Danmark er den ubetingede stormagt i europæisk badminton.
Derom hersker der ikke den mindst tvivl – og da slet ikke oven på det historisk succesfulde 2016 med eksempelvis to olympiske medaljer og den første Thomas Cup-triumf til det mandlige landshold.
Derfor hviler favoritternes både tyngende og motiverende pres helt naturligt på alle danskere, når kampene om de fem individuelle EM-titler i dag begynder i Kolding.
Selvfølgelig også på de praktiske arrangører, der imidlertid har så stor rutine fra andre internationale turneringer, at der er noget nær garanti for et vellykket forløb.Selv ikke en mindre brand i Sydbank Arena har været ødelæggende for forberedelserne. De 4 grønne baner står klar til 239 deltagere, og tribunernes sæder i samme kulør venter på at blive fyldt.
Der er kun udsolgt til søndagens finaler, så en del af de danske verdensstjerners opgave er at sælge flere billetter. Det gør de ved at vinde deres første kampe – og det skal såmænd nok også gå. Større bliver det sportslige pres, når de seneste årtiers danske præstationer bliver brugt som målestok for de aktuelle ambitioner.
4 danske guldmedaljer er det sædvanlige
Den nytiltrådte sportschef, Jens Meibom, det nye trænerteam og spillerne ved udmærket godt, at Danmark siden 1988 – med et par undtagelser – har vundet 3 og faktisk oftere 4 af de 5 mulige guldmedaljer ved EM og suppleret dem med et matchende antal af sølv og bronze.
Så sent som sidste år blev det således til 4 guld, 3 sølv og 4 bronze i den franske by La Roche-sur-Yon, hvilket derfor ret indlysende kunne og i manges øjne også vil være en rettesnor for forventningerne til mesterskaberne i Kolding.
Faktum er imidlertid, at de danske spillere skal overraske positivt for at kopiere den præstation: Seedningerne, der afspejler spillernes placering på verdensranglisten, da EM-lodtrækningen blev lavet, fortæller, at Danmark ’kun’ bør stå med 4 guld, 1 sølv og 5 bronze, når den sidste fjerbold er smashet i stykker på søndag.
Det vil i givet fald selvfølgelig stadig afspejle stor dominans, men også illustrere, at andre lande ude i Europa har sat sig for at udfordre danskerne.
Viktor Axelsen skal bare vinde
I herresingle vil det være en meget stor overraskelse, hvis guldet ikke bliver dansk, for Viktor Axelsen er storfavorit og skal vise, at han kan håndtere det.
Hidtil i karrieren har det ofte været sådan, at de største triumfer bliver afløst af nedture, sådan som det også skete i den netop overståede asiatiske trilogi af topturneringer, hvor han vandt i Indien og efterfølgende led tidlige nederlag i Malaysia og Singapore. Det betyder til gengæld, at favoritten bør komme til Kolding med overskud på alle hylder.
Jan Ø. Jørgensen burde have været rivalen, men han får tid til at komme sig over en hælspore inden næste måneds VM for hold, så Rajiv Ouseph er den forventede finalemodstander, men englænderen overlever ikke nødvendigvis så længe i en lodtrækningshalvdel med Brice Leverdez samt Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Emil Holst, der i tredje runde må spille om at møde den stærke franskmand i kvartfinalen.
Der er travlt i butikken Viktor Axelsen for tidenSelv bør Viktor Axelsen gå ubesværet til en semifinale mod enten den uforudsigelige tysker og tidligere europamester Marc Zwiebler eller den regerende danske mester, Anders Antonsen.
Danske damesingler kan kun overraske
Går det, som seedningerne prædiker, bliver det en historisk EM-finale mellem to spaniere i damesingle. Carolina Marin er regerende mester i stort set alting og vinder turneringen, hvis fysikken og ikke mindst motivationen er i orden efter tre asiatiske finaler på stribe, mens det er langtfra givet, at Beatriz Corrales bliver finalisten i det meget jævnbyrdige felt bag favoritten.
Derfor er det ærgerligt for Mia Blichfeldt, Natalia Koch Rohde og Mette Poulsen, at de alle er i halvdel med Carolina Marin, og at de to førstnævnte endda skal spille mod hinanden om at møde hende.
Til gengæld har Line Kjærsfeldt – som mange andre i den anden ende af lodtrækningen – bestemt en mulighed for at gå helt til finalen, hvis hun rammer topniveauet.
Herredouble er en paradedisciplin
Det bør blive dansk med dansk på i herredouble med topseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen som favoritter efter den imponerende sejr i Singapore Open, hvor de slog verdensranglistens førende og selv avancerede til tredjepladsen.
I europæisk perspektiv bliver de imidlertid pænt udfordret hele vejen og skal således præstere på konstant højt niveau i en række uden ret meget plads til en dårlig dag. Det bliver sandsynligvis de tidligere russiske europamestre, Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov, eller landsmændene Mathias Christiansen og David Daugaard, der står på anden anden side af nettet i semifinalen.
Seedet til finalen er også de regerende mestre, Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding, der skal slås med først de olympiske bronzevindere, englænderne Markus Ellis og Chris Langridge, og siden Kim Astrup og Anders Skaarup om medaljerne.
Det sikreste danske guld
Det vil være en regulær sensation, hvis andet end uheld eller sygdom forhindrer Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i at vinde EM-guld for en historisk fjerde gang i træk.
De er nummer 2 på verdensranglisten, har netop vundet Singapore Open og skal på papiret udfordres mest af nummer 14 i verden, bulgarerne Gabriela og Stefani Stoeva, i finalen.
Smilet er blevet olympiske sølvvinderes varemærkeDem bør såvel Julie Finne Ipsen og Rikke Søby som især Maiken Fruergaard og Sara Thygesen imidlertid have gode muligheder for at matche og slå.
38-årigt guldhåb i mixed double
38-årige Joachim Fischer er favorit til at vinde EM-guldet sammen med Christinna Pedersen for tredje gang på stribe, men skal så i hvert fald slå tre år ældre (!) Robert Mateusiak og Nadiezda Zieba fra Polen i den semifinale, som de helt sikkert bør nå.
Lige så klar synes vejen til kampen og guld og sølv at være for ægteparret Chris og Gabrielle Adcock, der sammen med det danske toppar børe være et niveau over alle andre som henholdsvis nr. 5 og 7 i verden.
Englænderne kan dog svinge voldsomt, så der er potentielle muligheder for Mathias Christiansen og Sara Thygesen i semifinalen – og måske endda for wild card-deltagerne Søren Gravholt og Maiken Fruergaard, der møder tjekker og i tilfælde af sejr de lavest seedede svenskere inden en eventuel kvartfinale.
»Ambitiøs« målsætning er i virkeligheden konservativ
Tipper alt den rigtige vej, er der altså mulighed for endnu et stort EM for dansk badminton. Sportschef Jens Meibom kalder sin målsætning om 15-18 medaljepoint (3 for guld, 2 for sølv, 1 for bronze) for »ambitiøs«, mens landstræner Kenneth Jonassen går efter 18 point.
Det betyder faktisk, at begge efterlader rum til lidt en smule formel skuffelse i Kolding: Ved ’bare’ at leve op til seedningerne burde det danske resultat blive 19 medaljepoint, mens det blev til 22 sidste år.
Dansk badminton kan stadig gøre det bedreDen konservative målsætning udtrykker respekt for det stadig voksende pres, de europæiske rivaler lægger på Danmark. Det er netop blevet dokumenteret ved EM for U19-spillere. For 2 år siden vandt danske talenter 4 af 5 finaler og tabte den sidste 18-21 i tredje sæt. I år blev det til en enkelt guldmedalje, mens Frankrig vandt 2 og Rusland og Sverige hver 1.
Tendensen er ikke til at komme uden om. De tider er forbi, hvor danskerne vinder alle finaler som i 1996, da der første gang var EM her i landet – det ved de også i Team Danmark, der også tæller medaljer og støtter forbundet i kategorien 'verdensklasse'.
Også derfor er det nødvendigt at demonstrere netop den i de kommende dage.
fortsæt med at læse
