Tokkekøb Hegn
Ved Allerød ligger Tokkekøb Hegn med dejlig skov, skønne søer og åbent land. Der ligger cirka 15 dysser fra bondestenalderen. Højdepunktet er for mig den imponerende Kongedysse, som er velbevaret, 45 meter lang og 13 meter bred. Den ligger i skovens nordlige ende tæt på den gamle skovridergård. Navnet Kongedysse skyldes Frederik VII, der i 1859 besluttede, at der skulle foretages en udgravning af det mindste gravkammer. Man fandt dog kun en mennesketand.
Brita S.

























