Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

elektrolyd. Det ligner en matematisk model. Men faktisk er det det synlige udtryk for den elektroniske lydside i Rune Glerups elektroakustiske musik.
Foto: SIMON FALS

elektrolyd. Det ligner en matematisk model. Men faktisk er det det synlige udtryk for den elektroniske lydside i Rune Glerups elektroakustiske musik.

Spil dansk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk kæmpetalent komponerer koncerter for menneske og maskine

Den unge danske komponist Rune Glerup har international succes med sine kompositioner, hvor orkester og computer spiller sammen live.

Spil dansk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det brager ud igennem de små højtalere i lejligheden på Frederiksberg. I 30 sekunder fylder lyden af et symfoniorkster rummet. Så dukker der en lille kølig knitren frem. Og så går det løs igen.

Rune Glerup fortæller entusiastisk om de enkelte elementer i musikken, mens vi står og lytter.

Det er første gang, han hører optagelsen af sit stykke ’Examples of Dust’, som havde sin verdenspremiere i Paris’ Pompidoucenter to aftener før, fremført af det berømte franske Ensemble Intercontemporain. Så han er selv ret spændt på, hvad råbåndet gemmer.

Men kvaliteten er fin. Orkestrets puls er høj, det skiftevis gnistrer og brager – og står helt stille på en lille elektronisk lyd. Man kan hele tiden genkende klangene, der flytter sig rundt i orkestret. Som om de er fysiske ting, der bliver flyttet rundt.

Vi spoler en times tid tilbage til begyndelsen af interviewet lørdag formiddag, hvor en synligt træt Rune Glerup skænker dagens første begsorte kaffe op i to krus.

»Alt mit arbejde det sidste år faldt på plads i de 16-17-minutters musik ved koncerten i Paris som en meget fortættet oplevelse. Jeg har været dernede de sidste tre uger for at arbejde på den elektroniske del af musikken. Jeg har sådan set arbejdet på det et helt år, men når man så endelig kommer til første prøve med musikerne, og der kommer lyd ud af mikrofonerne, er der en hel del, der skal justeres. Så det har virkelig været et tæt opløb. Men publikum var rigtig glade, så det var det hele værd«, siger Glerup med et udmattet smil.

LÆS OGSÅ En elektrisk dimensionHan er ikke en helt almindelig komponist, 30-årige Rune Glerup. Ud over at skrive noder i partiturer til klassiske ensembler og orkestre, som de fleste komponister gør, arbejder han med elektroakustik. Selv om der kun er gået et par år siden hans roste debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse, har han allerede opnået at få sin musik opført af musikere, de fleste komponister venter hele livet på at få lov at komponere til. Den elektroakustiske musik er en subgenre i samtidsmusikken, der opstod blandt de moderne komponister efter anden Verdenskrig, hvor levende musikere og deres akustiske instrumenter kombineres med en elektronisk lydside.

Der kommer en helt ny dimension i musikken. Den kommer til at lyde, som den umuligt kunne have lydt akustisk.

I Danmark er der, siden de bærbare computere blev allemandseje, kommet rigtig mange elektroniske komponister og musikere. Men i den særlige hybridgenre mellem almindelige akustiske instrumenter og elektronik er der kun et par håndfulde aktive.

Det særlige ved genren er, at komponisterne går efter at skabe en situation, hvor musikerne kan påvirke det, der sker i computeren og omvendt.

I ’Examples of Dust’ har fire af musikerne for eksempel en fodpedal, der løbende sender impulser ind i computeren og sætter den i gang, så musikerne reelt spiller sammen med elektronikken.

»Det er ligesom forskellen på håndtegnede tegnefilm og computeranimation«, forklarer Rune Glerup. »Lige meget hvor mange detaljer man tegner i hånden, kommer det aldrig til at ligne computerens billeder. Mit stykke er skrevet for et lille orkester og liveelektronik. Det vil sige, at alle musikerne har en mikrofon, og nogle af de mikrofoner går ind i computeren. Her bliver lyden bearbejdet, eller jeg tilfører nye lyde, før det kommer ud i højtalerne. Så der kommer en helt ny dimension til musikken. Musikken kommer til at lyde, som den umuligt kunne have lydt akustisk«.

En elektronisk slikbutik
De sidste to år har Rune Glerup arbejdet på Institut de Recherche et Coordination Acoustique/Musique (Ircam) – en helt speciel fransk institution, der er placeret i Paris, og som siden 1970’erne har været beboet af forskere og kunstnere inden for musik og akustik. Stedet er berømt og berygtet blandt kendere af musiksoftware for at udvikle virkelig avancerede teknologiske programmer, hvor man kan bearbejde lyd og musik ned i den mindste detalje. Rune Glerup er den kun anden dansker, der har været gennem det fulde forløb på Ircam.

»Når man kommer ind på Ircam, bliver man sat sammen med en ingeniørtype, der ved alt om, hvad man kan med lyd og elektronik. I 1970’erne var det specielle ved stedet, at de havde de største computere, der fyldte hele rummet. Men i dag, hvor alle har adgang til teknologi, er det deres viden, der gør dem interessante«, fortæller Rune Glerup.



På Ircam har de fra starten tænkt lyd meget mere nuanceret end de fleste mennesker. Så de komponister, der bruger deres programmer, kan opbygge lyde og forløb med en uhyggelig detaljeringsgrad. Rune Glerup viser på sin computerskærm, hvordan klangenes overtoner kan reguleres som små klodser oven på hinanden, så en helt bestemt lyd kan konstrueres:

»Som komponist på Ircam er det som at komme ind i en slikbutik med fantastisk mange muligheder. Man bliver meget hurtigt opslugt af at arbejde med en lille teknisk idé og glemmer måske det kunstneriske. Men mine ideer er altid musikalske. Det handler om lyd og strukturer. De ting, der kommer ned i musikken, skal man kunne høre. Uden at have en ph.d.-grad. Musik skal selvfølgelig forstås med ørerne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Publikum skal med

Netop det med at folk skal kunne forstå musikken med det samme, har ikke altid været en naturlov blandt komponisterne de sidste 50-60 år. Trangen til at skabe ny og anderledes musik efter en eller anden filosofisk idé har ifølge Rune Glerup skabt masser af gode stykker, men den er kommet til at skygge for det, det egentlig handler om. Nemlig at lytte. »Som komponist har jeg en dobbeltrolle. Jeg lytter også hele tiden til min egen musik, mens jeg komponerer. Så jeg er rigtig bevidst om, hvordan musikken opleves. I mange år lukkede kunsten sig om sig selv i miljøerne, men lige nu sker der noget nyt. I Frankrig er der en frustration over intellektualiseringen af musikken. Derfor tror jeg også, mit stykke blev modtaget så godt. Fordi det markerede noget anderledes. Vi er en del, der ønsker, at publikum skal have en umiddelbar oplevelse, som skal gøre os klogere. Men dens vej til hjernen skal gå via ørerne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Og det virker som en god strategi for et internationalt gennembrud. Rune Glerup er kun i Danmark et enkelt døgn. Så går turen til Sydtyskland og til prøver med Stuttgarts Radiosymfoniorkester forud for en opførelse af et andet af den unge komponists værker – en klaverkoncert – på Biennalen i Venedig.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden