0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bakken Bears er i Champions League og Clara Tauson debuterer mod US Open-semifinalist

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Al Bello/Ritzau Scanpix
Foto: Al Bello/Ritzau Scanpix

Efter at have vundet sin første WTA-titel i august fulgte Jennifer Brady tidligere i denne måned op med en semifinale i US Open, der var amerikanerens 13. grandslamturnering.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Basketball. Bakken Bears er klar til mændenes Champions League efter en sikker sejr over belgiske Belfius Mons-Hainaut i playoffspillet i Cypern. Bakken Bears vandt 86-71 og er dermed klar til den næststærkeste europæiske klubturnering, som klubben også prøvede kræfter med i 2016/17, da det blev det til 13 nederlag i 14 kampe. Bakken Bears første 22-19 efter første periode, 42-31 efter anden periode og 68-45 efter den tredje i kampen mod Belfius.

Tennis: I sin grandslamdebut i French Open skal 17-årige Clara Tauson møde verdens nummer 25, amerikaneren Jennifer Brady, der i US Open nåede semifinalen og tabte til den senere vinder, Naomi Osaka. Tauson nåede 1. runde ved at vinde sin tredje kvalifikationskamp i Paris med 7-6 (7/5), 6-4 over serberen Ivana Jorovic. Første sæt, der to gange var afbrudt af regnvejr, kunne lige så godt være gået til Jorovic, der havde seks sætbolde, men i andet sæt var det Tauson, der fra start tog styringen og sikrede sig sejren trods en længere regnvejrspause. Tauson er i øjeblikket nr. 187 på WTA-ranglisten.

Fodbold. Nedrykkeren Esbjerg slog oprykkeren FC Helsingør 2-1 i topkampen i 1. division, der efter de første fire runder er ekstrem tæt med 9 hold inden for 3 point. Yuri Yakovenko på straffespark og et bizart selvmål af Brandon Onkony bragte Esbjerg på 2-0, inden Jeppe Kjær med sæsonens femte scoring reducerede. Onkony trillede bolden forbi sin egen målmand, Kevin Stuhr Ellegaard, til 2-0-målet og fik ydermere rødt kort i slutfasen for at nedlægge Andri Runar Bjarnason, der havde frit løb mod mål. Også Hobro fik rødt kort, da Edgar Babayan kom for sent med en glidende tackling, men inden havde han på et straffespark scoret sejrsmålet til 2-1 mod Hvidovre, der trods endnu en kamp med adskillige målchancer fortsat er uden point.

Alle resultater og stillingen i 1. division

Golf. Anden runde af European Tour-turneringen Irish Open blev ikke færdigspillet, inden mørket sænkede sig over Ballymena i Nordirland, men Lucas Bjerregaard, Martin Leth Simonsen og Joachim B. Hansen er sikre på at være med i weekendens finalerunder. Søren Kjeldsen mangler 3 huller og ligger lige inden for cutgrænsen, mens Jeff Winther og Benjamin Poke næppe kan komme med.

Stillingen i Irish Open(eksternt link)

Fodbold. Uefa har sat tidspunkter på torsdagens playoffkampe i Europa League-kvalifikationen, hvor FC København kl. 20.00 møder NHK Rijeka. Den kroatiske pokalvinder måtte sent torsdag gennem forlænget spilletid, inden ukrainske Kolos Kovalivka var besejret 2-0 på scoringer af portugiseren Joao Escoval efter 102 og Franko Andrijašević efter 115 minutter.

Hele torsdagens program i Europa League:

  • 16.00 Ararat (ARM) - Røde Stjerne (KRO)
  • 18.30 Cluj (RUM) - Kuipio PS (FIN)
  • 19.00 Dinamo Zagreb (SER) - Flora Tallinn (EST)
  • 19.00 Rosenborg (NOR) - PSV Eindhoven (HOL)
  • 19.00 Charleroi (BEL) - Lech Poznan (POL)
  • 19.00 Malmö FF (SVE) - Granada (SPA)
  • 19.00 Slovan Liberec (TJE) - APOEL Nicosia (CYP)
  • 19.30 Hapoel Beér Sheva (ISR) - Viktoria Plzen (TJE)
  • 20.00 FC København (DAN) - Rijeka (KRO)
  • 20.00 Standard Liege (BEL) - Fehevar (UNG)
  • 20.00 Dynamo Brest (HVI) - Ludogorets (BUL)
  • 20.00 Sarajevo (BOS) - Celtic (SKO)
  • 20.00 Legia Warszawa (POL) - Qarabag (ASE)
  • 20.30 Young Boys (SCH) - Tirana (ALB)
  • 20.30 Dundalk (IRL) - KI Klaksvik (FÆR)
  • 20.30 Basel (SCH) - CSKA Sofia (BUL)
  • 20.45 AEK Athen (GRÆ) - Wolfsburg (TYS)
  • 20.45 Rangers (SKO) - Galatasaray (TYR)
  • 21.00 Rio Ave (POR) - AC Milan (ITA)
  • 21.00 Sporting SP (POR) - Linzer ASK (ØST)
  • 21.00 Tottenham (ENG) - Maccabi Haifa (ISR)

Cykling. Danmark skal være vært for to VM-stævner for tohjulede køretøjer. I september 2024 er det motionisternes VM i landevejscykling, der skal afvikles i Aalborg som det også var tilfældet i 2015, og i juli 2025 afvikles VM for BMX-cykler på Amager.

Fodbold. På Instagram har Lionel Messi skrevet en personlig hilsen til sin ven Luis Suárez, hvor han langer ud mod de beslutninger, der i øjeblikket bliver truffet i den spanske storklub. Suárez er netop skiftet fra Barcelona til Atlético Madrid. »Det bliver mærkeligt at se dig i en anden trøje og endnu mærkeligere at spille imod dig. Du fortjente at få en afsked for den, du er; en af de vigtigste spillere i klubbens historie, som opnåede store ting med holdet og individuelt. Du fortjente ikke at blive smidt ud på denne måde. Sandheden er, at intet længere kan overraske mig«, skriver Messi på Instagram. Argentineren luftede for nylig et ønske om at forlade Barcelona, men fortsætter i klubben.

Fodbold. Den hollandske klub FC Emmen har fået godkendelse til at lade logoet fra et firma, der handler med sexlegetøj, pryde spillertrøjerne. Det Hollandske Fodboldforbund, KNVB, har godkendt det, trods forbundet i første omgang ikke tillod det. I sidste uge fik FC Emmen ikke lov til at optræde med sponsorlogoet fra EasyToys, men nu har piben fået en anden lyd, efter at forbundet har fået kritik og derefter har haft samtaler med klubben. »Efter en god snak nåede FC Emmen og KNVB torsdag frem til en foreløbig løsning til brug af EasyToys som trøjesponsor«, lyder det i en erklæring fra FC Emmen.

Tennis. Det er ikke kun 17-årige Clara Tauson, der gør det godt ved de internationale turneringer. Jævnaldrende Holger Rune vandt fredag sin kvartfinale ved ITF-turneringen i spanske Melilla 6-4, 6-2 over José Francesco Vidal Azorin, Spanien.

Fodbold. En overtagelse har i et stykke tid været under opsejling, og nu er det så en kendsgerning. Den danske rigmand Thomas Sandgaard overtager den engelske klub Charlton Athletic. Det bekræfter Sandgaard i et åbent brev til fansene på klubbens hjemmeside. I sidste sæson rykkede klubben ned fra The Championship og skal altså i den kommende sæson slå sine folder i Englands tredjebedste række. Klubbens historie dateres tilbage til 1905, mens den største bedrift var FA Cup-sejren i 1947.

Cykling. De to tidligere Tour de France-vindere Egon Bernal og Geraint Thomas får i næste sæson selskab af australske Richie Porte hos Team Ineos. Det oplyser Ineos fredag på holdets hjemmeside. Porte ligner en naturlig afløser for Chris Froome, der stopper på det britiske hold og fortsætter hos Israel Start-Up Nation efter denne sæson. 35-årige Porte, der kører for Trek, sikrede sig for nylig en plads på podiet i det udsatte Tour de France. Australieren sluttede på tredjepladsen efter den slovenske vinder Tadej Pogacar og den slovenske landsmand Primoz Roglic.

Annonce

Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Racerkører Michelle Gatting er rigtig ked af nogle krænkende oplevelser, hun har haft under sit arbejde. Det var svært for hende at få det stoppet.

Motorsport. Den danske racerkører Michelle Gatting er også blandt de kvinder, der har følt sig krænket under udførelse af sit job. Til Jyllands-Posten fortæller Gatting, at der altid skete det samme, når hun gik ind i lastbilen for at skifte sin køredragt. Så dukkede hendes overordnede nemlig op. »Der stod jeg i undertøj, altså meget let påklædt, og så vadede han bevidst ind i lastbilen, fordi han vidste, at jeg var derinde. Og han lagde aldrig skjul på, at han vidste, at jeg var derinde. Det blev gjort lidt i sjov, men jeg kunne ikke se det sjove i det, og efterfølgende har jeg tænkt, at det var meget grænseoverskridende«, siger Michelle Gatting, der er 26 år og etableret racerkører.

»Jeg forsøgte at dække mig til, når han kom ind. Det begyndte at gå mig på, og jeg prøvede at finde andre steder at klæde om, for det var mærkeligt for mig«. Når Michelle Gatting ser tilbage på det, kan hun godt se, at det var langt over grænsen. »Det stoppede aldrig, for jeg bad ham ikke om at stoppe. Det er lidt sværere for en kvinde at bede mænd om at stoppe, end man lige tror. Det er svært at forklare«, fortæller racerkøreren til Jyllands-Posten.

Motorsport. Det store samtaleevne forud for weekendens formel 1-grandprix i russiske Sotji er Lewis Hamiltons (Mercedes) mulighed for at vinde sit løb nummer 91 og dermed tangere legenden Michael Schumachers rekord. Med danske briller er weekenden dog også imødeset. Kevin Magnussen har flere gange gjort det godt på banen, men fredagens første træning gav ikke løfter om, at der er gode muligheder for danske point søndag. Magnussen lå i et stykke tid lige uden for top-10, men han gled stille og roligt tilbage og sluttede som nummer 16 i træningen. Han var dog hurtigere end teamkollega Romain Grosjean. Mens Mercedes’ Valtteri Bottas var hurtigst, var det mest overraskende, at Lewis Hamilton sluttede næstsidst.

Laszlo Szirtesi/Ritzau Scanpix
Foto: Laszlo Szirtesi/Ritzau Scanpix

Bayern Münchens erfarne spanier Javi Martínez blev skiftet ind og afgjorde Super Cup-finalen i den forlængede spilletid.

Fodbold. Champions League-vinderen Bayern München kan nu også kalde sig vinder af Uefa Super Cup. Sent torsdag vandt den sydtyske storklub duellen mod Europa League-vinderen Sevilla med 2-1 efter forlænget spilletid. Indskiftede Javi Martínez blev matchvinder med et hovedstødsmål i det 104. minut. I den ordinære tid var det ellers Sevilla, som tog føringen på et straffespark ved Lucas Ocampos i 13. minut, men Leon Goretzka udlignede senere i første halvleg efter et tungt Bayern-pres.

Opgøret i Budapest var en prøveklud for at få tilskuere tilbage på stadion i europæiske kampe, selv om Ungarn er et af de lande, der senest har været hårdt ramt af coronavirus og har indført indrejseforbud. Cirka 30 procent af stadionkapaciteten – 20.000 billetter -- var sat til salg, og langt de fleste tilgængelige pladser var besat.

Idræt. En donation på 48,4 millioner kroner fra Nordea-Fonden og TrygFonden skal få danskerne til at bevæge sig endnu mere. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI i en fælles pressemeddelelse. Det sker i kampagnen ’bevæg dig for livet’, som skal gøre Danmarks til verdens mest aktive idrætsnation i 2025. De to fonde bidrager med hver 24,2 millioner kroner.

Kim Klement/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Klement/Ritzau Scanpix

LeBron James (th.), her over for Jerami Grant fra Denver Nuggets, er ved at spille Los Angeles Lakers frem til NBA-finalen.

Basketball. LeBron James nærmer sig tiende NBA-finale. Med en sejr på 114-108 over Denver Nuggets er Los Angeles Lakers blot en enkelt sejr fra at nå finalen. Det vil i så fald være tiende gang, at LeBron James skal spille finale i NBA. Tidligere har stjernen repræsenteret Miami Heat og Cleveland Cavaliers i finalen.

Fodbold. I de seneste dage er Peter Ankersen blevet nævnt som et varmt emne i FC København, hvor han tidligere har spillet i fire sæsoner. Sidste sommer skiftede Peter Ankersen til Genoa i den italienske Serie A, men højrebacken har haft svært ved at blive stamspiller i det seneste års tid. FCK-træner Ståle Solbakken afviser ikke interessen for Ankersen. »Klog af skade regner jeg ikke med noget angående Ankersen. Vi må vente og se«, siger Solbakken. »Vi har brug for at få større sammenhængskraft på holdet. Vi gør alt, hvad vi kan for det. Vi skal blive endnu bedre taktisk, vi har gjort ting for at få en stærkere fysik, og vi arbejder meget med det mentale«.

Tennis. Lodtrækningen til French Open ligner en hård udfordring for den forsvarende mester hos mændene, Rafael Nadal. Spanieren er havnet i halvdel med begge US Open-finalister, Dominic Thiem og Alexander Zverev, samt argentinske Diego Schwartzman, der besejrede Nadal i Rom i sidste uge. Topseedede Novak Djokovic er i halvdel med Stefanos Tsitsipas, Daniil Medvedev og spanske Roberto Bautista Agut, som serberen ofte har stort besvær med at knække. Hos kvinderne er topseedede Simona Halep i halvdel med navne som Victoria Azarenka, Serena Williams og Elina Svitolina.

Fodbold. Tottenham fik udskiftet målrammerne før torsdagens udesejr på 3-1 over nordmakedonske Shkëndija i Europa League. Det viste sig, at overliggeren i målene var placeret fem centimeter for lavt. Det fortæller Tottenham-manager José Mourinho efter kampen. »Jeg troede, at jeg var vokset, men det viste sig, at målet var fem centimeter mindre«, fortæller han i et opslag på Instagram. Klubbens målmænd Hugo Lloris og Joe Hart havde bemærket, at dimensionerne ikke var korrekte.

Læs mere:

Læs mere

Læs mere