Min første rejse ...
Var da vi flyttede til Australien. Jeg var cirka fire år gammel. I dag flyver man til Sydney med en enkelt mellemlanding, men dengang skulle man via London, Bahrain, Mumbai og Kuala Lumpur, inden man kunne sætte fod i Sydney. Rejsen må have taget et godt stykke over 30 timer. Jeg har registreret mellemlandingerne som små eksotiske sansenedslag og husker stadig varmen, duftene og de stirrende børn. Til sidst ankom vi til Sydney og kørte ud til vores hus lidt uden for byen. Her er dit værelse, her skal vi nu bo. Fint, så gør vi det. Små børn er meget omstillingsparate.

Min bedste rejse ...
Er ikke sådan lige at vælge. Der er mange. Men bilturen tværs over Australien for godt 10 år siden er klart i top-3. Min kone var gravid i 8. måned. Og alligevel tog vi af sted. Jeg ved ikke, hvad vi tænkte på. Men det var fandeme en god tur. Vilde naturoplevelser, mærkelige moteller, on the road-stemning og tre fartbøder. Luzern for et par år siden var også stort. Op i bjergene om dagen, musikalske oplevelser om aftenen i Luzerns koncerthus, der må være verdens smukkest beliggende af slagsen.

Min værste rejse ...
Vi tog til Sicilien og havde lejet det fede hus. Troede vi. I stedet ventede Murphys Law i ferieversionen. Huset var spøgelsesagtigt nedslidt og lå alligevel ikke ud til havet. Vi skulle bruge en halv dag på at slås om en ekstraregning, da vi skred efter et par dage. Og så var det noget med, at det ikke havde regnet så meget på Sicilien i 45 år. Jeg kom også til at smadre bunden af bagagerummet på vores lejede bil, da jeg i slagregn og med kort lunte skulle bugsere en alt for stor barnevogn ind i en alt for lille Alfa Romeo. En bil, som vi i øvrigt kom til at fylde med benzin i stedet for diesel, da vi var ved at komme for sent til lufthavnen. Det kørte for os.

På rejser medbringer jeg altid ...
En masse bøger. Og for mange elektroniske dimser. Kameraer, computer, mobiler, børnenes Nintendoer osv. Og de skal jo alle sammen bruge opladere. Vi ender med at have en hel håndtaske kun med elektronik i. Det er lidt sygt.

Min favoritrejsepartner ...
Eller rettere - partnere - er så afgjort familien. Vi forsøger at dele sol og vind lige, forstået på den måde at børnene gerne skal få en masse kulturelle oplevelser, men det er også o.k. at tage en dag ved poolen. Jeg har i øvrigt rejst en del alene, især i min tid som musikchef i Tivoli. Men jeg lærer aldrig at se det spændende i at sidde og spise et måltid alene på en restaurant.

Min seneste rejse ...
Var en forlænget skiweekend til Sverige. Jeg var lidt nervøs inden, for det var efterhånden en hel del år siden, jeg havde været af sted på ski. Kunne stængerne huske, hvordan man gør? Det kunne de nogenlunde.

Jeg rejser altid tilbage til ...
Svinkløv Badehotel. En lille uge hver sommer. Den ene uge ved Vesterhavet koster næsten det samme som 14 dage sydpå. Men Svinkløv er ikke bare et badehotel. Det er en tilstand. Noget, man bærer med sig igennem hele året. Og som gør, at man kommer en anelse nemmere igennem de gråmelerede måneder.

Den ultimative rejseluksus ...
Er, når man glemmer, hvad dag det er.

Mit bedste feriemåltid ...
Uha, der er altså mange: Son Palou på Mallorca for omgivelserne og River Café i London for nogle af de mest øjenåbnende måltider, jeg nogensinde har spist. Med på listen kunne også være Carmine’s i New York for stemningen og den ubehøvlede betjening, og så et eller andet sted i Siracusa, som var en opvisning i autenticitet, men som jeg desværre har mistet navn og adresse på. Måske skulle jeg prøve at finde det via Google Street View, byen er jo ikke så stor.

Jeg forstod først ...
Hvor fantastisk det kan være at holde ferie i Danmark, da jeg fik børn. Fiskedellerne på havnen, blæsten i træerne, friske jordbær og sådan noget. For nogle år siden satte vi os for at vise børnene deres eget land på kryds og tværs og endte med at holde tre sommerferier i træk hjemme. Vi var rundt omkring Sønder- og Nordjylland, Fyn, Langeland, Samsø, Møn og Læsø. Der er lige noget med noget regn, men ellers er Danmark om sommeren jo noget af det smukkeste, man kan forestille sig. Min søn, som ellers har været godt omkring i en tidlig alder, synes klart, at cykelferien på Samsø er den bedste ferie, vi nogensinde har været på.

Inden jeg dør ...
Skal jeg bestige et højt bjerg. Det skal ikke være Mount Everest, K2 eller noget andet ekstremt. Men det må gerne være svært. Jeg elsker ideen om den ekstremt koordinerede bestigning, der er vildt krævende – og som er en rejse ind i ens egen fysiske og psykiske formåen.

LÆS OGSÅ SIDSTE UGES 'REJSEMINDER':

Verdens bedste kok: »Der stank af gris, lige meget hvor vi kom hen«