Lyt til artiklen
Der er en stemning af noget gammelt over Ebeltoft. Ikke på den der slidte og forfaldne måde, hvor alt trænger til en kærlig hånd. Slet, slet ikke. Går man ned ad brostenene i Ebeltoft, føles det, som om et hyggeligt tæppe fra 1700-tallet har lagt sig over byen. Der føles lunt. Trygt.
Ignorerer man i et øjeblik bilerne, der er parkeret ved kantstenene, ’I love Djursland’-magneterne i udstillingsvinduerne og de grå elmaster her og der, vil man kunne fornemme de hestevogne, der engang rullede ned ad gaderne.
