0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

United og Axelsen triumferer, Froome bliver nr. 115 i comeback og coronavirus giver Eriksen en fridag

Følg med i den uendelige strøm af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Manchester Uniteds portugisiske nyerhvervelse Bruno Fernandes leverede en overbevisende præstation i storklubbens 3-0-sejr på hjemmebane i Premier League over Watford. Midtbanemanden blev kort før pausen fældet af Watford-målmand Ben Foster og eksekverede selv fra 11-meter-pletten med en halvarrogant afslutning. Efter Anthony Martial havde scoret til 2-0 ved at snyde en Ben Foster på skovtur, lagde Fernandes op til den 18-årige Mason Greenwoods 5. ligamål i denne sæson. »Jeg er begejstret for, at vi har fået ham (Fernandes, red.) i truppen. Han har givet alle et boost og vil gerne skabe en kamp«, var analysen fra United-manager Ole Gunnar Solskjær ifølge BBC. Manchester United kom med sejren forbi Tottenham i tabellen, hvor Wolves er nr. 8 efter 3-0 over Norwich. United er nu nummer 5 med 41 point og dermed 3 point op til Chelsea, der sidder på den fjerde og sidste engelske plads i næste sæsons Champions League.

Overblik: Fodboldresultater og stillinger

Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

United-manager Ole Gunnar Solskæer og Bruno Fernandes var i vældigt humør efter 3-0-sejren, hvori Fernandes scorede sit første mål for den engelske klub.

Andetsteds i Premier League vandt Arsenal 3-2 hjemme over Everton. Arsenal var bagud 0-1, men sejrede på anfører Pierre-Emerick Aubameyangs mål kort inde i 2. halvleg.

Fodbold. Sæsonens overraskelse i La Liga, Getafe, har gjort det godt, men når de store klubber som Real Madrid, Barcelona og søndag aften Sevilla er modstanderen, går det ikke for holdet fra Madrids forstæder. Søndag blev det 0-3 hjemme mod Sevilla, der dermed rykkede forbi Getafe og op på 3. pladsen i La Liga. Getafe har tabt 7 kampe i denne sæson – til Sevilla (2), Barcelona (2), Real Madrid, Atlético Madrid og Villarreal.

Badminton. Viktor Axelsen genvandt Spain Masters uden de store problemer. Trods frustrationer over et lidt glat halgulv var danskeren klart stærkere end sin thailandske modstander Kunlavut Vitidsarn og tog titlen med en sejr på 21-16, 21-12. Herredoublen Anders Skaarup og Kim Astrup var undertippet i finalen mod topseedede Lee Yang og Wang Chi-Lin fra Taiwan, men de velspillende danskere sejrede 21-17, 21-19. Det var parrets første finalesejr på World Tour i halvandet år.

Fodbold. I Hollands Eredivisie tabte Ajax 0-1 på udebane til midterholdet Heracles og forspringet i toppen til AZ Alkmaar skrumpede dermed ind til 3 point.

Håndbold. Kvinderne fra Team Esbjerg er klar til kvartfinalerne i Champions League. En sejr på 35-30 (15-16) over norske Vipers Kristiansand i gruppespillet, hvor der fortsat resterer to spillerunder, gjorde udfaldet.

Cykling. Den firedobbelte britiske Tour de France-vinder Chris Froome var i sin første start efter sit styrt under Critérium du Dauphiné 12. juni sidste år med hjem i hovedfeltet som nr. 115, da sæsonens tredje WorldTour-løb UAE Tour indledtes med 148 flade km i Dubai. Feltet er spækket med sprintere af høj klasse, og den 26-årige tysker Pascal Ackermann (Botra-hansgrohe) henviste i massespurten australieren Caleb Ewan (Lotto Soudal), franskmanden Rudy Barbier (Israel Start-Up Nation) og sidste års mest vindende rytter hollænderne Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma). Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step) var på vej til at køre sin irske holdkammerat Sam Bennett frem til et godt resultat, men i den hidsige opløbskamp kom den danske mester i karambolage med colombianeren Fernando Gaviria (UAE Team Emirates), og det spolerede planerne, så Bennett måtte nøjes med en 12. plads.

Cykling. Selv den australske verdensmester i enkeltstart Rohan Dennis (Team Ineos) måtte bøje sig for det 20-årige belgiske supertalent Remco Evenepoel (Deceuninck-Quick Step), da Volta ao Algarve sluttede med en 20,3 km tidskørsel. I sin gule førertrøje kværnede Evenepoel al modstand ned og henviste Dennis til andenpladsen med 10 sekunder. Sammenlagt sluttede den unge belgier 38 sekunder foran tyskeren Maximilian Schachmann (Bora-hansgrohe) og med yderligere et sekund ned til colombianeren Miguel Angel Lopez (Astana). Med fem sejre i år er Evenepoel den hidtil mest vindende rytter. Danske opmuntringer på enkeltstarten stod Mads Würtz Schmidt (Israel Start-Up Nation) og Mikkel Bjerg (UAE Team Emirates) for som henholdsvis nr. 10 og 11 slået med 48 og 52 sekunder.

Cykling. Den 30-årige colombianer Nairo Quintana (Arkea-Samsic) holdt på den afsluttende etape i Tour des Alpes Martitimes et du Var fast i den samlede førsteplads, han havde sikret sig døgnet inden og er dermed oppe på fire sejre i år. Michael Valgren (NTT) blev bedste dansker som nr. 33 med et minus på 12.01 minutter. Sidste etape vandtes af den 27-årige franskmand Julian Bernard (Trek-Segafredo).

Fodbold. Fire kampe i Serie A er udsat på grund af den coronavirus, der nu er konstateret hos 79 mennesker i Italien. Det drejer sig om kampene for Christian Eriksens Inter mod Sampdoria samt Torino-Parma, Atalanta-Sassuolo og Verona-Cagliari. I det hele taget er alle sportsbegivenheder i regionerne Veneto og Lombardiet aflyst. I Genoa blev der dog spillet Serie A-bold i de tidlige eftermiddagstimer - og med en 3-2-sejr til Lazio mod de lokale som resultat. Ciro Immobile scorede sæsonens mål nummer 27 i Serie A, da han bragte Lazio foran 1-0 i Genoa, der havde Lasse Schöne og Peter Ankersen med fra start.

Overblik: Fodboldresultater og stillinger

Fodbold. FC Københavns Europa League-modstandere fra Celtic kom bagud tidligt i hjemmekampen mod Kilmarnock, men kom stærkt tilbage og sejrede 3-1. Da Rangers samtidigt blot fik 2-2 med hjem fra mødet med St. Johnstone, blev Celtics forspring i den skotske titelkamp udbygget til 12 point.

Bobslæde. Den tyske pilot Francesco Friedrich skrev søndag historie, da han blev den første til at vinde 6 VM-titler i tomandsslæden i træk. Tyskland havde på hjemmebane i Altenberg 4 slæder i top-5, men Letland kilede sig ind og fik bronze.

Tennis. 17-årigeClara Tauson besejrede verdensranglistens nummer 148, den 24-årige bulgarer Viktoriya Tomova, i finalen i ITF-turneringen i Glasgow. Med 6-4, 6-0 sikrede Tauson sig sin 6. ITF-sejr og den første siden september 2019. Claua Tauson var nummer 263 i verden inden denne uges turnering, hvor hun undervejs besejrede bl.a. den 2.-seedede rumæner, Laura-Ioana Paar, der er nummer 203 i verden.

Skisport. Italieneren Federica Brignone sejrede i kvindernes kombinerede konkurrence i Crans Montana i Schweiz og overtog dermed føringen i den samlede alpine World Cup fra amerikaneren Mikaela Shiffrin, der holder pause på ubestemt tid grundet faderens nylige død. Brignone har 1.298 point, mens Shiffrin har 1.225 point.

Skiskydning. Norske Marte Olsbu Røiseland skrev et lille stykke historie, da hun i sin syvende start ved VM-stævnet i Antholz i Italien vandt sin 7. medalje og endda den 5. af guld. På den 12,5 km lange massestart leverede det 29-årige fænomen fra Arendal et flot comeback, da hun var 14 sekunder efter italieneren Dorothea Wierer efter sidste skydning, men endte med at indhente og distancerede rivalen eftertrykkeligt med 21 sekunder. Svenske Hanna Öberg fik bronze.

Hos mændene tiltrak russeren Alexander Loginov sig på ny opmærksomhed, da han undlod at stille til start på 15 km. Sprintverdensmestren er mentalt udmattet, lød det fra det russiske forbund på Twitter. Loginov var sammen med landsmanden Evgeniy Garanichev lørdag mål for en politirazzia på baggrund af dopingmistanke. I Loginovs fravær blev det norske Johannes Thingnes Bøe, der blev VM-stævnet sidste vinder, da han som den eneste af favoritterne skød fejlfrit og var 42 sekunder foran franske Quentin Fillon Maillet på målstregen. Medaljen er Johannes Thingnes Bøs 6. ved dette VM, og dermed er han den mest vindende mandlige skiskytte ved et VM-stævne nogensinde. Emilien Jacquelin (Frankrig) fik bronze.

Sejlsport. Som forsvarende verdensmester fik Anne-Marie Rindom en perfekt start på forsvaret af sin laser radial-titel, da hun udfor Melbourne i Australien vandt den enlige sejlads, der kunne gennemføres i den lette vind. »Det er tidligt, men det er en god måde at starte på«, sider Anne-Marie Rindom på stævnets hjemmeside. De 105 sejlere er fordelt i to grupper, så Rindom deler føringen med franske Marie Barrue, der vandt den anden gruppe, hvor den hollandske OL-guldvinder Marit Bouwmeester blev nummer tre. Stævnets anden dansker, Anna Munch, indledte med en 29.-plads.

Annonce

Atletik. Med den næsthurtigste tid i maratonløb nogen sinde af en dansker har Thijs Nijhuis kvalificeret sig til det forestående OL i Tokyo. Med 2.10.57 timer rakte til en placering som nummer 28 i Sevilla. Det er 33 sekunder hurtigere end OL-kravet, 6 sekunder hurtigere end den tid, der også har OL-kvalificeret Abdi Ulad og 1.14 min. fra den danske rekord, som indehaves af Henrik Jørgensen.

Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Ralston/Ritzau Scanpix

Boksning. Med en teknisk knockout i 7. omgang har briten Tyson Fury vundet 30 af sine 31 kampe og er nu WBC-mester i sværvægt. I revanchekampen mod Deontay Wilder fik Fury udmanøvreret den ellers ubesejrede modstander i sådan en grad, at håndklædet kom flyvende fra amerikanerens sekundant. Wilder har haft WBC-titlen siden januar 2015 og forsvarede den ved blandt andet at bokse uafgjort med Fury i 2018. Der er nu lagt op til en rent britisk titelkamp mod Anthony Joshua, der er indehaver af bælterne hos IBF, WBA og WBO.

Ridning. For anden gang i denne sæson vandt dressurrytteren Cathrine Dufour og Cassidy en World Cup-afdeling, da det blev sejr i Göteborg, hvor hun også sejrede i 2018.

Motorsport: Verdensmesteren i GT-racing, Michael K. Christensen, blev lørdag aften for tredje gang kåret som årets bilsportskører i Danmark i 2019 ved Dansk Motorsport Award.


Som amatør måtte vinderen Stephanie Kyriacou nøjes med trofæerne for sejren, men koreaneren Ayean Cho fik 36.000 euro (ca. 270.000 kr.) for andenpladsen i Australien.

Golf. Både Emily Kristine Pedersen og debutanten Linette Holmstykke fik point og penge med hjem fra årets første turnering på Ladies European Tour, Australian Ladies Classic, der blev suverænt vundet af den 19-årige australske amatør Stephanie Kyriacou i 22 slag under par, hvilket var 8 bedre end nummer to. Emily Kristine Pedersen blev nr. 50 og Linette Holmslykke nr. 61.

Golf. Nordmanden Viktor Hovland fører PGA Tour-turneringen Puerto Rico Open efter en tredje runde, hvor Sebastian Cappelen røg fra 10.- til 49.-pladsen. WGC-turneringen Mexico Championship føres af amerikaneren Juston Thomas, der er 1 slag foran Erik van Rooyen og Patrick Reed.

Håndbold. Umiddelbart efter Aalborgs udligning til 30-30 fik Henrik Møllgaard et rødt kort, der udløste et straffekast til allersidst, da Aalborg i Champions League tabte 31-30 til Zagreb. »Vi fik afsluttet, og jeg troede, at tiden var gået og fik ikke flyttet mig. Jeg forsøgte at undgå at komme i vejen, da bolden var på vej til midten, men selvfølgelig var der kontakt med ham, der fik bolden, så straffekastet var ok«, sagde Henrik Møllgaard om den dramatiske afslutning på kampen.

Fodbold. Kasper Schmeichel stod en pragtkamp i Leicester-målet og reddede blandt andet et straffespark, men 10 minutter før tid fik indskiftede Gabriel Jesus scoret sejrsmålet for Manchester City, der vandt 1-0 i Premier League.

Alberto Lingria/Ritzau Scanpix
Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix

Fodbold. I sin professionelles karrieres kamp nummer 1.000 scorede Cristiano Ronaldo det første mål, da Juventus på udebane vandt 2-1 over bundholdet Spal. Ronaldo fik en scoring underkendt for offside, inden han lige inden pausen fik scoret til 1-0 og dermed har scoret i 11 Serie A-kampe i træk. Paulo Dybala øgede til 2-0, inden Andrea Petagna reducerede på et straffespark.

Fodbold. Pernille Harder scorede til 2-0, da Wolfsburg vandt 5-1 over Turbine Potsdam, og den danske landsholdsanfører er nu topscorer i Bundesligaen med 21 mål i sine 14 kampe.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…