Dansk turisme går glip af masser af yen - den japanske møntfod - i den kommende sæson. Jordskælvet og den efterfølgende tsunami i Japan lægger en dæmper på japanernes rejselyst, og mange er desuden hårdt ramt økonomisk af katastrofen.
»Det er forfærdeligt, det der er sket i Japan. De har været utrolig meget igennem. Vi hører derude fra, at hverdagen er ved at indfinde sig, men det har lagt en dæmper på rejselysten, siger Flemming Bruhn«, direktør i Visitdenmark med ansvar for Asien.




























