Fem velkendte
1Tirpitz er en kanonsucces Tirpitz-kanonstillingen var oprindelig to bunkere og udgjorde en del af Atlantvolden, som skulle forsvare det tyskbesatte Europa mod de allieredes invasion. Da Tirpitz åbnede som museum i 2017 med fokus på den personlige historie fra Anden Verdenskrig, blev det en kanonsucces både historisk og arkitektonisk. Besættelsen opleves blandt andet ud fra barnets, ’tyskertøsens ’ og den tyske soldats synsvinkel.
2Kommunistbåndet i Kaj Munks Præstegaard I Kaj Munks Præstegaard i Vedersø kan man se, hvordan præstefamilien levede, og kigge ind i ’Stærekassen’, hvor præsten skrev sine prædikener, digte, skuespil, breve og artikler, inden nazistiske bødler hentede ham en januaraften i 1944 og myrdede ham. Selv kommunisterne sendte en krans til Kaj Munks begravelse, og i en montre kan man se båndet med hammer og segl.


























