Det anerkendte rejsemagasin Condé Nast Travellers redaktører udformer hvert år en 'Gold List' over det bedste hoteller i verden. Det er absolutte luksushoteller som The Ritz i London, The Balmoral i Edinburgh og Four Seasons Hotel på Bora Bora, og handlede det om boksning, ville disse hoteller befinde sig i sværvægtsklassen.
Og nu er der kommet en dansker med i det fine selskab. På den nye 2011-liste, som lige er udkommet, er nemlig det danske Nimb Hotel. Hotellet, der ligger lige ved Tivoli, er det eneste på listen fra Skandinavien, og det roses for sin beliggenhed ved den gamle forlystelsespark samt det chikke og charmerende interiør.



























