En politimand på motorcykel åbner ild mod ballademagere i Buenos Aires, hvor stemningen efter finalen i Copa Libertadores var på kogepunktet.
Foto: Gustavo Garello/AP

En politimand på motorcykel åbner ild mod ballademagere i Buenos Aires, hvor stemningen efter finalen i Copa Libertadores var på kogepunktet.

Sport

Voldsom ballade i Buenos Aires efter den store fodboldfinale i Madrid

Sport

Fodbold. Efter 3-1-sejren til River Plate over Boca Juniors i Copa Libertadores-finalen søndag i Madrid, gav det ubehagelige scener i de argentinske klubbers hjemby, Buenos Aires. Fans fra klubberne kom i slagsmål i byens midte, og politiet måtte skride til voldsomme reaktioner for at få kontrol over situationen. Finalen var flyttet til Madrid og Real-hjemmebanen Santiago Bernabéu, da såkaldte River Plate-fans for nylig angreb en Boca Juniors-spillerbus i optakten til den planlagte returkamp i Buenos Aires. Første kamp på Boca-hjemmebanen La Bombonera var endt 2-2.

Idrætspris. Karl Vilhelm Nielsen har i 44 år siddet i bestyrelsen i Parasport Danmark, deraf de 38 som formand. Den indsats var medvirkende til, at 74-årige Karl Vilhelm Nielsen i dag fik overrakt Kulturministeriets Idrætspris på 100.000 kr. »Gennem sit arbejde for parasporten har ildsjælen Karl Vilhelm Nielsen formået at løfte dens anerkendelse. Og med sin insisteren på, at idræt er noget for alle, har han spillet en central rolle i udviklingen af parasport i Danmark«, sagde Mette Bock i en pressemeddelelse om overrækkelsen.

Fodbold.Kvindelandsholdet får fra næste år hjælp af en professor. DBU har tilknyttet Peter Krustrup i en fast stilling som fysisk træner for landsholdet, hvis næste opgave bliver at kvalificere sig til EM-slutrunden i 2021. Peter Krustrup er professor i sport og sundhed på Syddansk Universitet.

Golf. Årets spiller på European Tour er en af de golfpriser, der ikke afgøres på antallet af slag, men af et panel af eksperter. Valget i 2018 var da temmelig oplagt, da italieneren Francesco Molinari har haft en sæson, som ingen er i nærheden af at matche. Sejre i PGA Championship og majorturneringen British Open samt en andenplads (efter Thorbjørn Olesen) i Italian Open var med til at sikre 36-årige Molinari en overbevisende førsteplads på pengelisten, Race to Dubai, og så krydrede Molinari lige de individuelle resultater med som den første europæer nogen sinde at sejre Europa 5 point af 5 mulige i Ryder Cup-sejren over USA.

Tennis. Wimbledon-vinderen fra 2006 Amélie Mauresmo skal alligevel ikke være fransk Davis Cup-kaptajn efter Yannick Noah og har i stedet valgt at indgå et samarbejde med landsmanden Lucas Pouille, der efter at være faldet fra nr. 10 til nr. 32 på ATP-ranglisten i den forgangne sæson har droppet sin tidligere træner. Samtidig har Mauresmos landsmand Marion Bartoli, Wimbledon-mester 2013, taget sit første trænerjob ved at have underskrevet en aftale med den unge landsmand Lucie Wargnier. Det 19-årige talent havde stor succes i juniorkarrieren, men måtte holde en længere pause pga. en alvorlig skade i 2015. Hun er klar igen og er nr. 761 på WTA-ranglisten.

Fodbold. Når 2018 om tre uger bliver til 2019, kender de afrikanske fodboldlande fortsat ikke værtsnationen for sommerens Africa Cup of Nations. Den vil først blive valgt 9. januar, oplyser præsidenten for Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), Ahmad Ahmad, til AFP mandag. Oprindeligt var Cameroun udpeget som vært for begivenheden for første gang siden 1972, men værtskabet blev frataget den forsvarende mester igen 30. november. Årsagen var, at landet ikke var langt nok henne i forberedelserne, og desuden kan man ikke garantere for sikkerheden, blandt andet på grund af oprørsgruppen Boko Harams aktivitet i landet.

Fodbold.Den spanske klub Villarreal har fyret træner Javier Calleja efter en sæsonstart, hvor klubben blot har vundet 3 ud af de første 15 ligakampe. Klubben vil snarest præsentere en ny træner. 40-årige Calleja fik ansvaret for holdet, efter Fran Escriba blev fyret i september 2017. Søndag tabte Villarreal med 2-3 hjemme til Celta Vigo. Klubben ligger blot en enkelt placering over nedrykningsstregen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ishockey. Anaheim Ducks har vundet seks ud af holdets syv seneste kampe i NHL, men natten til mandag dansk tid holdt det hårdt mod New Jersey. Men tre scoringer i den ordinære spilletid, som fandt vej til nettet, efter pucken var blevet rettet af via en modspiller, hjalp betydeligt. Og da New Jerseys Taylor Hall i den afsluttende afgørelse på straffeslag ramte overliggeren, sagde Aneheims Ryan Getzlaf tak for chancen og afgjorde sagen til fordel for Anaheim, som dermed vandt 6-5. »Det var en bizar kamp, hvor man hele vejen havde på fornemmelsen, at det ville blive kampens sidste skud, som skulle være afgørende«, kommenterede Anaheim-coach, Randy Carlyle, opgøret.

Håndbold. Den 26-årige stregspiller Lars Mousing stopper i TTH Holstebro efter denne sæson. Mousing »har udlængsel i kroppen for at komme videre fra Danmark og prøve et nyt projekt«, og derfor skilles parterne efter gensidig aftale, oplyser TTH i en pressemeddelelse. »Nu har jeg efterhånden spillet en del år i den danske liga, og hvis jeg skal videre, så skal det være nu. Det ideelle scenarie er nok at komme til en klub i Tyskland, Frankrig eller Portugal«, siger Lars Mousing.

Håndbold. VM i håndbold for mænd, der spilles i Danmark og Tyskland, begynder 10. januar, og mandag satte landstræner Nikolaj Jacobsen navne på de 28 spillere til sin bruttotrup, der skulle indsendes senest mandag klokken 12. Den endelige VM-trup ventes at ligge klar i løbet af næste uge, oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse. Herunder en oversigt over de 28 mulige danske aktører ved slutrunden.

  • Målvogtere: Niklas Landin, THW Kiel, Emil Nielsen, Skjern Håndbold, Jannick Green, SC Magdeburg, Kevin Møller, FC Barcelona
  • Stregspillere: Alexander Lynggaard, Saint-Raphaël Var, Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt, René Toft Hansen, Veszprem, Henrik Toft Hansen, Paris Saint-Germain, Simon Hald, Flensburg-Handewitt
  • Fløjspillere: Magnus Landin, THW Kiel, Casper U. Mortensen, FC Barcelona, Anders Eggert, Skjern Håndbold, Lasse Svan, Flensburg-Handewitt, Hans Lindberg, Füchse Berlin, Johan P. Hansen, Bjerringbro-Silkeborg
  • Bagspillere: Niclas Kirkeløkke, GOG, Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg, Rasmus Lauge, Flensburg-Handewitt, Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold, Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen, Mikkel Hansen, Paris Saint-Germain, Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf, Michael Damgaard, SC Magdeburg, Lasse Andersson, FC Barcelona, Nikolaj Øris, Bjerringbro-Silkeborg, Jacob Holm, Füchse Berlin, Martin Larsen, Pauc, Lasse Møller, GOG

Amerikansk fodbold. NFL-stjernen Tom Brady har slået endnu en rekord. Søndag rundede New England Patriots’ quarterback karrierens touchdown-aflevering nummer 580. Det skete med en touchdown-aflevering på to yards til Julian Edelman tidligt i andet quarter mod Miami Dolphins, der vandt kampen 34-33. Dermed overgik Brady quarterback-legenden Peyton Manning, der indstillede karrieren i 2016. Bradys 580 touchdown-afleveringer inkluderer både den regulære sæson og slutspillet. Manning er stadig rekordholder med 539, hvis man kun medregner den regulære sæson. Det er blot to uger siden, at Brady nappede en anden prestigefyldt NFL-rekord, da han blev spilleren, der sammenlagt har kastet flest yards i karrieren. Hvis man medregner både den regulære sæson og slutspillet, nåede Brady ved den lejlighed op på 79.416 kastede yards i karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Nyhedsmedierne er med til at fremme racisme mod sorte spillere, mener Manchester City-stjernen Raheem Sterling. Det skriver han på det sociale medie Instagram. Meldingen fra den 24-årige angriber kommer, efter at han angiveligt skal være blevet udsat for racistiske tilråb fra en Chelsea-fan under en kamp lørdag. Både Chelsea og politiet i London er i gang med at efterforske sagen. Sterling skriver, at han »blev nødt til at grine« af de racistiske tilråb, fordi han ikke kunne forvente noget andet. »Alt, hvad jeg har at sige, er, at vi skal tænke over at have retfærdig mediedækning og give alle spillere en lige stor chance«, lyder det fra Sterling. Han mener, at sorte fodboldtalenter bliver omtalt negativt i medierne. »Det er med til at give næring til racisme og aggressiv opførsel, skriver han. Derfor opfordrer han på det kraftigste medierne til at tænke over, hvorvidt de forskelsbehandler fodboldspillere i deres dækning.

Tennis. Briten Andy Murray vil gøre brug af sin beskyttede rangering til at få adgang til den kommende sæsons første grand slam-turnering Australian Open i Melbourne, der starter 14. januar. Murray sluttede 2018-sæsonen tidligt i et forsøg på at kunne gøre betydelige fremskridt under træning efter kun at have spillet seks turneringer. Han vendte i sommer tilbage til ATP Touren efter en hofteoperation. Landsmændene Kyle Edmund og Cameron Norrie gør ham selskab i mændenes lodtrækning. Hos kvinderne stiller Storbritannien med Johanna Konta, Heather Watson og Katie Boulter. Sidst nævnte får debut.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce