Jeg bliver vækket af regnen, der vælter ned på teltdugen og panoramaruderne. Klokken har endnu ikke passeret seks, men lyset falder allerede ind gennem de gennemsigtige ruder. Jeg kigger op og ser, hvordan regndråberne hurtigt zigzagger ned langs siderne. Mine arme er kolde, og jeg trækker dynen helt op til hagen og bliver hurtigt lullet hen igen af den piskende regn.
Da jeg vågner en times tid senere, har den værste regn lagt sig. Fuglene synger uden for den tynde teltdug, og bag de halvduggede ruder svajer træerne. Fra sengen kigger jeg ud på en håndfuld tomme campingvogne på plænen få meter fra Mariager Fjord.


























