I Nordsjælland ligger en sø, der leder tankerne hen på Sverige på den anden side af Øresund.
Her er et stykke relativt uberørt natur. Gurre Sø er omkranset af skov hele vejen rundt – både rørskov og en blandet skov af nåle- og løvtræer. Langs med bredden bliver du mødt af flotte udkig ud over det store vandspejl. Det dækker over en sø, som i gennemsnit er to meter dyb og ikke bliver dybere end 5,6 meter. Lige sydøst for søen finder du også resterne af det sagnsomspundne Gurre Slot.



























