Uanset køn, alder, etnicitet og seksualitet er der fortsat én aktivitet og én stor attraktion, som vi må bruge nemlig naturen. Når bare vi holder afstand til de andre naturelskere og ellers følger de regler, som normalt gælder for at opholde sig ude i naturen.
Selv om store dele af Danmark er lukket ned for at begrænse udbredelsen af coronasmitte, er naturen stadig åben. I de statslige naturområder er der oven i købet åbent hele døgnet året rundt, så der er rig mulighed for at tage bilen, cyklen, hesten eller bruge benene for at nyde den friske luft i skoven, langs kysten og i det åbne land.




























