Langs de rustbrune togskinner ved gavlen på en gammel staldbygning, imellem en kirkegård af slidte landbrugsredskaber og i en duft af halm og dyr står en solbrun landmand og læsser en bunke jord af ladet på en lastvogn.
Ud over sin blå Kanvas-uniform er han iført et par store sorte gummistøvler, selv om solen står højt på himlen, og det ikke har regnet i otte dage. Bag ham græsser fire islandske heste og to geder.
Han kigger på os. Uden at fortrække en mine fører han højre hånd op til ansigtet, bøjer lille- og ringefingeren og laver den velkendte goddaw-salut, man får på disse kanter – også når man ikke kender hinanden. Han får en hilsen retur, og så forstætter hverdagen ellers her på gården lidt uden for Allingåbro på Norddjursland.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
