Søens friske folk marcherede rundt på halvøen Arrenæs i Arresø ved Auderød i Nordsjælland fra 1958 til 2008, da stedet fungerede som Søværnets Grundskole. Fra 2008 til 2016 var den gamle militærlejr modtagelsescenter for flygtninge. 4. juli i år åbnede det 72 hektar store areal som Naturlejren med fokus på den vilde natur, klima og bæredygtighed.
I Naturlejren skal de besøgende opleve den vilde natur på dens egne betingelser, og samtidig kan de gå på opdagelse i de gamle bygninger med atomsikrede kældre og mandskabsbarakker, der næsten står, som da rekrutterne marcherede ud derfra for 12 år siden.




























