Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

José-Manuel Piellade er en af fiskere, som vandrefolket kan møde på Rota Vicentina-stien i det sydvestlige Portugal.
Foto: Poul Husted

José-Manuel Piellade er en af fiskere, som vandrefolket kan møde på Rota Vicentina-stien i det sydvestlige Portugal.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blå tyr skaber kultur og mellemfolkelig forståelse på vandreturen

På projekt Touro Azul eller Blå Tyr kommer vandrefolket i kontakt med de lokale og lærer om deres historie og tilværelse.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

António Reis på 63 år tog ud på Atlanterhavet og fiskede som 16-årig. Inde på stranden boede han i en lille hytte. Et par år senere rejste han til Bagdad i Irak for at tjene til sin egen båd, så han også kunne bygge sig et hus og forsørge en familie. For 9 år siden opgav han fiskeriet og lever nu af at være kunsthåndværker.

»Jeg arbejder i træ og fremstiller alle mulige køkkenredskaber, som bliver solgt i en butik med kunsthåndværk. For at overleve dyrker jeg også grøntsager og frugt, som jeg sælger til de lokale«, fortæller António Reis, mens han snitter i en gaffel i et stykke træ.

António Escaleira Reis udskiftede fiskeriet med træskærearbejde for ni år siden.
Foto: Poul Husted

António Escaleira Reis udskiftede fiskeriet med træskærearbejde for ni år siden.

António Reis ses aldrig uden et stykke træ, som han enten snitter i eller pudser, ligegyldigt om han står på landsbyens lille havn eller er hjemme i sit værksted. António Reis bor i fiskerlandsbyen Azenha do Mar på den portugisiske atlanterhavskyst 230 kilometer syd for hovedstaden Lissabon.

Azenha do Mar blev grundlagt i 1950’erne, da 20 fattige familier slog sig ned ved en naturhavn og skabte sig en nøjsom tilværelse på og ved havet. Først i 1970’erne blev der anlagt veje og indlagt el i husene. Tidligere var der 40 fiskere, men tallet er nu reduceret til 7. Landsbyen har omkring 50 indbyggere.

Social og økonomisk gevinst

Foruden António Escaleira Reis er 13 fiskere med i et designprojekt, som er døbt Pescarte, der nærmest kan oversættes ved Fiskekunst. Fiskernes produkter sælges gennem organisationen Caco, som igen er en del af et større projekt kaldet Touro Azul eller Blå Tyr.

Et projekt, hvor turister, som vandrer på stisystemet Rota Vicentina, ikke alene kan møde lokale kunsthåndværkere og købe deres produkter, men også besøge en fiskerfamilie, høre om dens tilværelse og indtage et måltid sammen med familien og andre lokale. Rota Vicentina er omkring 700 kilometer med udgangspunkt i det sydvestlige Portugal.

Hos Maria Baptista Gonçalves står fisk ofte på menukortet.
Foto: Poul Husted

Hos Maria Baptista Gonçalves står fisk ofte på menukortet.

Navnet Touro Azul stammer fra en børnelegende om en lille ulykkelig pige med en ond stedmor, som vandrer ud i bjergene, hvor hun møder en blå tyr, som hjælper hende med at opdage oplevelser i det små, forklarer Madalena Victorino. Hun er koreograf og danselærer og står bag oplevelser og aktiviteter, som vandrefolket på Rota Vicentina kan tage del i. Planen er, at Touro Azul med tiden skal bestå af 15 aktiviteter.

»I de 15 aktiviteter kan vandrerne se, hvad der er bag landskabet, stierne og restauranterne, som vandrerne typisk stifter bekendtskab med. Vandrerne kan møde folk som træskæreren António Reis, pottemageren Rita Silvério Morais i landsbyen Brejão eller en aktiv fisker på havnen i Azenha do Mar og få en rundtur fra 2 til 7 timer«, fortæller Madalena Victorino.

Maria Piellade renser manden og sønnes garn og net hjemme i køkkenet.
Foto: Poul Husted

Maria Piellade renser manden og sønnes garn og net hjemme i køkkenet.

Marta Curto er kommunikationschef for Rota Vicentina og fastslår, at stisystemet med aktiviteterne er kulturturisme, hvor vandrerne får mulighed for at se, hvordan livet formede og former sig på Portugals sydvestlige kyst.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Rota Vicentina og Touro Azul har både en social og økonomisk side. Vandrerne møder og taler med folk, som normalt er meget isolerede. Når det gælder økonomien, kom der tidligere mange turister om sommeren, og så lukkede restauranter og hoteller resten af året. Nu har de i hvert fald også åbent efterår og forår, hvor vandrerne kommer«, siger Marta Curto og tilføjer:

»Stisystemet har skabt 1.400 arbejdspladser og en omsætning på 15 millioner euro, hvoraf de 8 millioner bliver i området. Det betyder meget for de lokale, hvor de fleste er beskæftiget i landbruget og fiskeriet og kun har små indtægter«.

Fiskerkonen

Gonçalves-familien i Azenha do Mar har været fiskere i generationer. Maria Baptista Gonçalves og hendes mand er pensioneret og bor i et af de huse, som regeringen subsidierede i 1970’erne. Hun fortæller, at hun som barn lærte at sy, brodere og hækle, og da hun blev gift, kom det hende til gode.

»Jeg kunne reparere min mands net, når de gik i stykker, og jeg hjælper fortsat min datter, svigersøn og barnebarn, der netop nu er på havet. Og så strikker jeg huer til fiskerne, som kan holde dem varme ude på det kolde hav«, fortæller Maria Baptista Gonçalves, mens hun viser rundt i sin lille have med masser af grøntsager og efterfølgende serverer kage i køkkenet.

Walter Piellade er fisker akkurat som sin far og morfar.
Foto: Poul Husted

Walter Piellade er fisker akkurat som sin far og morfar.

Maria Baptista Gonçalves’ datter, Maria Piedade, er også en del af Touro Azul-projektet. Maria Piedade bor ikke langt fra forældrene og er ved at forberede en frokost til os vandrere bestående af en fiskestuvning med bl.a. rokke, haj og søde kartofler og brød. Desserten består af ’salatkage’, men jeg har nu svært ved at smage salaten, men lækker er kagen.

Nede på molen indtager vi frokosten, som Maria Piedades mand og søn, José Manuel og Walter, skulle have deltaget i, men de var endnu ikke kommet hjem fra morgenens fisketur. Det gør de to imidlertid midt i fiskestuvningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først sejlede faderen tæt ind på land, så sønnen kunne vade i land, hvorefter båden kommer igen og trækkes op på træruller på havnen ved hjælp af et spil, som Maria Piedade betjener. José Manuel forklarer, at fisken først skal renses og på is og derefter transporteres til fiskeauktionen.

Far og søn sejlede ud i deres lille fiskerbåd Flor da Assenha klokken 2 om natten og lagde til i Azenha do Mars lille havn den efterfølgende eftermiddag klokken 13.10. Livet som fisker på den portugisiske atlanterhavskyst i Alentejo-området er hårdt og nøjsomt – også i det 21. århundrede.


Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden