0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Mange børn er idrætsaktive, men folkeskolen skal tage ansvar for at få de sidste med, mener Rasmus Prehn (S).

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: Sådan vil lærere opleve, at det lige pludselig bliver lettere at styre en klasse, der tier stille og lytter

Sports- og kulturminister Rasmus Prehn (S) siger, at folkeskolen skal sørge for at få flere børn til at dyrke idræt.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folkeskolen skal tage større ansvar for at få børn til at dyrke idræt i en forening. Det mener den fungerende sports- og kulturminister Rasmus Prehn (S).

Han er overbevist om, at det ud over et indlysende løft af folkesundheden vil føre til at styrke den sociale, fællesskabsorienterede bevidsthed og den demokratiske dannelse.

»Intentionen med folkeskolereformen var i og for sig, at idrætslivet skulle kobles mere op på folkeskolen. Det er jo lykkedes nogle steder, men nok ikke i det omfang, vi kunne have håbet på«, siger Rasmus Prehn i et større interview i Politiken om idrættens samfundsrolle og mener, at det er op til folkeskolen at række ud efter idrætten.

»Folkeskolen skal bygge den bro og være en katalysator, en affyringsrampe for et rigt idrætsliv. Jeg kan sagtens forstå følelsen af et nej til flere opgaver, men hvis man lige prøver at presse sig selv på at tænke idrætten ind et år eller to, tror jeg på, at man vil begynde at opleve, hvad gevinst det tilfører en folkeskole, at man lige pludselig får de her 10-20 procent, som ikke rigtig er involveret i idræt, med om bord«, mener han.

»De (eleverne, red.) kommer og har afreageret, er bedre til at koncentrere sig, har en bedre hvilepuls, kan bedre følge med i skolen og lære at tage hensyn til andre end sig selv, godt kammeratskab og det sociale fra sportsklubberne. Så vil lærerne opleve, at det lige pludselig er lettere at styre en klasse, der tier stille og lytter til hinanden, sådan som de har lært det nede til boksning eller fodbold eller svømning, eller hvor de nu er idrætsaktive«, siger Rasmus Prehn og tilføjer, at en eller anden form for fripasordning må overvejes, hvis økonomiske barrierer forhindrer den sidste gruppe børn i at dyrke idræt.

Tid og interesse mangler

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI er de to store hovedorganisationer, skolerne i givet fald skal arbejde tættere sammen med.

»Manglende tid hos lærerne, manglende interesse fra skoleledelsen og / eller manglende kontakt mellem skolen og de omliggende idrætsforeninger har vist sig som den største barriere mellem idrætten og folkeskolen«, siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Han ser de samme muligheder for at styrke opfattelsen af, hvad fællesskaber og demokrati kan gennem idrætsforeningerne.

»Når skoleelever bliver medlem af en idrætsforening, bliver de en del af foreningsfællesskabet«, siger Niels Nygaard og mener, at de lokale idrætsforeninger skal være parate til at levere inspiration og stille op til ’introduktionstimer’.

»Såfremt skolen ønsker et længevarende forløb med de enkelte idrætsforeninger, må foreningen være behjælpelig med at anvise en instruktør, der kan tilknyttes som ’hjælpelærer’«, mener DIF’s formand.

Annonce

Gensidig inspiration

Det tilbud matcher DGI’s landsformand, Charlotte Bach Thomassen, men den ambition, at idrætsforeninger og skoler skal se hinanden som vigtige samarbejdspartnere.

»Evalueringer viser, at lærernes tid til og kompetencer indenfor idræt og bevægelse er den største barriere for at få succes med ønsket om mere bevægelse i skoledagen. Hertil kommer, at samarbejdet med foreningslivet omkring den åbne skole også opleves som tidskrævende. Derfor skal vi dels arbejde med langt stærkere involvering af eleverne selv, særligt de ældste elever hvor det står allerværst til med bevægelsen, dels sikre at lærerne får kompetencer og inspiration til at leve op til lovkravet om mere bevægelse«, siger hun og mener, at der nogle steder er en lang tradition for samarbejde mellem det frivillige foreningsliv og grundskolerne at bygge videre på, mens det kniber andre steder.

»Grundlæggende ønsker vi i DGI og i rigtig mange af vores lokale idrætsforeninger at sikre, at så mange børn som overhovedet muligt får en god oplevelser med idræt og bevægelse i skolen, som de kan bringe med sig ind i fritidslivet. Derfor skal vi skrue op for samarbejdet og lade os inspirere af hinanden«, siger Charlotte Bach Thomassen og anerkender ministerens syn på demokratisk dannelse gennem foreningslivet.

»I DGI vil vi gerne være tydeligere i dialogen og samarbejdet med vores medlemsforeninger om for eksempel, hvordan den lokale idrætsforening sikrer, at børnenes stemme bliver hørt på det enkelte hold, og hvordan unge involveres i foreningens arbejde. Ja, alt det, som gør børn og unge til gode demokrater samtidigt med, at de bliver dygtige til at slå salto, svømme crawl og levere bolden i rette tempo og styrke«, slår hun fast.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts