»Hvorfor er det, vi hvisker sådan«, spørger min medrejsende og jeg hinanden, mens vi indtager små stykker røget torsk og skyller efter med kold hvidvin.
Normalt kan der gå konkurrence i at snakke mest og højest, når vi er sammen, men siden vi tjekkede ind på The Norrmans tidligere på dagen, har stemmerne været i dvale. Vi er ikke brudt ud i latter, som vi plejer. Nærmere fnist ned i den højhalsede krave.



























