Det er en af de morgener, hvor en grå dyne af skyer ligger over hele landet. Der er slud i luften, og uden for mine vinduer kan jeg høre tidlig morgentrafik på våd asfalt.
Jeg kan ikke påstå, at jeg nogensinde har lidt af egentlig vinterdepression, men med pandemiens restriktioner og en vinter, der har været en af de mest nedbørsrige i nyere tid, er der opstået en udlængsel – en hunger efter eksotiske himmelstrøg.