Deltidslandmand: Køb julegæs hele året
Besøgende skal passe på ikke at blive nappet i enden. Ikke af Laurids Siig Christensen, for han er den perfekte gentleman, men det er hans 3.000 gæs ikke – især ikke gaserne.
Da Laurids Siig Christensen købte gården Horsekær på Sejerø, svømmede der syv gæs rundt i gårdens sø af samme navn. Måske var det her, ideen fødtes, for pludselig var han landets største producent af økologiske gæs. Desuden har han ænder og kyllinger.




























