rutineret. Laurin Spielbauer fører sikkert modige tag-vandrere rundt på det 80.000 kvadratmeter store OL-tag.

rutineret. Laurin Spielbauer fører sikkert modige tag-vandrere rundt på det 80.000 kvadratmeter store OL-tag.

Storby og kultur

Tag på vandretur 50 meter over grønsværen

En 440 meter lang tur på plexiglastaget af det olympiske stadion i München kræver mod, god balanceevne og en ansvarlig guide.

Storby og kultur

Hvem har ikke drømt om at stå øverst på sejrsskamlen under de olympiske lege og blive tiljublet?

Jublen må man drømme sig til, men til tops kan besøgende komme på det olympiske stadion i den tyske delstat Bayerns hovedstad, München.

Medaljer bliver der ikke hængt om halsen, selv om Politiken følte sig fortjent til en af guld efter at have vandret 440 meter i op til 50 meters højde i 2 timer på det olympiske stadions edderkoppespind af et plexiglastag.

Det 80.000 kvadratmeter store tag symboliserer Alperne, som kun er en times kørsel fra München, og som kan anes i klart vejr.

Højt hævet over selve stadion føles det som at vandre på en gennemsigtig sky. Langt under os er et arbejdshold på selve stadion i færd med at rydde op efter et bilvæddeløb.

De ligner små travle myrer. Ude i det fjerne skimtes Münchens centrum med domkirken Frauenkirches karakteristiske tvillingetårne.

Lidt sværere er det at få øje på den olympiske flamme på østsiden af stadion.

Den minimale størrelse skyldes ifølge guiden Laurin Spielbauer, at flammen skulle symbolisere, at Tyskland nu er et demokrati, og at nazitiden med dens overdimensionerede magtdemonstrationer for længst er fortid.

Tagenes tag

Vandreturen er begyndt under jordoverfladen i en lagerbygning i Olympiapark, som hele det olympiske kompleks kaldes.

Først får deltagerne en film at se om arkitekten Günther Behnisch og telteksperten Frei Ottos tagkonstruktion.

I gåsegang med sikkerhedssele

Bagefter marcherer vi iført sikkerhedssele i gåsegang til stadions nordlige ende.

Ved trappen op til den smalle stålplatform eller -sti på taget spændes en line fast i de udspændte stålwirer, og en karabinhage skal hindre, at vi er tilbage på stadions indercirkel i utide.

Spielbauer kalder karabinhagen for ’Waldi’.

Gravhunden Waldi var 1972-sommerlegenes maskot i München. ’Waldi’ egner sig ikke til at blive klappet, men en gang imellem er det nødvendigt at bøje sig forover og hjælpe ’ham’ gennem svingene. Det giver et lille sug i maven, når man kigger ned.

Heldigvis er der opsat et gelænder på begge sider af den smalle platform.

Undervejs fortæller Spielbauer, at München ansøgte om at få OL-legene i 1972, fordi byen manglede et stadion.

Projektet løb tør for penge

Det var meningen, at plexiglastaget også skulle dække østsiden, men man løb tør for penge. Indtil for tre år siden var det ifølge guiden verdens største tagkonstruktion, indtil Kasakhstan byggede et endnu større. Alligevel beskriver Spielbauer Olympiaparks konstruktion som »tagenes tag«.

Han tilføjer, at teltdugen er så fleksibel, at den kan sænke sig en meter, hvilket Spielbauer demonstrerer ved at hoppe op og ned, indtil vi siger, at vi har forstået det.

Selvfølgelig beretter guiden også om tragedien under OL i 1972, da palæstinensiske terrorister myrdede 11 israelske deltagere og en tysk betjent.

Koncerter med Pink Floyd og Springsteen

Efter OL er der ikke alene afviklet store sportskampe, men også kulturelle arrangementer som koncerter med Pink Floyd, Bruce Springsteen og Robbie Williams.

Vandreturene blev påbegyndt i 2003, da det blev klart, at fodboldklubberne Bayern München og 1860 München to år senere ville ophøre med at spille deres hjemmekampe på stadion. Foruden tagvandringen kan man svæve mellem tagets master og via en 200 meter lang rebglidebane returnere til jordoverfladen.

Politiken nøjedes dog med vandreturen.

Turist på en tagryg

Vandring på hustage og broer er også blevet en attraktion. I Sverige kan man lege turist på en tagryg og vandre rundt på den gamle rigsdagsbygning på Riddarholmen i hjertet af hovedstaden Stockholm.

65 meter over fortovet får deltagerne en guidet rundvisning i Stockholms historie.

Vandreturen bygningen rundt er på 300 meter, og den er bestemt ikke for folk med akrofobi eller højdeskræk. Der er nemlig ikke noget gelænder, og deltagerne går ganske tæt på tagrenderne på en smal vandreplatform, som man er fastspændt til ved hjælp af en sikkerhedsline.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Broklatring eller -bestigning er den store dille, især i Australien og New Zealand.

Politiken testede Story Bridge i den australske by Brisbane. Broturen er 900 meter lang og foregår i 74 meters højde, som svarer omtrent til 22 etager.

Spiritusprøve inden turen

Lidt overraskende er det, at man skal igennem en spiritusprøve inden bestigningen.

En promille på over 0,5, og der bliver ikke nogen tur.

Og det er en skam, for udsigten er fantastisk i både dagtimer og med gadelysene efter mørkets frembrud.

Brobestigning er ikke kun for brobisser. Alle med bare en nogenlunde kondition kan klare turen, og det samme gælder OL- og hustagsvandringer.

Politiken var inviteret af Deutsche Zentrale für Tourismus.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce