Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Tour de France 2019

De sammenbidte ansigter vidner om, hvor skrap finalen var på 3. etape i Volta a Valenciana, hvor den olympiske mester Greg van Avermaet holdter konkurrenterne bag sig. Foto: CCC Team.

De sammenbidte ansigter vidner om, hvor skrap finalen var på 3. etape i Volta a Valenciana, hvor den olympiske mester Greg van Avermaet holdter konkurrenterne bag sig. Foto: CCC Team.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tour de France-kongen kommer til kort i OL-guldvinders eksplosive finaleopvisning

Nordmanden Edvald Boasson Hagen forsvarede førertrøjen, da Greg van Avermaet slog overbevisende til i klassikeragtig styrkeprøve.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens den regerende olympiske mester belgieren Greg van Avermaet (CCC Team) i en skrap finale holdt rivalerne bag sig og VM-guldvinderen Alejandro Valverde (Movistar) på en fjerdeplads understregede, at han nærer ambitioner om at gentage sidste års samlede triumf, oplevede den walisiske Tour de France-konge Geraint Thomas (Team Sky) en mindre nedtur på den 184,4 km lange 3. etape i Volta a Valenciana fra Qart de Poblet til Chera.

Briten, der ligesom van Avermaet har sin sæsondebut i arrangementet på Costa Blanca, mens Valverde allerede har være i ilden på Mallorca, formåede ikke at følge med de bedste på en lang dag i konstant kuperet terræn med 6 bjergspurter undervejs.

På de sidste 400 m af færden op mod mål steg det med 6,7 procent, og efter at Astana og ikke mindst Magnus Cort havde været toneangivende med at sætte et hårdt tempo i store dele af den afsluttende fase, forsøgte Luis León Sanchez at belønne sliddet med en sejr.

Kun 29 ryttere med hjem i første gruppe

Spurten blev imidlertid for lang for spanieren, hvorimod Greg van Avermaet havde overskud til yderligere en forcering, da Sanchez slog ud, og belgieren krydsede stregen et par længder foran torsdagens italienske sejrherre Matteo Trentin (Mitchelton-Scott), Sánchez, Valverde, hollænderen Mike Teunissen (Jumbo-Vista) og den ny colombianske komet Sergio Higuita (Fundacion Euskadi).

I alt nåede kun 29 ryttere med hjem i første felt og blandt de 11, der fulgte i næste gruppe med et minus på 11 sekunder, var Geraint Thomas. Det facit betød, at den 32-årige brite dumpede ned som nr. 17 sammenlagt med et minus på 31 sekunder – tilsyneladende uden de store muligheder for at bedre væsentligt på det.

I sin gule førertrøje sad nordmanden Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) hele dagen årvågen og stærk langt fremme i feltet, og med en 14. plads gjorde han sig fortjent til endnu en podiehyldest

Både tyskeren Tony Martin (Katusha-Alpecin) og sloveneren Jan Tratnik (Bahrain-Merida) forsvandt på denne etape ud af top-10, som nu tager sig således ud: 1. Boasson Hagen 9.23.23 timer, 2. Ion Izagirre (Astana) 5 sekunder, 3.Dylan Teuns (Bahrain Merida) 8, 3. Nelson Oliveira (Movistar) 11, 5. Pello Bilbao (Astana) 12, 6. Valverde 14, 7. Dan Martin (UAE Team Emirates 19, 8. Diego Rosa (Team Sky) 20, 9. Jack Haig (Mitchelton-Scott) 23, 10. Jesus Herrada (Cofidis) 24.

I morgen venter kongeetapen

Matteo Trentin og Greg van Avermaet ligger nr. 13 og 14 med minus på henholdsvis 28 og 30 sekunder.

Morgendagens 188 km lange styrkeprøve fra Vila-Real til Alcala-Alcocebre er udstyret med betegnelsen koneetapen, men den minder i vid udstrækning om den netop overstået.

Det går uafbrudt op og ned det meste af vejen med stigninger af en lidt højere sværhedsgrad end i dag, og med godt 4 km tilbage dukker den sidste klatretur op.

I modsætning til i dag går det imidlertid nedad det sidste par hundrede meter, og der er lagt op til en uhyre spændende styrkeprøve, hvor alt i klassementet sandsynligvis sættes på plads inden søndagens flade etape til Valencia.

Kører topplaceringer hjem på stribe

Greg van Avermaet har i adskillige år hørt til de mest konstante aktører på den internationale scenens højeste niveau. Han har samlet topplaceringer i massevis, hvilket da også udmønter sig i, at han indtager førstepladsen på Den Internationale Cykelunions verdensrangliste for endags løb.

Sejrene har der imidlertid ofte været langt imellem, og i dag var det således første gang, han susede over stregen som vinder siden 15. februar sidste år, da han slog til på 3. etape i Tour of Oman. Belgieren sejrede i begyndelsen af maj ligeledes sammenlagt i Tour de Yorkshire, men det skete, uden at han havde vundet en etape.

»Det udviklede sig til en hård etape, som med sin meget kuperede profil mindede om en klassiker i Ardennerne«, konstaterede Greg van Avermaet i det officielle sejrsinterview.

»Jeg fik en fin position i opløbet, hvor Luis Leòn Sanchez trådte an. Jeg vidste godt, der var en hel del sprintere med hjem, men jeg regnede med, at jeg lige havde det nødvendige overskud, og det kom jo heldigvis til at holde stik«.

Jeg vidste godt, der var en hel del sprintere med hjem, men jeg regnede med, at jeg lige havde det nødvendige overskud

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er altid meget betydningsfuldt for selvtilliden at vinde tidligt på sæsonen, og dette resultat beviser over for mig selv, at jeg har forberedt mig godt«.

Tredje sejr til nyt hold i det fineste selsklab

For det i WorldTour-sammenhæng ny polske CCC Team var det sæsonens tredje sejr.

De to første stod newzealænderen Patrick Bevin for ved at vinde det nationale mesterskab samt 2. etape i Tour Down Under.

De danske deltagere havde alle en hård arbejdsdag, som ikke gav sig udslag i personlig succes. Således måtte Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin) sige favrvel til den hvide førertrøje i ungdomskonkurrencen, da han nåede i mål i en større gruppe med et minus på 13.02 minutter.

Magnus Cort, der længe havde været meget synlig i front satte 10.15 minutter til, Lars Bak (Dimension Data) 21.11, mens Christopher Juul-Jensen (Mitchelton Scott) slap med 3.01 minutter.

Nyt spurtopgør i Frankrig

Efter at fire ryttere længe havde præget den 158 km lange 2. etape i Etoile de Bessèges, mundede strabadserne nogenlunde som ventet ud i en massespurt ganske som døgnet inden.

Franskmanden Christophe Laporte yderst til venstre er hurtigst i det tætte spurtopgør på 2. etape i Etoile de Bessèges.
Foto: Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix

Franskmanden Christophe Laporte yderst til venstre er hurtigst i det tætte spurtopgør på 2. etape i Etoile de Bessèges.

Denne gang var det den 26-årige franskmand Christophe Laporte (Cofidis), der susede først over stregen, efter at i går måtte tage til takke med 5. pladsen. Laporte havde i den uhyre tætte dyst landsmanden Clement Venturini (AG2R) og belgieren Enzo Wouters (Lotto Soudal) tættest på sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vinderen af 1. etape franskmanden Bryan Coquard (Vital Concept) blev nr. 19, da 140 af de 149 fuldførende ryttere var med hjem i første gruppe, og det betød, at han måtte aflevere førertrøjen til Venturini.

De to har samme tid, og endnu er der kun sket minimal udskilning. Fra nr. 15 til og med 138 har rytterne kun 10 sekunder op til Laporte. Med i den store gruppe er Mads Pedersen (Trek-Segafredo) som nr. 88, mens Matti Breschel (EF Education First) udgik i dag.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden