Det skal være slut med, at idrætten undersøger sig selv i sager om matchfixing. Så klart lyder budskabet fra Anti Doping Danmark, der i stedet foreslår selv at overtage efterforskningen af aftalt i dansk elitesport – medmindre sagerne er af så alvorlig karakter, at politiet skal gå ind i dem.
Det fremgår af et notat, som Anti Doping Danmark (ADD) sendte til Kulturministeriet i sommeren 2019, og som Politiken har fået aktindsigt i.
»ADD føler sig rustet til at påtage sig flere opgaver inden for efterforskningen af matchfixingsager. Det kunne for eksempel dreje sig om planlægning og gennemførelse af undersøgelser, interviews med videre samt udarbejdelse af rapporter, anmeldelser og indbringelser for for eksempel politi og DIF’s matchfixingnævn«, lyder det i notatet, som er underskrevet af direktør Michael Ask.
Som det er i dag, fungerer ADD som nationalt sekretariat i kampen mod matchfixing, men altså uden at have ansvaret for at efterforske og indbringe sager i sportens verden. De opgaver ligger i udgangspunktet hos matchfixingsekretariatet under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Men dermed er det altså også idrætten selv, der undersøger, om der er foregået noget forkert i dansk idræt – hvad enten mistanken om aftalt spil retter sig mod fodbold, ishockey eller tennis. Og det er forkert, mener dopingjægerne:
»ADD er af den opfattelse, at ADD ud fra et good-governance-perspektiv og for at sikre uafhængighed i højere grad end nu bør have ansvaret for at efterforske sagerne til bunds, inden de overdrages til DIF’s matchfixingsekretariat, for at undgå den mulige interessekonflikt, der ligger i, at DIF undersøger sager i eget regi«, lyder det i ADD’s seneste årsrapport.
Netop den pointe er central, understreger Michael Ask:
»Selv om jeg egentlig ikke tillægger DIF nogen forkerte motiver, kan det skabe risiko for eller mistanke om interessekonflikter, når idrætten undersøger idrætten. Det er jo sager, der typisk ikke er gode for idrætten. Det er en svaghed ved systemet, når nogen kan sidde med en frygt for, at andre interesser end ret og rimelighed har spillet ind«, siger ADD-direktøren og tilføjer:
»SønderjyskE-sagen er et godt eksempel på det. DIF valgte ikke at prøve den ved matchfixingnævnet, og det har de sikkert deres grunde til, men det har jo netop vakt kritik, at der ikke skete noget. Der ville være mere rene linjer, hvis ingen kunne have en frygt for, at idrætten beskyttede idrætten«.
Jurist bakker op om forslag
Den sag handlede om, at SønderjyskE udviste særdeles passivt fodboldspil til sidst i en kamp i foråret 2018. Klubben tabte på et sent mål – hvilket på grund af den daværende struktur i Superligaen var en fordel, fordi sønderjyderne så havnede i en gruppe, hvor det var lettere at sikre sig endnu en sæson i den bedste række. Mange mente, at det lugtede fælt, men sagen endte altså i ingenting.
En af kritikerne er sportsjurist og advokat Jens Bertel Rasmussen, der mener, at DIF burde have prøvet sagen af i det uafhængige matchfixingnævn. Og han støtter »fuldt ud« op om forslaget om at rykke den slags undersøgelser væk fra idrætten selv.
»Jeg mener, at det er vigtigt at have en uafhængig efterforskning af den slags sager for at undgå mistanke om interessekonflikter eller frygt for, at nogen holder hånden over nogen. Derfor er det i mine øjne principielt forkert, når idrætten så at sige undersøger sig selv«, siger Jens Bertel Rasmussen, der allerede i sin bog ’For sportens skyld’ fra 2012 plæderede for »en slags matchfixingpoliti, der arbejder uafhængigt af idrætten«.
»Det kunne man for eksempel godt lægge ind under Anti Doping Danmark«, siger juristen.
Supermarked-ekspedienten, der fældede træner, viser, hvor svært det er at stoppe matchfixingAktuelt ønsker kulturminister Joy Mogensen (S) ikke at tage stilling til, hvor efterforskningen af matchfixing i idrætten ligger bedst. Men i en skriftlig kommentar siger hun:
»Jeg lytter til alle gode forslag, når det handler om kampen mod matchfixing. Vi har allerede samlet de relevante aktører – herunder Anti Doping Danmark, DIF og spil- og politimyndigheder – i en national platform, der arbejder for at forebygge og bekæmpe matchfixing og manipulation af spil. Vi skal have evalueret platformen i år, og så får vi et grundlag for at se på, om vi har den rigtige konstruktion«.
DBU vil skærpe indsats
De fleste danske sager om aftalt spil eller uetisk adfærd – der også ligger under matchfixingregulativet og blandt andet inkluderer væddemål på egne kampe – stammer fra fodbolden. Og netop Dansk Boldspil-Union (DBU) har gennem årene flere gange argumenteret for at styrke indsatsen mod matchfixing. Både i regi af politiet og idrætten selv.
I DBU vil formand Jesper Møller ikke lægge sig fast på, om den danske sportsverdens egen efterforskning af sager om aftalt spil bør ligge hos Anti Doping Danmark. Men:
»Jeg er enig med ADD i, at der er behov for at se på det her. Der er behov for skærpelser af reglerne, og der er behov for at se på efterforskningsdelen, for den er vi skeptiske over for. Man skal ikke efterforske sig selv. Så den del skal nok rykkes væk fra DIF«, siger Jesper Møller, der også var utilfreds med »håndteringen af SønderjyskE-sagen«.
Aaaarh, mon dog: Bemærkelsesværdig forskel i dansk og svensk matchfixing vækker undrenHan medgiver, at efterforskningen »nok skal rykkes væk fra DIF«, men når han ikke vil lægge sig fast på, hvor den så skal ligge, handler det blandt andet om Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Siden 2019 har organisationen været i gang med at undersøge, hvordan et tættere samarbejde mellem sporten, myndighederne og politiet i Europa kan bekæmpe matchfixing »mere aggressivt«. Derfor kan det også spille ind på, hvor Jesper Møller ønsker at placere ansvaret for at efterforske i idrætten.
»Det kunne jo være, at det ligger allerbedst et helt tredje sted«, siger han.
Idrætten vil beholde efterforskning
Trods kritikken mener DIF fortsat, at organisationens matchfixingsekretariat skal have ansvaret for at efterforske. I weekenden holder organisationen årsmøde og skal blandt andet stemme om en skærpelse af reglerne om aftalt spil og uetisk adfærd, men det er altså ud fra det udgangspunkt, at kompetencen til at undersøge sager på det område fortsat ligger hos idrætten selv.
»Vi er ikke indstillet på, at det formelt skal ligge hos Anti Doping Danmark. Det er et skred, hvis en offentlig myndighed som ADD decideret skal være efterforsker af vores egne regler i idrætten. Det svarer lidt til, at en offentlig myndighed skal undersøge, om et rødt kort skal give tre eller fem dages karantæne«, siger Poul Broberg, chef for public affairs i DIF:
»Når det så er sagt, skal vi kunne efterforske på den mest effektive måde, og det kan sagtens inkludere, at vi skal have et tættere samarbejde med ADD om efterforskning. Det er jeg helt med på. Men jeg synes, at det er principielt forkert, hvis en offentlig myndighed skal efterforske sportens egne regler«.
Men rejser det omvendt ikke den problematik, at det kan rejse mistanke om interessekonflikter, når idrætten efterforsker idrætten?
»Jo, hvis man kunne bevise, at det var tilfældet. Men det mener jeg ikke, at det er. På matchfixingområdet har idrætten en historisk mulighed for at korrekse noget af det, vi glemte på dopingområdet – nemlig at være helt åbne og få undersøgt os selv og få givet den nødvendige sanktioner. Jeg mener ikke, at vi i én eneste sag om matchfixing og uetisk adfærd har ønsket at feje noget under gulvtæppet eller undladt at efterforske noget ordentligt«, siger Poul Broberg og tilføjer:
»Jeg mener, at vi i idrætten gør os selv verdens største bjørnetjeneste, hvis ikke vi bekæmper matchfixing med alt, hvad vi kan. For det er ødelæggende for vores egen sektor«.
Danske sager om matchfixing falder til jorden på stribeMichael Ask fremhæver, at hans organisation kan drage nytte af allerede at have erfaring med at efterforske inden for idrættens verden, når der er danske sager om medicinsk fusk:
»Hos os sidder vi med nogle efterforskningsmæssige kompetencer – blandt andet tidligere politifolk – som man kunne have gavn af i sager om matchfixing og uetisk adfærd. Vi er desuden en offentlig myndighed med sikkerhedsgodkendte medarbejdere og de fordele, det giver i samarbejdet med politiet og i forhold til udveksling af oplysninger«, siger direktøren.
fortsæt med at læse
