Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix

Hans-Kristian Vittinghus måtte give fortabt, da Tien Chen Chou kom foran 12-8 i tredje sæt.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vittinghus pressede verdens næstbedste ved VM

Storsejr til Zanka i debut, Dame N’Doye må holde pause i flere måneder, Torpegaard videre ved US Open-kvalifikationen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badminton. Hans-Kristian Vittinghus er færdig ved VM i Basel efter en lang herrefight. I 1. runde blev det til nederlag mod favoritten Chou Tien-chen fra Taiwan. Verdensranglistens nummer to sejrede 21-15, 17-21, 21-17 på 73 minutter.

Fodbold. Mathias ’Zanka’ Jørgensen debuterede med stil for den tyrkiske storklub Fenerbahce, da han mandag aften spillede samtlige 90 minutter af hjemmekampen mod Gaziantep. 5-0 sluttede det til den store Istanbul-klub.

Fodbold. FC Københavns Dame N’Doye er ude med en skade i flere måneder. Angriberen skal opereres og kan være ude i resten af året, skriver FCK på klubbens hjemmeside. »Det er naturligvis en uheldig nyhed, da han er en vigtig spiller for os. Vi må arbejde videre, og andre kommer til at løfte opgaverne for os«, siger FCK-træner Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside. Undersøgelser af Dame N’Doye efter Champions League-kvalifikationskampen mod Røde Stjerne har vist, at en operation er uundgåelig. »Vi gennemfører den hurtigst muligt, og med rehabilitering og genoptræning forventer vi, at han ude af kamp de kommende måneder og måske resten af efteråret«, siger Morten Boesen, cheflæge i FCK. Dame N’Doye ærgrer sig over den kommende pause fra fodbolden. »Det er hårdt, at jeg ikke kan hjælpe holdet på banen i den kommende tid, men jeg vil bidrage det bedste, jeg kan omkring truppen og arbejde hårdt for at komme tilbage så hurtigt som muligt«, siger Dame N’Doye. FCK skal torsdag på hjemmebane møde Riga FC i Europa League-kvalifikationen.

Tennis. Danske Mikael Torpegaard er klar til 2. runde af kvalifikationen til US Open i tennis efetr sejr mod tyskeren Rudolf Molleker. 6-2, 7-5 sluttede det til den 25-årige.

Cykling. Eksverdensmesteren Philippe Gilbert skifter fra Quick-Step-holdet til Lotto Soudal på en treårig kontrakt. Klassikerspecialisten vil være 40 år, når den nye kontrakt udløber.

Fodbold. Bayern München skal have ny præsident. 67-årige Uli Hoeness takker af til efteråret, men bebuder, at han fortsætter arbejdet i klubbens bestyrelse. Uli Hoeness har været tilknyttet Bayern München siden 1970. Først som spiller og siden som manager og bestyrelsesformand.

Fodbold. Bayern Münchens nye lejesvend, den Barcelona-ejede Philippe Coutinho, har fået tildelt trøje nummer 10 – et nummer Bayern egentlig ikke ville bruge i denne første sæson efter den ikoniske Arjen Robbens karrierestop. Bayern München betaler i øvrigt Barcelona 8,5 millioner euro til Barcelona for at leje Coutinho i en sæson. »Det er en pris aftalt mellem venner«, siger Bayern-formand Karl-Heinz Rummenigge.

Fodbold. Lyngby har udlejet den 20-årige målmand Oskar Snorre til Haugesund i Norge og samtidigt selv lejet Frederik Schram i Sønderjyske.

Fodbold. Christian Eriksen har under et år tilbage af sin kontrakt, og med to uger tilbage af transfervinduet i flere store europæiske lande er han en attraktiv spiller. Det ved Tottenham-manager Mauricio Pochettino, som er ærgerlig over, at man forkortede det engelske transfervindue, så det lukkede 8. august, dagen inden sæsonstarten i Premier League. De bedste engelske klubber kan ikke længere købe spillere, men de kan til gengæld fortsat sælge frem til 2. september. »Jeg var ikke enig i beslutningen, men på det tidspunkt troede de, at det var det bedste for klubberne. Men jeg tror, at Daniel Levy (bestyrelsesformand i Tottenham, red.) og mange andre nu har indset, at det var en kæmpe fejl«, siger Pochettino ifølge Reuters. »Jeg håber, de løser problemerne til næste sæson. Vi skal tilbage og arbejde på samme måde som i Europa, for det er meget vigtigt, når du skal konkurrere i Europa League eller Champions League. Hold i Champions League kan skabe problemer for et hold som vores, og det er klart, at jeg ikke kan være tilfreds som træner, når andre klubber i Europa kan splitte mit hold ad«.

Cykling. Jakob Fuglsang er udtaget til Vuelta a Espana for Astana. Danskerens deltagelse er bekræftet af Astana på Twitter. Fuglsang udgik under årets Tour de France efter et slemt styrt på 16. etape. På det tidspunkt lå han nr. 9 i det franske etapeløb. Kort efter bebudede han, at han ville stille op i Vueltaen. I Vueltaen får han Miguel Ángel López som holdkammerat. Derudover tæller Astanas trup navne som Ion Izagirre og Luis León Sanchez. Vueltaen begynder på lørdag og slutter 15. september.

Fodbold. Lyngby har skiftet ud blandt holdets målmænd. Superligaklubben har mandag hentet den 24-årige islandske keeper Frederik Schram, som er lejet hos ligarivalen Sønderjyske i resten af året. Det sker for at lukke hullet efter Oskar Snorre, der er udlejet til den norske klub Haugesund i samme periode. Samtidig har Lyngby forlænget aftalen med 20-årige Snorre, som nu har kontrakt med sjællænderne frem til udgangen af 2020.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. AGF udlejer kantspilleren Youssef Toutouh til den norske klub Stabæk.

VM-badminton. Den topseedede japaner i mændenes række, Kento Momota, kom mandag eftermiddag sikkert videre fra sin 1. runde-kamp i Basel. Momota vandt 21-9, 21-10 over vietnameseren Cao Cuong Pham. I næste runde venter der japaneren europæisk modstand i skikkelse af spanske Luis Enrique Peñalver.

VM-badminton. Anders Antonsen (seedet 5) og Jan Ø. Jørgensen gik mandag videre fra 1. runde uden at få sved på panden, da henholdsvis Kevin Cordon fra Guatemala og Brice Leverdez var ude af stand til at stille op ved VM i Schweiz. Antonsen møder i 2. runde Daren Liew fra Malaysai, mens Jørgensen møder indonesiske Tommy Sugiarto. Hans-Kristian Solborg Vittinghus møder sent mandag aften finaleseedede Chou Tien Chen fra Taiwan.

Cykling. Tom Dumoulin skifter hold og forlader Sunweb. Det oplyser cykelholdet mandag på sin hjemmeside. Hollænderen skal i fremtiden køre for Team Jumbo-Visma.

Tennis. 23-årige Daniil Medvedev fra Moskva vil nok aldrig glemme den forgangne uge i Cincinnati. Her vandt han nemlig natten til mandag dansk tid sin første ATP Masters 1000-titel, da han i finalen besejrede belgiske David Goffin 7-6, 6-4, og det skete, efter han i semifinalen nedkæmpede verdensranglistens nr. 1, Novak Djokovic. Med den flotte sejr og den seneste måneds store resultater er Medvedev på mandagens ranglisten hoppet op på plads nr. 5. I kvindernes finale vandt USA’s Madison Keys 7-5, 7-6 over den russiske veteran Svetlana Kuznetsova, som meget overraskende leverede stor tennis hele ugen. Et godt tidspunkt for begge at finde form, da US Open starter om en uge. Keys er med titlen tilbage i WTA-ranglistens top-10.

Fodbold. I torsdags tabte Brøndby 1-3 ude til portugisiske Braga og røg dermed ud af Europa League-kvalifikationens tredje runde med et samlet 3-7-nederlag. Med samme cifre tabte FC Midtjylland til skotske Rangers i tredje runde, mens Esbjerg runden inden røg ud til hviderussiske Shakhtyor Soligorsk. Dermed skal dansk fodbold endnu en gang sætte sin lid til FC København, der i den afgørende playoffrunde til Europa League møder lettiske Riga FC. Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, mener, at det er problematisk, at de øvrige danske hold ikke kan levere uden for landets grænser. »Det er helt sikkert et problem for dansk fodbold, at det primært er FCK, der henter koefficientpoint til Danmark, og personligt er jeg ikke tilfreds med vores europæiske kampagne. Hvis vi står om et år og igen er røget ud af tredje kvalifikationsrunde, skal det ikke være med fire-fem måls margin, så skal det være med ét eller to mål«, siger Carsten V. Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Paris Saint-Germains brasilianske stjerne Neymar får ikke lov til at forlade klubben, uden at der kommer en erstatning. Det siger den franske storklubs træner, Thomas Tuchel, efter PSG’s nederlag til Rennes i den franske liga, Ligue 1. »Han forlader ikke klubben, uden at der kommer en erstatning til. Det er ikke en mulighed«, siger Tuchel efter kampen til det franske medie Canal+, skriver fodboldmagasinet Goal.com. »Hvis han bliver, er det klart, at vi har en spiller, der kan hjælpe os med at vinde«, siger han. Neymar har den seneste tid været rygtet væk til de to store spanske klubber Real Madrid og Barcelona. I nederlaget til Rennes søndag aften sad den 27-årige brasilianer ude med en ankelskade, der har holdt ham på sidelinjen siden juni.

Fodbold. Atlético skulle sent søndag forsøge at levere fra første fløjt efter en sommer, hvor klubben sagde farvel til stjernen Antoine Griezmann. Det lykkedes for træner Diego Simeones tropper, som hjemme besejrede Getafe 1-0 i Primera Division. Griezmann skiftede til FC Barcelona denne sommer, hvorefter Atlético svarede igen ved at lægge omkring 940 millioner kroner i Benfica for den kun 19-årige portugiser João Félix. Atlético sagde også farvel til en række profiler i defensiven, og ind er kommet brasilianerne Renan Lodi og Felipe samt briten Kieran Trippier fra Tottenham. Netop Trippier slog til efter godt 20 minutter, da han sendte et flot indlæg ind fra højre side, hvor Alvaro Morata steg til vejrs og blev matchvinder med et godt hovedstød. João Félix derimod måtte efter 65 minutter forlade banen med en skade i sit ene ben.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden