Der er kaos på kajen i Geiranger. En turbåd fra Ålesund med godt 100 passagerer ankommer, netop som den specialdesignede landgangsbro til det mastodontiske krydstogtskib ’Norwegian Prima’ bliver kørt ud i vandet. Snart myldrer horder af turister ud fra det enorme skib, der rummer over 3.000 gæster. Bag det ligger endnu et skib, som serviceres af en shuttlebåd, der sejler 30-40 personer ad gangen ind til Geirangers lille havn.
Taxaer, tur-operatører, elektriske minibiler og stressede turister med rullekufferter skaber en trafik, der får lille Geiranger til at minde mere om Paris i myldretiden end om den norske flække med godt 220 indbyggere, den egentlig er. Folk af alverdens nationaliteter flokkes i landsbyens butikker som souvenir- og outdoor-kæden Audhild Viken og den lille, intime Geiranger Sjokolade. Luften er tyk af amerikanske, franske, kinesiske, japanske og spanske gloser.
