Hver lørdag lige efter fyraften kunne man hen over sommeren i 1920’ernes København opleve en sværm af cyklister, der bevægede sig ud af byen.
De fleste af dem mænd, som, straks de havde overstået arbejdsugen, kastede sig på cyklerne og trampede sydover med kurs mod Køge Bugt, hvor deres koner og børn camperede i telte på marker og private grunde langt fra hovedstadens trange og travle hverdag.
