0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Elise Amendola/Ritzau Scanpix
Foto: Elise Amendola/Ritzau Scanpix

Clara Tauson har aldrig været bedre

De seneste nyheder fra sportens verden.

Tennis. 18-årige Clara Tauson har aldrig været bedre. Lørdag spillede danskeren med endnu en stærk præstation og 41 rene vinderslag sig i sin tredje finale i 2021, da hun ved WTA-turneringen i Luxembourg vandt 6-4, 2-6, 6-4 over tjekkiske Marketa Vondrousova (seedet 5), der er nummer 35 i verden. Clara Tauson brød OL-sølvvinderens serv til 4-3, hvilket satte vinderkursen i første sæt, mens tjekken brød Tauson allerede i andet sæts andet parti og derved skabte danske frustrationer. Teenageren med det venstre lår godt tapet ind kom godt fra start i tredje sæt med et servegennembrud, men vi skulle helt hent til 9. parti, før Tauson via et spektakulært lob spillede sig frem til endnu en breakmulighed, der sendte hende afgørende i front, inden hun servede sejren hjem på anden matchbold.

Clara Tauson indledte året som nummer 152 på ranglisten, hvor hun nu er nummer 70, og har med finalepladsen sikret sig yderligere et markant avancement, når ranglisten opdateres på mandag. Her vil Clara Tauson for første gang være blandt de 60 bedste. I Luxembourg finalen søndag skal Clara Tauson, der i marts vandt WTA-turneringen i Lyon og tillige sejrede i en WTA Challenger i Chicago for en måned siden, møde den tidligere French Open-vinder Jelena Ostapenko (seedet 3), der i sin semifinale besejrede russeren Ludmilla Samsonova 6-1, 7-6 (4). Jelena Ostapenko er nummer 30 på ranglisten, hvor hun tidligere har været helt fremme som nummer 5.

Kano og kajak. Emma Aastrand Jørgensen sikrede Danmark den første guldmedalje ved VM på Bagsværd Sø, hvor favoritten blev verdensmester. Der var ingen slinger i valsen i 200 meter enerkajak, da den dobbelte olympiske medaljevinder i newzealandske Lisa Carringtons fravær var aldeles suveræn.

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Det er første gang, Emma Aastrand Jørgensen er blevet verdensmester på 200 meter-distancen.

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Der var bronze til Pernille Knudsen.

»Lisa (Carrington, red.) fra New Zealand er her ikke, men hvis man vil være verdensmester, skal man også stille op. Jeg ror mod andre, der også har været med til OL og prøver at toppe til det her VM«, siger Emma Aastrand til Ritzau.

OL-bronzevinderen vandt med en lille bådlængde ned til Anna Lucz fra Ungarn, mens bronzen gik til russiske Natalja Podolskaja.

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Sølv til Simon Jensen Morten Graversen .

Emma Aastrand Jørgensens guldtogt blev flot rammet ind af Simon Jensen og Morten Graversen, der sikrede sig VM-sølv i 1.000 meter toerkajak mens Pernille Knudsen vandt bronze i 1.000 meter enerkajak. »Fantastiske præstationer af vores atleter. Så kort kan det siges«, siger sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, Lars Robl.

Fodbold. To gule kort til en overtændt Shandon Baptiste førte til marchordre til Brentford-spilleren Shandon Baptiste midt i 2. halvleg af Premier League udekampen mod Wolverhampton og trods en 2-0-føring skabte det panderynker hos oprykkernes danske træner Thomas Frank. Brentford holdt dog hjemmeholdet fra fadet og kunne notere sig sæsonens anden gevinst. Christian Nørgaard spillede hele kampen på midtbanen, mens Mads Roerslev og debutanten Mathias ’Zanka’ Jørgensen kom ind for at styrke defensiven i slutfasen, hvor også Thomas Frank fik en advarsel af dommeren for at reagere verbalt på en spilsituation. »Det var en meget imponerende præstation. Det blev sværere med kun ti mand på banen, men vi forsvarede os med hjerte og sjæl«, siger Thomas Frank til tv-stationen BT Sport.

Andetsteds i Premier League hentede Liverpool en 3-0-pligtsejr hjemme mod Crystal Palace og strøg dermed til tops i rækken, hvor mestrene fra Manchester City snublede og skuffede med 0-0 hjemme mod Southampton. Raheem Sterling havde ellers bolden i nettet i den over 8 minutter lange tillægstid, men han var offside.

Fodbold. I sidste sæson blev Bayern Münchens 8-0-sejr over Schalke den største i de 306 bundesligakampe. Lørdag var de tyske mestre tæt på at gentage kunststykket, men Thomas Müllers pletskud i 87. minut blev annulleret af VAR. 7-0 sluttede det derfor, da oprykkerne fra Bochum måtte stå model til en decideret lektion. Andetsteds i Bundesligaen spillede cheftræner Bo Svensson Mainz-hold 0-0 hjemme mod Freiburg og cementerede dermed den flotte sæsonstart, der har givet 10 point i 5 kampe. Bayern topper med 13 point foran Wolfsburg med 12.

Golf. Marcus Helligkilde er på vej mod sit første topresultat på European Tour. Ved Dutch Open ligger den 24-årige således nummer 2 inden søndagens finalerunde. Helt til tops kommer han nok ikke, for den førende svensker, Kristoffer Broberg, brændte banen af med en runde i 61 slag, hvilket gjorde ham 8 slag bedre end Marcus Helligkilde.

Håndbold. De danske mestre for kvinder, Odense, tabte på hjemmebane 21-27 til franske Metz i Champions Leagues gruppespil. Dione Housheer scorede 9 gange for Odense på en dag, hvor landsholdsspilleren Mie Højlund var sjældent langt fra vanligt niveau. Odense har to point efter to kampe.

Fodbold. 35-årige Radamel Falcao scorede i sit comeback i den bedste spanske række for Rayo Vallecano, da han ti minutter efter sin indskiftning i 71. minut sørgede for en slutstilling på 3-0 det lille Madrid-derby mellem Rayo og Getafe.

Cykling. Endnu er det ikke lykkedes for superstjernen Peter Sagan (Bora-hansgrohe) at komme først over stregen i sæsonens største begivenhed i hjemlandet, Slovakiet Rundt, men efter den 193 km lange 3. etape aspirerer den 31-årige tidligere tredobbelte verdensmester til gengæld kraftigt til for første gang i karrieren at skulle hyldes som løbets samlede vinder, når der sættes punktum søndag. Sagan måtte i dagens finale se sig overtrumfet af nordmanden Kristoffer Halvorsen (Uno-X) og australieren Kaden Groves (Team BikeExchange), men bonussekunderne for tredjepladsen var tilstrækkeligt til at erobre førertrøjen fra colombianeren Alvaro Hodge (Deceuninck-Quick Step), som måtte tage til takke med fjerdepladsen i spurten, selv om han fik støtte af Michael Mørkøv, der susede i mål som nr. 8.

Cykling. En forbilledlig holdindsats sørgede for, at den 23-årige portugiser João Almeida i en af sine sidste opgaver for Deceuninck-Quick Step) inden skiftet til UAE Team Emirates i næste sæson kunne forsvare sin gule førertrøje på den afsluttende etape i Luxembourg Rundt. Det betød ikke synderligt for toppen i det samlede klassement, at den angrebsivrige franskmand David Gaudu (Groupama-FDJ) sikrede sig etapegevinsten med et fremstød kort før mål. Almeida havde så meget kontrol over situationen, at han selv sikrede sig andenpladsen og dermed i det endelige klassement sluttede 46 sekunder foran sin nærmeste konkurrent – og kommende holdkammerat – schweizeren Marc Hirschi (UAE Team Emirates).

Cykling. Efter nederlaget i finalen til Michael Valgren (EF) forleden i Coppa Sabatini sikrede den italienske europamester Sonny Colbrelli (Bahrain Victorius) sig hurtig oprejsning, da han viste sig som den hurtigste i en gruppe på en snes ryttere, der nåede samlet til mål efter de 196 km i Memorial Marco Pantani i den stadig tilbedte, afdøde italienske stjernes hjemby Cesenatico. Colbrelli henviste i spurten landsmanden Vincenzo Albanese (Eolo Kometa) og spanieren Alex Aranburu (Astana-Premier Tech) til de to andre podiepladser.

Fodbold. Efter nedsmeltningen på de indre linjer med spilleroprør og en trænerfyring snakker de igen fodbold i Esbjerg. Lørdag sejrede vestjyderne for anden gang i træk i 1.division, da Elias Sørensen og Steve Simpson med to mål i første halvleg banede vej for en 2-1-sejr hjemme over Fremad Amager. Kursen mod top-6 og en plads i oprykningsspillet er nu sat.

Tennis. Danmarks David Cup-hold gjorde kort proces med Thailand i World Group II-opgøret i Kolding. Lørdag eftermid