiske og surrealistiske klippeformationer tilbage. De runde, champignonformede klipper og slugter har været kulisse i mange film, blandt andet ’Conan Barbaren’ med Arnold Schwarzenegger og James Bond-filmen ’The World is not Enough’.

Og få kilometer fra Den Fortryllede By skærer floden Rio Júcar sig gennem en dyb slugt, og fra over 100 meters højde har man udsigt til floden fra en åben grotte, Ventano del Diablo – Djævelens lille vindue.

30 km derfra ligger Cuenca på en klippe. Den gamle bydel er kendt for sine berømte ’hængende huse’, beboelsesejendomme bygget på den 70 meter høje klippe, hvor balkoner hænger ud over afgrunden.

Traditionen stammer helt fra 1400-tallet, men i dag er der kun tre af de oprindelige huse tilbage på østsiden af byen. Der er glimrende udsigt til husene fra en nyere bro over slugten, ikke anbefalet for folk med højdeskræk. På vestsiden af byen ligger haver på terrasser ned mod floden Júcar. Centrum emmer af historie, og man kan overnatte og spise fremragende spansk mad med smuk udsigt i det ombyggede adelspalads Posada de San José.

Læs mere på ciudadencantada.es, turismo.cuenca.es eller posadasanjose.com

Jørgen Laurvig

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her