0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Er det her verdens mest skræmmende togrejser?

Tænk dig om inden du køber billet til en af disse 10 jernbaner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roy & Danielle/Wikimedia Creative Commons Attribution 2.0 Generic license
Foto: Roy & Danielle/Wikimedia Creative Commons Attribution 2.0 Generic license

GYSERTOG. Vovelystne tog-surfere må ikke længere sidde på taget undervejs på ruten 'Djævlens Næse' i Equador.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De mest dramatiske tog-øjeblikke herhjemme er, når man ser prisen på DSB’s billetter eller får propper i ørerne i tunnelen under Storebælt.

Sådan noget griner man dog af i lande som Equador (billedet herover), Indien eller USA, hvor der findes togstrækninger så vilde, at hver eneste minut om bord er en gyser.

Men jernbanerne kan også være smukke og historiske forunden at være skrækindjagende.

Hop om bord på 10 af dem herunder.

1. White Pass & Yukon Route, Alaska

Oprindeligt var det guldgravende lykkejægere, der lod sig transportere af denne jernbane under guldfeberen i Klondike i 1898.

Men i dag er de barske herrer erstattet af turister på jagt – ikke efter guld, men et adrenalinkick. Det får de på kanten af klipperne langs ruten, som stiger op til cirka 1.000 meters højde på blot 32 kilometer.

Læg især mærke til Captain William Moore broen. En 34 meter lang bro, der strækker sig tværs over en aktiv jordskælvslinje, og derfor kun er gjort fast i den ene ende!

2. Tren a las Nubes, Argentina

Oversætter man Tren a las Nubes, betyder det »toget til skyerne«. Det er en meget passende beskrivelse for ruten, som er en af Sydamerikas mest mindeværdige togture.

Toget forlader Salta i det nordvestlige Argentina en gang om ugen og snørkler sig til La Polvorilla for derefter at kæmpe sig gennem det nærmest uigennemtrængelige terræn i Andesbjergene.

Det tog 27 år at bygge jernbanen, og når man først har taget turen gennem 21 tunneller, over 13 viadukter, gennem et utal af sving, kurver og bakker og op i mere end 4.200 meters højde, forstår man udfordringen.

3. Nariz del Diablo, Ecuador

Adrenalinjægere har desværre måtte vinke farvel til den potentielt mest udfordrende del af ruten ’Djævlens Næse’, for det er ikke længere tilladt at sidde på togets tag, som det har været tidligere.

Det har ellers været et populært sted at nyde udsigten over det vulkanske landskab på turen mellem Alausi og Palmira, men selv inde fra toget er naturen spektakulær.

Sit navn har ruten fået fra en særligt stejl stigning med en række bakker efterfulgt af en særdeles nervepirrende tur ned igen.

4. Georgetown Loop Railroad, Colorado, USA

Ruten fra Georgetown til Silver Plume hører ikke til de længste, da den blot strækker sig over godt syv kilometer. Til gengæld skal man have styr på nerverne, for ellers har turen potentiale til at være de længste syv kilometer i dit liv.

Turen byder blandt andet på snævre sving, høje broer og ikke mindst Devil’s Gate High Bridge, hvor toget snegler sig over broen med over 30 meter frit fald ned til hver side. Oprindeligt var jernbanen fast transportvej for områdets sølvminearbejdere og deres familier i slutningen af det 19. århundrede.

5. Dødens jernbane, Thailand

Hvis ikke ruten mellem Burma og Thailand i sig selv er skræmmende nok med sine gamle træbroer og stejle klippesider, så er dens historie det.

’Dødens Jernbane’ blev bygget af japanerne under Anden Verdenskrig og kostede mere end 90.000 tvangsarbejdere og 16.000 allierede krigsfanger livet. Det svarer til, at over 250 mennesker døde for hver af jernbanens 415 kilometer.

Mest kendt er nok strækningen omkring Kanchanaburi nordvest for den thailandske hovedstad Bangkok med den berømte bro over floden Kwai, som i dag er officielt mindesmærke for de krigsfanger og tvangsarbejdere, der døde under arbejdet.

GUIDETag med til Chiang Mai og Nordthailand

6. Pamban Bridge, Indien

Broen, der også er kendt som Annai Indira Gandhi Road Bridge, forbinder Rameswaram på øen Pamban med det indiske fastland. Broen strækker sig over 2,3 kilometer og er den næstlængste bro i Indien og en af de længste jernbanebroer i verden.

Fornemmelsen af at køre på vandet, men hævet på de 143 søjler, hvordan 64 er bygget i havet, er eftersigende en uforglemmelig oplevelse. Broens midterstykke kan åbnes, så skibe kan passere igennem.

GUIDESe vores omfattende Indien-guide

7. Cumbres & Toltec Scenic Railroad, New Mexico, USA

Siden 1880 har denne jernbane i de sydlige Rocky Mountains sat adrenalinproduktionen i gang hos passagererne. Rejsen går fra byen Chama i New Mexico til Antonito i Colorado og klatrer over snævre broer, klamrer sig til stejle skrænter og passerer den næsten 250 meter dybe Toltec Gorge.

Højdepunktet – vitterligt – på turen er, passagen af Cumbres Pass i 3.100 meters højde. Det højeste bjergpas, som nogen amerikansk jernbane passerer.

8. Kuranda Scenic Railway, Australien

Tænk spøgelsestoget, bare med naturens bedste skræmmeelementer i stedet for overnaturlige væsener. Det er indbegrebet af Kuranda Scenic Railway.

Annonce

Strækningen fra Cairns til Kurunda stod færdig i 1891 og snirkler sig vej gennem den tætte, tropiske regnskov tæt forbi brusende vandfald, over smalle passager, gennem 15 tunneller og ikke mindst gennem Barron Gorge National Park.

GUIDESe, hvad du bør opleve på en tur til Australien

9. Bjergjernbanerne i Indien

Det er sjældent en synderligt komfortabel oplevelse at rejse med jernbanerne Darjeeling Himalayan Railway, Kalka-Shimla Railway eller Kangra Valley Railway, der som regel er overfyldte og utroligt langsomme. Til gengæld er oplevelsen særdeles autentisk.

Jernbanerne blev bygget under det britiske kolonistyre og passerer alle gennem det barske terræn for foden af Himalaya. Et område, hvor naturen ikke just er venligt indstillet overfor ingeniører og andre kreative byggesjæle, og derfor blev jernbanerne da også opfattet som rene vidundere, da de stod færdige.

10. West Highland Line, Skotland

Skal man tro læserne af magasinet Wanderlust, så er dette »verdens bedste jernbanerejse«. Ruten forbinder de skotske havnebyer Mallaig og Oban og er især kendt for turen over Glenffinan-viadukten, der foregår i 30 meters højde.

Desuden byder ruten på utallige stejle stigninger og skarpe kurver. Det skyldes, at økonomien var stram og udfordringerne store, da jernbanebyggeriet begyndte i 1889, og derfor måtte man flere gange fravælge den mere direkte linjeføring, da det ville betyde dyre viadukter og besværlige gravearbejder.

Kilde: The Telegraph

Læs mere: