0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Sebastian Himmelstrup
Foto: Sebastian Himmelstrup

Honza Zak er oprindeligt fra Tjekkiet, men flyttede i 2020 til Hvide Sande med sin forlovede, Veronika Julinkova, for at åbne kaffebaren Twenty Twenty.

Der er ved at ske noget i Hvide Sande

Siden tidernes morgen har Hvide Sande været synonymt med fiskebutikker, softice og surfbumser på bilferie. Men virketrangen spirer i den rå fiskerby ved Vesterhavet, hvor et tjekkisk par baner vejen for koffein af kvalitet og avokadomadder på menuen.

FOR ABONNENTER

Havnens Pølsevogn, som bygningen, der tydeligvis ikke er en vogn, hedder, står solbleget og vindblæst på den store parkeringsplads foran de betongrå auktionshaller. Bag den står en nærmest stadionagtig lygtepæl, der lyser området op i de helt mørke vintermorgentimer med stiv regnkuling, når fiskene skal fordeles i lastbiler, efter auktionerne har fundet sted.

Den slags lygtepæle står spredt sådan lidt hist og pist ud på havneområdet, der de seneste år lige så langsomt har måttet se sig indtaget af softicebutikker, outletsportsbutikker og butikker, der lokker med nordisk nips og indretning til pangfarvede tyske turister, der jo ikke kan vide, at havenisser i pileflet ikke nødvendigvis er det fineste design, vi har at byde på herhjemme.

Men i underskoven af slushice og dunjakker på tilbud spirer kreativiteten og virketrangen alligevel i Hvide Sande. Der er ved at ske noget i byen.

I både 2020 og 2021 var Destination Vesterhavet, der omfatter Ringkøbing og Varde Kommune, den mest besøgte landsdel i Danmark. Hvor København havde knap 6,5 millioner overnatninger i 2021, havde området her i Vestjylland samme år cirka 8,6 millioner. Og ifølge en undersøgelse foretaget af Destination Vesterhavet i 2021, svarede 96 procent, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med Hvide Sande som destination, en stigning på 19 procent i forhold til 2020.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce