Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fire gange har Lindsey Vonn vundet VM-medalje i styrtløb. Søndag gør hun et sidste forsøg.
Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

Fire gange har Lindsey Vonn vundet VM-medalje i styrtløb. Søndag gør hun et sidste forsøg.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lindsey Vonn har overtalt Ingemar Stenmark til at overvære afskedsløbet ved VM

Lutter klubsejre til de danske verdensmestre, rekordtangering i NHL.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skisport: Når Lindsey Vonn søndag løber sin sidste konkurrence med VM-styrtløbet i Åre, vil den svenske legende Ingemar Stenmark være blandt tilskuerne. Det har han i hvert fald lovet den 34-årige amerikaner. »Jeg har skrevet til ham, og han havde ikke planer om at være her, så jeg sagde; please, please, please - så nu kommer han. Så jeg er meget glad«, fortæller Lindsey Vonn til den svenske avis Expressen. Ingemar Stenmarks rekord på 86 World Cup-sejre har været en motivation for Lindsey Vonn, der nåede 82, inden talrige skader har fået hende til at træffe beslutningen om at stoppe efter VM, hvor hun deltager i tre discipliner. Hun udgik af tirsdagens Super-G og droppede slalom efter at være blevet nummer 8 i styrtløbet i dagens kombinerede konkurrence, hvor schweizeren Wendy Holdener med et forspring på 0,03 sekund til slovakken Petra Vlhova genvandt guldet fra 2017.

Håndbold. Trods en fyring af træner Lars Frederiksen fortsatte striben af nederlag for KIF Kolding, der tabte for fjerde gang i træk, da det blev 20-22 mod Ribe-Esbjerg.

Badminton. Anders Antonsen er i finalen med chancen for at blive dansk mester for tredje år i træk. Ved DM i Aarhus vandt den 21-årige Antonsen 17-21, 21-15, 21-10 over Hans-Kristian Vittinghus i en gentagelse af sidste års finale. Finalemodstanderen blive vinderen af kampen mellem Jan Ø. Jørgensen og Steffen Rasmussen.

Tennis. Efter to nederlag skal Danmark spille mod Estland for at undgå nedrykning fra tredjebedste niveau i Fed Cup. Efter 0-3 mod Rusland blev det også nederlag til værtsnationen Polen, da Iga Swiatek besejrede Clara Tauson 6-3, 7-6 (9-7) og Magda Linette (verdens nummer 89) vandt 6-2, 6-2 over Karen Barritza.

Cykling. Den olympiske mester Greg Van Avermaet vandt 3. etape af Valencia Rundt.

Amerikansk fodbold. Phillip Friis Andersen har skrevet kontrakt med NFL-klubben Tampa Bay Buccaneers. Danskeren har senest spillet i tyske Berlin Rebels, og det amerikanske mandskab fik øje på ham i januar i Alabama ved en særlig træningslejr for kickere – altså de spillere, der er specialiseret i at sparke til den ovale bold. Tampa Bay Buccaneers vandt 5 af 16 kampe sidste sæson, men nåede ikke i slutspil. Phillip Andersen er i øjeblikket den eneste kicker i Florida-mandskabets trup. Phillip Andersen har spillet for det danske landshold og tre danske klubber - Amager Demons, Herlev Rebels og Søllerød Gold Diggers.»Tak til alle, der har hjulpet mig til at nå hertil. Evig taknemmelig«, skriver 27-årige Phillip Andersen på det sociale medie Inkphy over et billede, hvor han skriver under på kontrakten.

Sådan træner Phillip Andersen:

Fodbold. Manchester United scorede både prisen som månedens manager og månedens spiller i Premier League i januar, da Ole Gunnar Solskjær og Marcus Rashford var de udvalgte til hæderen for tre ligasejre, en uafgjort og tre ligascoringer i den første måned af 2019.

Golf. Ugens turnering på European Tour er uden dansk deltagelse, men i den sideløbende LPGA-turnering i australske Handa Vic Open er både Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen med. Det var dog kun førstnævnte, der klarede cuttet til finalerunderne, da hun med runder i 71 og 73 slag er på en delt 53.-plads. Runder i 74 og 72 slag betød, at Nicole Broch Larsen var ét slag fra at komme videre. Amerikaneren Kim Kaufman fører i 13 slag under par, mens australierne Jason Scrivener og Nick Flanagan deler mændenes føring.

Fodbold. Mens adskillige spillere fra Europa søger mod Kina for at sikre pensionen, er sidste sæsons topscorer i den bedste kinesiske række rejst til Spanien for at blive en bedre fodboldspiller. Wu Lei – 27 mål i 29 kampe i 2018 – debuterede i søndags for Espanyol i den bedste spanske række, da han fik de sidste 12 minutter mod Villarreal. Wu Leis entre i La Liga blev ifølge Espanyols hjemmeside fulgt af 40 millioner mennesker på tv i Kina, mens beskedne 177.000 så med på tv i Spanien.

Fodbold. Tottenhams topscorer Harry Kane er tilbage i træning, efter at han blev skadet i nederlaget til Manchester United 13. januar. »Han er næsten klar til at spille, men samtidig må vi være realistiske. Det bliver ikke på søndag eller på onsdag, men derefter må vi se på det«, siger Tottenham-manager Mauricio Pochettino ifølge Ritzau.

Fodbold. Liverpool befinder sig ikke kun i toppen af Premier League. Klubben er også en af de mest rentable. Regnskabet for 2018 er offentliggjort og viser et overskud på 106 millioner britiske pund, ca. 902 millioner kroner, efter skat.

Fodbold. Manchester United har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Phil Jones til 2023. Den engelske landsholdsspiller har været i Manchester United siden 2011.

Tennis. Caroline Wozniacki har fået et wild card til næste uges turnering i Qatar. Hun ankom torsdag til Qatar. Lodtrækningen foreligger lørdag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Brasilien og storklubben Flamengo fra Rio de Janeiro er ramt af en tragedie. Brasilianske medier oplyser, at mindst 10 personer er omkommet i en brand, der brød ud i en bygning ved klubbens akademi og træningsanlæg Ninho de Urubu. Bygningen huser normalt spillere mellem 14 og 17 år fra Flamengos talentakademi.

Fodbold. Forårspremieren i Superligaen kommer til at foregå uden den af de aktive i den bedste række, der har scoret flest mål. FC København-angriberen Dame N’Doye (71 mål) har pådraget sig en mindre skade, forlyder det far københavnerne, der søndag møder OB i Parken.

Parasport. Russiske atleter kan få lov at deltage ved de paraolympiske lege i Tokyo i 2020.Den Internationale Paraolympiske Komite (IPC) har besluttet at ophæve udelukkelsen 15. marts 2019. Komitéen begrunder beslutningen med, at tiltag i Rusland om at slå hårdt ned på doping og begrænse regeringens indflydelse er tilstrækkeligt til at lade atleterne deltage under eget flag ved para-OL i 2020.

Fodbold. Janni Arnth og Katrine Veje er klar til at spille om den engelske Liga Cup-titel. Med Arsenal var landsholdsduoen torsdag aften med til at besejre Manchester Uniteds kvinder 2-1. I finalen venter Manchester City.

Håndbold. En stribe danske verdensmestre var torsdag i aktion for deres klubber i både Tyskland og Frankrig. I Bundesligaen forsvarede Flensburg med den 20. ligasejr i træk deres topposition via 30-23 på udebane mod Wetzlar. Rasmus Lauge blev topscorer med 7 mål, mens Anders Zachariasen og Lasse Svan bidrog med 5 og 2 kasser. THW Kiel med Landin-brødrene Nicklas og Magnus er fortsat er 4 point efter rivalerne fra nord. Kiel vandt 29-25 i Göppingen, hvor Magnus Landin scorede 2 gange, men storebror sad på bænken samtlige 60 minutter. I Champions League var der fransk topmøde i Nantes, hvor Mikkel Hansen og Henrik Toft bidrog med hver 6 scoringer i en sejr på 35-31.

Ishockey. 28 hold var i aktion i nattens kampe i NHL, hvor rekorden for flest overtidskampe blev tangeret. Hele 8 af 14 opgør måtte afgøres i ekstratid. Lars Eller og Washington slap blandt andet af sted med en 4-3-sejr mod Colorado efter en scoring af Jevgenij Kuznetsov.

Fodbold. Liget af den argentinske spiller Emiliano Sala er bjærget fra et flyvrag på 63 meters dybde små 33 km ud for kanaløen Guernseys kyst. Det bekræfter politiet i Dorset. »Liget, der torsdag 7. februar blev bragt til Portland (halvø i Den Engelske Kanal, red.), er identificeret som den professionelle fodboldspiller Emiliano Sala. Salas familie er underrettet«. Emiliano Sala og en pilot styrtede ned med et fly 21. januar. Sala havde netop skrevet kontrakt med den walisiske Premier League-klub Cardiff over var på vej over kanalen fra Nantes i Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Betis og Valencia spillede 2-2 i den første semifinale i den spanske pokalturnering Copa del Rey. Kevin Gameiro udlignede for gæsterne fra Valencia i tillægstiden.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden