Nu kan du overnatte på savannen i Knuthenborg Safaripark
10 nye telthytter står klar til parkens gæster, der vil have oplevelsen af at sove med kig til dyrene.
zebraerne slentrer over savannen med viftende haler, mens gnuerne ligger henslængt og nyder eftermiddagssolen. Girafferne spankulerer stolt forbi os med retning mod foderkurven fyldt med pilegrene, der står placeret midt på savannen.
Tre store bredsnudede næsehorn napper til græsset få meter fra os. Den ene er smurt ind i mudder fra mudderpølen, de to andre går langsomt i retning mod os, fordi en af parkens ansatte kører i en jeep bagved og ’presser’ næsehornene til at gå fremad
»Mon de tvinger næsehornene til at gå mod os, så vi kan se dem helt tæt på, bare fordi vi lige er ankommet?«, spørger min medrejsende mig.
Vi er lige tjekket ind i Knuthenborg Safaripark på Lolland i en af deres 10 store telthytter, der er løftet et par meter over jorden. Her kan du overnatte med direkte udsyn til den brede savanne, hvor en række af parkens store dyr lever.
Vi griner lidt ved tanken om, at parkens ansatte skulle forsøge at lokke dyrene så tæt på som muligt for at glæde gæsterne. Det får vi heldigvis hurtigt afkræftet. Næsehornene er de eneste dyr på savannen, der bliver gelejdet ind i indhegning om aftenen, når parken lukker.
Det sker af sikkerhedsmæssige årsager, da krybskytteri stadig er et stigende problem globalt på grund af dyrenes værdifulde horn.
Der har endnu ikke været tilfælde af krybskytteri i Danmark, men grundet et tilfælde i en fransk zoologisk have i 2017 beskytter Knuthenborg Safaripark sine næsehorn med kameraovervågning hver nat.
Flere telte på vej
I år er første gang, Knuthenborg Safaripark tilbyder overnatning i luksustelt på savannen til gæsterne. Og ifølge Christoffer Knuth, ejer af og direktør for dyreparken, er der flere telte på vej.
»Juli er fuldt booket, så der kommer med garanti flere muligheder for overnatning i parken. Nu kan gæsterne overnatte på den afrikanske savanne, og måske vi på sigt kan lave det samme på en asiatisk savanne«, siger han, der nærmest er ked af, at de ikke har givet folk den mulighed tidligere. For dermed får gæsterne mulighed for at opleve dyrene i deres eget tempo:
»Du har tid til at beundre dyrene lige foran dig uden at skulle skynde dig igennem parken«, siger han.
Grillmad med dyrekig
Der er hegn hele vejen rundt om campområdet med de 10 telte, så det er begrænset, hvor tæt på dyrene kan komme. Når parken lukker for dagsgæster, må campen ikke forlades. Dyrene skal have ro.
Vi griller i det fælles grillområde sammen med tre familier, Friis, Meineche og Monroe Thers. Familierne besøger hvert år parken med deres i alt fire børn. I år har de valgt at overnatte i den nye camp.
»Ungerne elsker det her sted, så det måtte vi prøve«, bliver familierne hurtigt enige om, mens der bliver grillet pølser og oksefilet og varmet pølsehorn til de mindste – det hele kan tilkøbes inden ankomst, men man kan også selv medbringe mad.
Vi tager maden med op på terrassen og kigger ud på livet på savannen. Skiltet på terrassen, der viser, at vi ikke må fodre girafferne, forsikrer os om, at dyrene kan komme helt tæt på os og strække deres lange halse mod os.
»Kom herhen, lille bassemand«, råber familiefar Martin Friis i teltet ved siden af, mens han med et par grene i hånden prøver at lokke en giraf en anelse tættere på – uden held.
Håbet om at se en vild jagt udspille sig midt under fortæringen af grillpølser med sennep, ketchup og ristede løg begynder at melde sig – måske en sulten løve, der pludselig sætter i spurt og jagter en stakkels zebra, der må halse for livet.
Men et par medarbejder i jeeps, der kommer kørende på de små grusstier og i diverse indhegninger omkring os, minder os om, at vi faktisk ikke befinder os på den kenyanske savanne.
Der er heller ingen rovdyr på savannen. Kun byttedyr, der lever sammen i harmoni. En enkelt gnu kommer gående helt alene, hvilket havde været et særsyn i Afrika, hvor byttedyrene altid skal være på vagt.
Aftentur på savannen
Alligevel får byttedyrene her ikke mere end en times dyb søvn om dagen, fordi det er deres natur hele tiden at kigge efter mulige faresignaler, så de ikke ender som løvernes aftensmad.
Det forklarer biolog Annika Lassen, da hun tager os med rundt på en køretur, mens solen sænker sig over savannen.
Gruppen med 10 giraffer og 3 små føl kommer løbende mod jeepen og kigger nysgerrigt mod taget, hvor der ved fodringstid er fyldt med pilegrene. En enkelt finder nogle rester, som den gnasker i sig, mens jeg fra passagersædet ser direkte på dens lange ben med de spændstige lårmuskler. Hvis jeg ville, kunne jeg snildt række hånden ud og røre ved de firkantede strukturer i pelsen.
»Dens ben er så stærke, at ét spark kan dræbe en løve«, fortæller Annika Lassen.
»Stikker de nogensinde hovedet ind i bilen?«, bliver der spurgt fra bagsædet.
»Det sker meget sjældent, men hvis det sker, skal I bare sidde helt stille«, svarer hun.
Der bliver gjort forsøg på at tage en selfie med giraffen, med telefonen rakt ud ad vinduet, men med verdens højeste dyr på op til 5 meter er det en udfordring.
Rundt om savannen kan man se, hvordan træerne har formet sig efter giraffernes måltider – man kan nøjagtigt se, hvor højt girafferne har kunnet strække halsen op og rippe træerne for deres blade.
Zebraerne og gnuerne går samlet som en stor familie. Zebraføllene er legesyge og driller de voksne gnuer, der hurtigt sætter dem på plads.
En luksusovernatning i telt
Fra terrassen ser vi, hvordan solnedgangen farver himlen rød, inden solen forsvinder helt bag savannen. Silhuetterne af giraffernes høje halse kan stadig anes, da vi lukker teltdøren.
Det er ikke dyrelyde, der vækker os om natten, blot tung regn, der pisker mod teltdugen. Men det er også det eneste, der giver fornemmelsen af at sove i telt. Sengene er komfortable og ikke kun en sovepose på et tyndt underlag. Der er desuden køkken og et rummeligt badeværelse i telthytterne, som er inspireret af afrikansk interiør.
Da vi går ud på terrassen om morgenen, er der allerede liv på savannen. De sultne dyr æder i morgensolen, mens vi tager en kop kaffe og en smurt bolle til udsigten.
Da dagens turister begynder at melde deres ankomst, tjekker vi ud af parken og lægger savannens rolige byttedyr bag os.
