117 nuværende eller tidligere elitesvømmere har besvaret undersøgelse til svømmerapport. 44 er interviewet.

Baggrund og fakta om svømmerapporten

117 nuværende eller tidligere elitesvømmere har besvaret undersøgelse til svømmerapport.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
117 nuværende eller tidligere elitesvømmere har besvaret undersøgelse til svømmerapport. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det ved vi om tilblivelsen af svømmerapporten, der fredag konkluderede, at der i en periode fra 2003 til 2013 blev begået betydelige ledelsessvigt hos navnlig Dansk Svømmeunion, men også Team Danmark:

Baggrund for rapporten

I foråret 2019 bragte DR en dokumentar med titlen ’Svømmestjerner under overfladen’. Dokumentaren, der afdækkede en række forhold for elitesvømmere under Dansk Svømmeunion, var genstand for stor mediebevågenhed og gav anledning til kritik af de involverede organisationer.

På den baggrund satte Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark – efter samråd med Kulturministeriet – en uvildig undersøgelse af forholdene i gang.

I juli måned blev Kammeradvokaten tildelt opgaven som uvildig undersøger, og dette arbejde mundede ud i rapporten.

Sådan blev rapporten til

Undersøgelsen bygger blandt andet på interviews med 80 personer – herunder elitesvømmere, forældre, bestyrelsesmedlemmer, ansatte og frivillige i organisationerne inklusive trænere og klubtrænere.

I alt 44 elitesvømmere er blevet interviewet – herunder 16 som fortsat er aktive.

Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til 183 nuværende og tidligere elitesvømmere. 117 har besvaret hele undersøgelsen, og 22 har besvaret dele af undersøgelsen. Det svarer til, at 76 % af modtagerne har svaret helt eller delvist.

Der har været gennemgang af relevante dokumenter. Herunder har der været fuld adgang til Team Danmarks dokumentarkiv samt udlevering af mailbokse med over 75.000 mails.

Der har været sparring med en referencegruppe bestående af personer med teoretisk og/eller praktisk erfaring med eliteidræt.

Download hele rapporten her

Kilder: DIF

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her