Ærø er både en lille ø og en stor ø. Lille, fordi man kan cykle fra den ene ende og tilbage igen på den samme dag. Og stor, fordi øen er sit eget land med mange byer med hver sin identitet og kæmpe naturoplevelser. Hvis du er på øen i længere tid, skal du selvfølgelig se det hele: strandene, jættestuen, Søfartsmuseet, søvnige Søby, søfartsbyen Marstal, den gamle købstad Ærøskøbing og Skjoldnæs Fyr, der ligger helt ude på vestspidsen, hvor Ærø slutter. Har du en weekend, bør du begynde i Ærøskøbing og derfra cykle ud og rundt i det bakkede land. En tur til Ærøskøbing er en rejse tilbage i tiden. Til hyggelige, brostensbelagte gader, hvor de små, pastelfarvede 1700-tals byhuse ligger kind mod kind og smiler. Der er også fint i lystbådehavnen. Og på torvet med den gamle vandpumpe. Selv om Ærøskøbing ligner et museum, er det en levende by med familier bag de småsprossede ruder, som bare tilfældigvis bor i huse med 400 år på bagen. Byen kalder sig selv ’Eventyrbyen’, men det er helt unødvendigt. For eventyret oplever man her, helt uden at nogen presser det ned over hovedet på en. Ærø har sin egen magi. Det hele koster en færgebillet. Men så sejler færgemanden altså også til en helt anden verden.
Fredag
Kl. 16.30: Farvel, fastland Hvis vejret er med på ideen, opholder du dig på færgens soldæk under hele overfarten. Vandvejen fra Svendborg til Ærøskøbing bringer dig forbi grønne prikker og striber af beboede og ubeboede småøer, der bare ligger der i havet og opfordrer til drømme. Heroppe blæser vinden hverdagen ud af dit hår, mens færgen trækker et skummende hvidt spor på havoverfladen, bredt som en landevej, men ikke lige sådan til at betræde. Hvis vejret til gengæld er dårligt, forekommer rejsen formentlig mindre drømmerisk, mens du hænger ud på cafeteriadækket. Blandt spillemaskiner og pølser samt færgens tv-skærme, der blinker reklamer for Ærøs ejendomsmæglere og tøjbutikker. Men du tvinger dig selv op på soldækket til sidst, for du vil for alt i verden ikke misse den fine indsejling til Ærøskøbing. Lige før havn passerer færgen den lille ø Dejrø. Hvis nogen på Ærø stiller dig spørgsmålet: »Har du våren å Døjr?«, er det Dejrø, de mener, og de spørger i øvrigt, om du har været der. Det går man nemlig lidt op i herovre. I højsæsonen skal ternerne have ro, så der er der under alle omstændigheder adgangsforbud. Men sød er den, Dejr?ø. Når du står af færgen, ligger hovedgaden, Vestergade, lige ud for snudeskaftet.
