PIZZA.  Klassisk pizza i stenovn kender de fleste. I Pisa får man dem i metermål (arkivfoto).
Foto: Jonas Pryner Andersen/Jonas Pryner Andersen

PIZZA. Klassisk pizza i stenovn kender de fleste. I Pisa får man dem i metermål (arkivfoto).

Læsertip

Læserne: Her får du de bedste madoplevelser i udlandet

Trøffel i Kroatien, borsjtj i Berlin, rejer i Libanon og røget bæver i Sverige. Læserne har fornøjet smagsløgene i hele verden, og her er deres bud på den bedste kulinariske ferieoplevelse.

Læsertip

Fantastisk trøffel i Kroatien Under sommerens ferie i Kroatien kørte vi (to voksne og tre børn) den lange vej fra Pula til byen Livade-Levade på anbefaling af flere venner. Her, godt gemt i Istriens bagland mellem Motvun og Groznjan, ligger en fantastisk gourmetrestaurant, Zigante, der er kendt for sine trøfler.

Et smukt syn mødte os, da vi steg ud af bilen: en overdækket terrasse med bløde lyse møbler, smukke lysekroner og champagnekølere i rigelige mængder. Selve lokalet i den kølige mørke restaurant mindede om en riddersal med de mørke lofter og draperede fløjlsgardiner, og personalet, der bød velkommen, var meget imødekommende. Vi ankom med tre børn, den mindste kun otte måneder, og alligevel smilede de – der var plads til sultne munde i alle aldre.

Vi voksne startede med et glas kølig mousserende vin, mens børnene fik serveret hindbærsaft i samme fine glas som os. Nybagt brød blev dyppet i forskellige olier, mens vi blev guidet igennem dagens menu. Vi besluttede os for tre retter foreslået af tjeneren.

Til forret fik vi frisk aborre-carpaccio med lækker olivenolie og sort trøffel. Børnene nød deres ravioli i flødesauce med revet trøffel. Herefter fulgte oksemørbrad med polenta og trøffelsauce, og til dessert serverede de den mest fantastiske ricotta-soufflé med appelsin og hvid trøffelcreme. Alle tre retter blev akkompagneret af den skønneste vin, og hele herligheden kostede kun 1.600 kroner.

Der er ingen tvivl om, at Zigante står øverst på vores liste over restauranter, vi gerne vil besøge igen. Her er skøn mad og vin, dejlige omgivelser og plads til børn. Det fås ikke bedre.
Restaurante Zigante, Livade-Levade 7, Livade-Levade, Kroatien.

Dorthe Gerdes, Birkerød

Fisk i islandske Akureyri Island ligger ganske vist ikke på den almindeligste rejserute. Godt nok for det – men sørgeligt, at så mange overser landet, hvor der for tiden er billigt at være på grund af en elendig vekselkurs (22 ISK for 1 DKK).

Nóa i Akureyri, Islands næststørste by, er en fantastisk dejlig restaurant og et sted, man ikke skal gå glip af, hvis man er på de kanter. Det var de fineste friske fisk og skaldyr, vi fik serveret. Helleflynder, så englene synger, og af en kvalitet, som mig bekendt ikke kan opdrives på vores breddegrader. Hyggeligt spisested med topservice. Og ikke dyrt. Hvis man kan nøjes med islandsk øl og brændevin. Importeret vin er en kende pebret i prisen. To mennesker får en god spiseoplevelse og en storartet servering for 600-700 kroner.
Nóa, Hafnarstræti 22, Akureyri, Island.

Axel Jensen, Hasselager

LÆSERNES TIPPER

Tæt stemning i Lissabon
I det pittoreske kvarter Bairro Alto i Lissabon faldt vi over den ganske anonymt udseende restaurant Bota Alta (Den Høje Støvle). Klokken 21 var restauranten fuld af liv, stemning og højt humør. Da opdagede vi, at stedet her vist var meget populært – og ikke så underligt.

Vi blev bænket ved et ganske lille bord, skulder ved skulder og meget tæt på stedets mange andre både lokale og udenlandske gæster. Tjenerne snoede sig i højt tempo rundt på den meget sparsomme plads, men med overskud til venlige og humoristiske bemærkninger.

Restauranten serverer det typisk portugisiske køkken med en overdådighed af fiskeretter og både lam og oksekød, ligesom gode portugisiske vine til meget rimelige priser ledsager retterne. Prøv også en af de velsmagende oste – f.eks. saloio, en tørret, ulagret ost med en frisk mælkesmag. Sammen med oliven, brød og et godt glas vin, var det en himmelsk appetizer.

Alt i alt sommerens bedste restaurantoplevelse: en uforglemmelig aften med god, gedigen mad og autentisk stemning. Læg også mærke til stedets vægudsmykning, der består af stregtegninger, malerier og andre kunstneriske udtryk (ikke alle lige artige), der var kunstneres betaling for et måltid engang i fortiden.
Bota Alta, Travessa da Queimada 35, Lissabon, Portugal.

Brit Hovgaard, Frederiksberg

LÆS GUIDE

Frokost på toscansk vingård

Hovedattraktionen i Montalcino er vinproduktion, men mange steder byder vingårdene på et herligt måltid. Således vingården Poggio Antico 5-6 km før Montalcino.

Den imponerende højtbeliggende gård når man via den skønneste cypresallé, der ligger mellem marker af snorlige rækker af vinstokke med tunge klaser. Indenfor bydes man velkommen af en tjener, der fortæller lidt om stedets historie.

Efter en grundig samtale med madtjeneren valgte vi den lette frokostmenu og bænkede os i de smukke lokaler med udskårne træpaneler og en udsigt, der kommer til at matche måltidet. Indgangsmenuen bestod af hvidt toscansk brød med cherrytomater, løg, agurk, ekstra jomfruolivenolie og velsmagende krydder?urter, og vintjeneren var klar med gode smagsprøver på vinen, der kunne passe til.

Så fulgte en guddommelig raviolipasta og ultratynde skiver af vildsvin i en lækker vinsauce. Hovedretten var kalv i rødvinsstuvning med en ’brødtop’ med krydderier og rucolasalat, en typisk toscansk ret. Til hver ret fik vi liflige vine fra stedets marker. Efterretten var et smukt ovalt fad med de herligste oste og forskellige små delikate brød med et pikant strejf af egnens krydderier. Den afsluttende isanretning afslørede, hvorfor italiensk isproduktion er dybt anerkendt, og smagsløgene takkede for den sødlige lyse vin, der fulgte med.

Poggio Antico oser af stil, og den dæmpede klassiske musik passer fremragende til lækkerierne. Bagefter kan man udendørs slå mave i en dyb liggestol i den gyldne eftermiddagssol. Poggio Antico, Montalcino, Siena, Italien.

Finn Gunst, Brønshøj

LÆS ARTIKEL Se madskribentens guide til Paris' bedste madoplevelser

Fisk i Libanon
Pepe var en excentrisk verdensmand, som elskede fisk og letlevende damer. Pepes Fiskerestaurant, eller Byblos Fishing Club, følger hans vision om at skue ud i verden, og på porten ind til restauranten, der ligger ved den oldgamle havn i Byblos i Libanon, står der, at dette er stedet, »hvor internationale personligheder mødes«. Her kan man for få penge få et fuldt libanesisk måltid med egnsretterne fattouche, tabbouleh, hummus, vinbladsruller, babaganoush og deres specialitet: barbecuemarinerede rejer. Alt sammen med lokal libanesisk hvidvin til.

Pepes Fiskerestaurant har altid en fantastisk stemning og er plastret til med billeder fra Pepes eskapader med letlevende damer i 1970’erne. Bl.a. kan man finde et billede af Miss Denmark, der poserer ved Pepes side.

Byblos kaldes også civilisationens vugge og er en af de ældste byer i verden, hvor også et af de ældste alfabeter er fundet. Så dagen med sightseeing i de op til 6.000 år gamle ruiner kan ideelt set rundes af med et dejligt libanesisk måltid på Pepe’s.
Byblos Fishing Club, havnen i Byblos, Libanon.

Christina Klausen

Middelalderligt nær Lucca
Sommeren i Italien bød på én restaurantoplevelse, jeg sent vil glemme. Vi boede i en lejlighed ved en større sø midt i bjergene og den skønne natur i den tidligere middelalderlandsby Isola Santa i Garfagnana-området nord for Lucca. Der er intet andet på dette fredfyldte og maleriske sted 20 minutters kørsel fra nærmeste by – bortset fra en mindre restaurant, der kun åbner, hvis der er gæster, der har bestilt bord.

Det gjorde vi, og det blev en vidunderlig kulinarisk oplevelse. Daniele, der ud over at være ’hotelportier’ og altmuligmand er kok, præsenterede os for aftenens menu. Ikke noget med et menukort. Først en lille appetitvækker bestående af ristet brød med trøffelolie. Så antipasti (diverse pølser og cremet ost med honningristede valnødder) og to slags hjemmelavet pasta, bl.a. med svampe, de selv havde plukket i bjergene. Dernæst spareribs og kalvekød fra grillen med kartofler og svampe og til slut is med skovbær, også selvpluk.

Et fuldstændig fantastisk måltid i en smuk, middelalderlig ramme – vi kneb os i armen og trillede derefter de få skridt ’hjem’.
Isola Santa, Garfagnana, Toscana, Italien.

Lene Bøeg, Hundested

Moderne græsk i Skopelos
Vi havde mange gode spiseoplevelser på sommerferien på græske Skopelos, men Anna’s overgik dem alle på grund af værtindens kølige skønhed og madens ubesværede elegance.

Restauranten ligger lidt oppe ad bjerget i byen Skopelos og er smukt indrettet med malerier af Domna Deliou på gammelt drivtømmer på væggene, og man skulle tro, at den smukke værtinde, Anna, har stået model for maleren.

Menukortet byder på ’græsk’ mad på fransk-italiensk og er lidt mere udsøgt i smagen end de almindelige græske retter. Vi lagde ud med at dele tre perfekt lækre forretter: vinbladsruller, en salat med lufttørret skinke, parmesan og pære samt artiskokhjerter.

Hovedretterne levede op til forretternes udsøgte smagssammensætninger: oksekød i friske tomater med auberginehummus, lam i citron med artiskok, ?squash og gulerødder samt kylling i sesam og soja med ris til. To moderniserede traditionelle græske retter og en enkelt japanskinspireret ret. Yderligere var husets rosévin usædvanlig god. Som noget særligt den dag var der citron-marengs-tærte – her tissede englene virkelig på os.

Vi besøgte Anna’s tre gange, , og restauranten kan ubetinget anbefales. Tre personer kan sagtens spise tre retter og drikke vin til for 90 euro med det hele og lidt til.
Anna’s, Skopelos, Skopelos, Grækenland.

Mette Holm, Græsted

Røget bæver i Sverige
Sommerens bedste og mest anderledes frokost fik vi på Vildmarksgalleriet cirka 200 km nord for Stockholm på kanten af Finnskogen.

Vildmarksgalleriet er dedikeret til vildmarkens dyr, bl.a. med malerier og tegninger af områdets dyr og med kunsthåndværk udført af egnens materialer. Desuden var der udstoppede eksemplarer af vildmarkens mange dyr, specielt de fire store rovdyr: bjørn, jærv, los og ulv. Ikke mindst bjørne er der mange af i området.

Galleriets café byder på en række af disse dyr, der serveres rustikt i form af sandwicher på små plankebrætter, der skylles ned med kaffe i udhulede birkekrus. Vælg f.eks. mellem bjørne- og elgpølse, hvor den første er rund og fyldig og sidstnævnte noget mere stram i smagen. Eller sæt tænderne i røget bæver, der er lækker og fedtfattig.

Det var et enkelt måltid, der føltes helt naturligt, som man sad der på altanen med udsigt over det store svenske landskab og med en mindre elgpark som nabo. Vi så ingen bjørn den dag, men vi følte, det var lige før. I hvert fald smagte vi den.
Vildmarksgalleriet, Vildmarksvägen 24, Ockelbo, Sverige.

Jesper Sejdner, Holbæk

Russisk i Berlin
I den hyggelige bydel Friedrichshain i (det tidligere) Østberlin er der mange gode spiseoplevelser, men en af de bedste er den russiske restaurant Matreshka. Udefra ligner den mest et forsamlingshus, og møblementet er temmelig Ikeaagtigt. Belysningen er dog dæmpet, og vægdekorationerne autentiske, og det gør lokalet lidt hyggeligere. Til gengæld er stemningen fantastisk og et perfekt sted at nyde et måltid med de lokale.

Maden er (meget) solid, og portionerne store nok til at mætte en murerarbejdsmand. Der er klassikere på kortet som borsjtj og bøf stroganoff, men også mulighed for at prøve spændende retter som pelmini (russiske ravioli). Maden er ikke den mest farverige, men smagen er i top, og det er hjemmelavet. På vinfronten er der mulighed for at prøve vine fra Georgien og Kaukasus.
Restaurant Matreshka, Boxhagener Straße 60, Ostkreuz in der Nähe, Berlin, Tyskland.

Morten Jespersen, København

Haute cuisine i Andalusien
Byen Almería i ørkenprovinsen af samme navn er med sit tropiske klima ganske enkelt en overset perle på Den Iberiske Halvø, og så er den kendt for at være byen med de bedste tapas – der er helt gratis, når man køber en øl.

Vi skal nu ikke på tapasbar, men i stedet dreje fra mod forstaden Roquetas de Mar for at besøge Restaurante Alejandro, der serverer retter fra den kreative ende af det spanske spisekort, og som gør det så godt, at den må ligge i den absolutte top af det, der præsteres i et hvilket som helst køkken i hele Andalusien.

Restauranten ligger helt nede ved havnen og er indrettet lige så smagfuldt som maden. Alejandro formår både at være chef og vejlede gæsterne ved bordene. Retterne er kreative improvisationer over lokale temaer og med lokale råvarer. Filosofien synes at være i familie med Nomas, bare spansk. Vinkortet er vildt og overdådigt.

Det er prisen til gengæld ikke: 40 euro for en smagemenu, der fortsætter i det uendelige, er mere end rimeligt. Til den kan man jo drikke cavahuset Gramonas Ill Lustros Gran Reserva, måske verdens bedste cava, til kun 35 ?euro per flaske.
Restaurante Alejandro, ?Avda. Antonio Machado, Puerto de Roquetas de Mar, Almería, Spanien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Morten Wulff

Tibetansk kålsuppe i Indien
I sommer rejste jeg rundt i området Ladakh i Indien, hvor bjergkæden Himalaya hersker. I den lille bjerglandsby Leh er alverdens køkkener repræsenteret, men især de tibetanske restauranter laver fantastisk mad. Her kan du få stærke, klare grøntsagssupper eller udsøgte momos, tibetanernes svar på dumplings. Det tibetanske køkken er en gastronomisk himmel for vegetarer, og alle råvarer dyrkes i lokalområdet, så maden er også rigtig billig.

En af de bedste oplevelser fik jeg på den lille Tibetan Restaurant på en af hovedgaderne i Leh. Den ser ikke ud af meget med plastikborde i et lille, lidt mørkt lokale, men her er en fantastisk og meget autentisk stemning, og på væggene hænger citater af Dalai Lama, bedeflag og lanterner af rispapir. Maden bliver lavet i et lille åbent køkken, og der dufter lifligt af stegte krydderier.

Jeg fik serveret en kæmpe skål suppe med kål, tomater, gulerødder og kartoffel-momos. Den kunne krydres med en tyktflydende soja og stærk chilipasta. Det lyder ikke af meget, men smagte mums! Og så kostede det vel kun omkring 8 kroner.
Tibetan Restaurant, Leh, Indien.

Nanna Konge

Hjemmelavet i Syditalien
Den bedste restaurantoplevelse i udlandet ligger i Syditalien, i Paestum – nogle husker måske byen fra oldtidskundskab i gymnasiet. Og ja, Nettuno-templet er imponerende.

Vi er langt ude på landet, væk fra andre turister. Her er knastørt med forbigående strejf af dovne bøfler sat i verden for at producere bøffelmælk. Vi er to familier med børn mellem 3 og 7 år af sted i lejede biler. Ham, der tog iPad’en med hjemmefra, finder det kulinariske guld Podere Rega på Tripadvisor. Vi er alle lidt forbeholdne, er kommet for sent af sted, den yngste sover osv.

Men da vi ruller ind på alleen med de enorme pinjetræer, stiger forventningerne. Wow for en indkørsel. Resten af aftenen er filmisk – hvor man ser sig selv i en glittet scene med lækkert tøj og brede smil. Den tidligere gård (podere), der er lavet om til agroturismo med få værelser og butik med lækkerier, er perfekt. Vi sætter os udenfor ved den kølende, brusende å bag hovedbygningen.

Så er det, at overjeget forsvinder et eller andet sted i den timelange servering af små retter med de bedste lokal-økologiske råvarer. Alt er hjemmelavet og gjort med passione af køkken-feen Tiziana: hjemmelavede grissini med rosmarin fra haven, skinkefade i fløjlsrøde nuancer, dybstegte rejer med ricotta, luftig risotto, artiskokblomster, dybstegte courgetter med ost, bøffelmozzarella, oksekød bygget op omkring en kartoffelterrine, himmelske desserter – for ikke at nævne den guddommelige økologiske hvidvin og rødvin fra egnen. Selv børnene tager godt for sig. I afskedsgave får vi abrikosmarmelade, lune berlinere med hindbærmarmelade, »hvis vi nu skulle blive sultne om natten«, og fennikelbrændevin. Så slukkes scenen, mens Tiziana står og vinker hjerteligt.
Podere Rega, Via Porta Giustizia Paestum, Italien

Susanne Faber, Frederiksberg

Sardiner på spansk strand
Den liflige duft af brænderøg og ristede sardiner lokkede os indenfor på en strandrestaurant i Fuengirola, en mindre, ikke særligt turistet by, der ligger midt mellem Málaga og Marbella.

Under en skyggefuld markise med udsigt til det meget blå Middelhav fik vi friskristede sardiner og pil selv-rejer. Sardinerne, der er fanget samme morgen af de lokale fiskere, stikkes på et spyd, der placeres over det glødende træ – varmen og den aromatiske røg giver sardinerne en helt unik smag.

Kombinationen af de sprøde og saftige sardiner, rejer med hvidløg og chili og kølig spansk øl samt en let brise fra havet gjorde dette simple måltid til en fuldendt nydelse.

Henning Bek, Hareskovby

Frokostgastronomi i Siena
Når man har travet Siena tynd, trænger man sikkert også til lidt rost italiensk gastronomi. Her kan man med fordel gå efter den lille smukke, rustikke restaurant nordvest for Duomo’en og Piazza del Campo, Antica Osteria da Divo.

I de spændende autentiske etruskerhuler skåret ud i tuff’en under gadeplan nød vi atmosfæren og en kulinarisk oplevelse. Vores frokost startede fint med en kurv med fem fantastiske varianter af det gode italienske brød. Betjeningen er klar med en ekstra portion, hvis maven knurrer efter mere.

Vi valgte hver sin antipasti: mildt panerede kammuslinger stegt i olivenolie og serveret med citronkrydrede løgringe og friske vandkastanjer til 75 kroner samt butterdejslommer fyldt med sprød grønsagsragout med markant smag af kantareller serveret med en sprød strimlet salat og ristede valnødder i en spændende blåbærsauce til 65 kroner.

Som secundi piatti afsluttede vi frokosten med en delikat servering af hele fyldte kaninlår farseret med spinat og champignon på en gratineret pommes Anna med en velsmagende vildt-demiglace (150 kr.).

Her kommer vi gerne igen.
Antica Osteria da Divo, Via Franciosa n. 25/29, Siena, Italien.

Per Rahbek, Jelling

Schnitzel i Prag
Årets sommerferie gik til Prag, hvor turens bedste restaurantbesøg gik til Restaurant Mlýnec, som serverer en verdensklasseschnitzel. Ikke alene var den saftig (medium stegt), paneringen var også sprød og gylden. Tilbehøret var godt afstemt med bl.a. tjekkisk kartoffelsalat med syltede agurker og krydderurter. Foruden den lækre amuse bouche fik vi til forret en god version af en traditionel tjekkisk varm kartoffelsuppe med cremefraiche, som vi nød, selv om vi sad i den bagende aftensol på restaurantens terrasse. Restauranten ligger i den gamle bydel i Prag lige ved den smukke Karlsbro med udsigt til borgen, og det gjorde kun oplevelsen endnu bedre.

Det skal tilføjes, at min kæreste og jeg har spist os gennem utallige schnitzler i Europa og pendanten tonkatsu i Asien, og vi har aldrig fået en schnitzel som på Mlýnec. Men jeg har heller ikke før hørt om en restaurant, der serverer schnitzler og samtidig har en Michelin Bibendum. Restauranten er bestemt et besøg værd.
Restaurant Mlýnec, Novotného lávka 9, Prag, Tjekkiet.

Anna Nielsen, København

Kinesisk på Mauritius
Domaine Anna ligger midt ude i Mauritius’ sukkermarker, så der er ingen offentlig transport hertil. Vil man ikke ofre penge til en taxa, tager man bussen fra Flic-en-Flac og beder om at blive sat af ved vejen til Domaine Anna og går de sidste 1,5 km – en dejlig tur.

Restaurantens område er så specielt, at man får mest ud af at komme til frokost, når det er lyst. Gå en lille tur i området og se på skulpturerne, fiskene i de små søer og akvarier og de mange træer, buske, blomster, skildpadder og fugle. Fra et hjørne af haven er der udsigt til den store køkkenhave, hvor restauranten selv dyrker sine grøntsager.

Restauranten består af flere store spiseafdelinger, og mange minder om pavilloner, der ligger i de små søer. Personalet er venligt, og den meget dejlige mad kinesisk inspireret med lokale grøntsager, fisk og skaldyr. Især kan fremhæves de små friturestegte forretter med kylling og skaldyr, skaldyrsgratin, lam i svampesauce og store rejer i hvidløgssmør.
Domaine Anna, Médine, Flic-en-Flac, Mauritius.

Anni Auckbur, Bagsværd

Pizza i Pisa
Min far er typen, der altid søger væk fra turistattraktionerne, når der skal findes en restaurant. En mørk aften på vinterferien i Pisa var ingen undtagelse. Mine forældre, lillesøster og jeg gik ned gennem Pisas gågade, hvor vi kun mødte få mennesker. På et tidspunkt drejede min far helt tilfældigt af, og vi endte på en gade, der virkede helt og aldeles lukket ned. Vi vadede lidt rundt og var ved at vende om, da et italiensk par kom ud ad en dør længere henne ad gaden, og vi så, at der lå en restaurant, Le Scuderie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Restauranten havde vælvede lofter, blottede mursten og ternede duge på bordene, og vi blev placeret ved et bord med udsigt til baren og køkkenet. De andre borde var alle optaget af lokale – eller i hvert fald italienere. Vi var bestemt de eneste udlændinge – for min far et tegn på kvalitet.

Og kvaliteten af maden fejlede bestemt ikke noget. Det var ikke gourmet, men bare godt gennemført italiensk. Det, der fik restauranten til at skille sig ud, var, at pizzaerne kom i metermål. Vi bestilte to store pizzaer på en meter hver, som tjeneren placerede på nogle ’bordskånere’, som blev trukket ud fra under bordet. Hver pizza var med to forskellige slags fyld, så på trods af, at vi kun fik to pizzaer, var der en halv meter pizza med selvvalgt fyld til hver af os – min med salami picante. Pizzaerne havde lækre sprøde og tynde bunde, og fyldet smagte skønt. Hele måltidet var tilfredsstillende, både hvad angår kvantitet og kvalitet, og personalet var venligt og hjalp med at tyde den italienske menu.
Le Scuderie, Via Simone Sancasciani 1, Pisa, Italien.

Rasmus Lundgaard Nielsen, Billund

Kål og kondomer i Bangkok

Er du i Bangkok er Cabbages & Condoms et godt valg. Maden er fantastisk, servicen i top – bedst af alt er dog, at restauranten, som navnet antyder, er i familieplanlægningsbranchen. Grundlæggeren af C&C mener, at »prævention skal være lige så billig som grøntsager«, og overskud og drikkepenge går til familieplanlægning.

Det er muligt at sidde både ude og inde, og vi valgte at sidde ude under åben himmel, hvor vi fik selskab af en enkelt fritgående høne. Med regningen – som var rimelig – kom ikke et stykke chokolade, som vi ofte ser her i landet, men et kondom. Meget fin lille detalje. C&C, 6 soi 12 Sukhumvit Road, Thailand.

Nette Kornerup, Klampenborg

ingenting

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce